Mange virksomheder bruger store ressourcer på at udarbejde tilbud, men oplever alligevel, at det er svært at vide, hvad der egentlig skal til for at vinde. Samtidig kan små beslutninger undervejs i udbudsprocessen have stor betydning for både at afklare og præge udbuddet.
På dette event får du et samlet overblik over hele tilbudsprocessen i udbud, fra den indledende markedsdialog til det endelige tilbud og de strategiske overvejelser, der kan opstå efterfølgende.
Malene Roose Bagh, Advokat (L), LL.M./Partner og Annemette Thorgaard, Advokat/Partner fra HortenDahl deler deres erfaringer og giver konkrete juridiske og praktiske perspektiver på, hvordan virksomheder kan arbejde mere systematisk med tilbudsafgivelse.
Torsdag den 26. marts 2026, kl. 09.00 – 12.00
Afholdes på Philip Heymanns Alle 7, 2900 Hellerup
Gennem konkrete eksempler og juridiske perspektiver sættes der fokus på hele processen, fra markedsdialog og prækvalifikation til udformningen af det endelige tilbud.
Program
09.00 – 09.30: Morgenmad
09.30 – 10.00: Introduktion og markedsdialog
- Hvordan får man det optimale ud af den forudgående markedsdialog?
- Do’s and don’ts for tilbudsgivere
10.00 – 10.45: Prækvalifikation – optimering af ansøgningen og ansøgningsprocessen
- Sammensætning af bid team
- Vurdering af udbudsmateriale
- Indgivelse af anmodning om prækvalifikation
- Håndtering af ESPD, udelukkelsesgrunde, minimumskrav og dokumentationskrav
10.45 – 11.00: Kort pause
11.00 – 11.45: Tilbudsfasen – optimering af tilbuddet
- Spørgsmål/svar – hvordan kan man bruge processen til at afklare og præge udbuddet?
- Hvordan udformer man sit tilbud bedst muligt i forhold til kundens gennemgang og evaluering (hvordan skriver man ”til point”)?
- Strategiske forhold i relation til deltagelse i forhandlingsmøder og afgivelse af fornyede tilbud
11.45 – 12.00: Klagesager
- Kort om strategi for klagesager, herunder aktindsigtsanmodninger
- Skal der indgives en klage – og hvad ønsker man at opnå?
12.00 – 12.30: Frokost-sandwich (to stay/to go)
Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.
