Digitalisering er og har længe været den mest afgørende faktor i vores samfund, og vi har haft brug for en ambitiøs og retningsgivende strategi fra regeringen for at kunne gribe de muligheder, digitalisering giver os overalt.
Derfor har mange også set frem til den netop fremlagte digitaliseringsstrategi fra regeringen. Men efter at have læst den, må vi nok erkende, at vi havde håbet på mere.
”Vi er glade for, at vi endelig får en samlet strategi, da digitaliseringen er den største forandringskraft i vores samfund overhovedet. Strategien tager da også fat om mange af de helt centrale temaer og slår de rigtige takter an. Men vi havde håbet på mere,” udtaler Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.
Regeringen har med deres 2030-plan sat en klar ambition om, at digitaliseringen skal spille en central rolle i at løse de store samfundsudfordringer. Den ambition kan digitaliseringsstrategien ikke levere på, da den indeholder for få og for spredte konkrete initiativer. Og det ærgrer IT-Branchen.
Teknologiforståelse på skoleskemaet er en god start
Regeringen har meldt ud, at de vil indføre teknologiforståelse som valgfag og faglighed i folkeskolen for at ruste alle børn bedre til den digitale hverdag nu og i fremtiden. Ambitionen er, at børnene både skal få praktisk erfaring med teknologi og digitale værktøjer, og at de skal styrke deres kritiske tænkning og digitale dannelse.
”Den bedste nyhed i strategien er, at regeringen vil indføre Teknologiforståelse i folkeskolen. Det er første gang i 30 år at man indfører et nyt fag i skolen, og det er noget, vi i IT-Branchen har peget på og kæmpet for længe. Så ros til regeringen for at tage fat om det,” siger Natasha Friis Saxberg.
Desværre er der i strategien kun lagt op til, at Teknologiforståelse skal fungere som valgfag for de særligt interesserede i de ældste klasser og ellers skal klemmes ind i andre fag, hvilket ikke svarer til den model, som en række eksperter har anbefalet.
Derfor håber IT-Branchen også, at dette kun er det første skridt til at styrke den digitale faglighed i undervisning og uddannelse af børn og unge, men at vi over tid får teknologiforståelse som et selvstændigt obligatorisk fag.
Manglen på it-specialister bliver ikke løst
Strategien forsøger også at tage fat om manglen på it-specialister i branchen.
Det skal bl.a. gøres ved at styrke undervisernes kompetencer på de videregående uddannelser, og ved at forsøge at få flere internationale studerende til at blive på det danske arbejdsmarked.
”Regeringen tager fat om den helt grundlæggende udfordring, men finder ikke den store volumenknap frem, der for alvor ville kunne skrue op for at uddanne flere it-specialister. Så udfordringen bliver ikke løst med strategien. Men vi ser frem til at høre nærmere om, hvor meget regeringen mener, at initiativerne om efteruddannelse og udenlandske erhvervskandidater rent faktisk kan batte i forhold til den stadig stigende mangel på it-folk.”
Vi må ikke tabe momentum på AI
I strategien skriver regeringen, at hvis Danmark skal gribe de nye muligheder, adressere teknologiens udfordringer og være klar til fremtiden, er der behov for, at vi intensiverer vores fokus på AI.
Første skridt er, at regeringen vil udarbejde et visionspapir for kunstig intelligens, som skal sætte retningen for det videre strategiske og analytiske arbejde.
”Lad os starte arbejdet med visionspapiret allerede i dag, for det haster med at få Danmark positioneret som en stærk aktør indenfor AI. Vi må ikke tabe momentum nu, mens udviklingen accelererer som aldrig før,” udtaler Natasha Friis Saxberg.
Vigtigt fokus på forsyningsdata
Med digitaliseringsstrategien ønsker regeringen at sætte retningen for næste etape for den digitale grønne omstilling. Det vil de primært gøre, ved at skabe ensartet adgang til forsyningsdata.
”Det er positivt, at regeringen nu sætter gang i et initiativ, der skal sikre, at forsyningsdata indsamles, struktureres og gøres tilgængelige. Det kan være med til at åbne nogle nye muligheder i forhold til at udvikle digitale løsninger til den grønne omstilling,” siger Natasha Friis Saxberg.
IT-Branchen savner dog nogle strategiske målsætninger og en konkret plan for, hvordan digitaliseringen skal bidrage til realiseringen af vores klimamål.
Brug for flere initiativer
Digitaliseringsstrategien indeholder 25 konkrete initiativer, der peger i de rigtige retninger. Men det er ikke nok, hvis vi skal i mål med de digitale ambitioner, som regeringen selv har lanceret – bl.a. i deres 2030-plan.
”Det er afgørende, at der kommer flere digitale udspil i den kommende tid. Bl.a. i forhold til, hvordan teknologien skal hjælpe med at frigive flere varme hænder og hoveder i det offentlige, hvor især sundhedsvæsenet er presset,” slutter Natasha Friis Saxberg.
Også indenfor cybersikkerhed og den grønne omstilling er der brug for flere konkrete digitale initiativer, hvis Danmark skal være konkurrencedygtig og leve op til vores målsætninger som nation.
Her kan du læse hele Danmarks Digitaliseringsstrategi 2023 – Ansvar for den digitale udvikling.
Hvis du vil vide mere
Har du lyst til at få et dybere indblik i, hvad digitaliseringsstrategien indeholder, afholder vi et webinar onsdag 22. nov. kl. 08.15.
Her inviterer vi til et virtuelt morgenmøde om regeringens nye digitaliseringsstrategi, med vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, Mette Lindstrøm Lage
Du er også altid velkommen til at kontakte vores Policy Board for offentlig digitalisering, hvis du vil vide mere om, hvad vi arbejder med på området.