Dette års finanslov er to skridt frem og et tilbage

Dette års finanslov byder på flere gode, digitale takter, men et stort ubesvaret spørgsmål står tilbage: Hvordan skal vi løse manglen på it-arbejdskraft?

Så er finansloven blevet offentliggjort, og der er mange grunde til at glæde sig. Flere af IT-Branchens ønsker og anbefalinger er med i dette års finanslov, hvor der bl.a. sættes 500 mio. kr. af til en digitaliseringsfond, der skal realisere Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger.

Der er dog ikke kun grund til at glæde sig. Dette års finanslov tager nemlig ikke hånd om tidens helt store udfordring: Mangel på it-kompetencer og arbejdskraft.

”Vi står med en akut mangel på it-specialister og en ny generation, der ikke bliver klædt ordentligt på i skolen til en mere digital verden. Tværtimod står vi til at miste it-uddannelsespladser, hvor vi i virkeligheden har brug for mange flere, både i og udenfor byerne. Det må og skal der tages fat om hurtigst muligt,” udtaler Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

Flere gode sager gemmer sig i finanslovspakken

Der gemmer sig dog flere gode ting i finansloven. Ikke kun bliver der sat penge af til at realisere Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger. Aftalen lægger også op til en acceleration af den offentlige sektors anvendelse af nye teknologier, hvor der på finansloven bliver afsat 142 mio. kr.

”Der ligger et kæmpe potentiale i at bruge f.eks. kunstig intelligens, IoT og big data i det offentlige, hvor der da også allerede kører flere lovende signaturprojekter. Vi skal dog passe på, at de nye signaturprojekter ikke ender som pilotprojekter, der aldrig kommer ud i den virkelige verden. Regeringen bør fokusere mere på at udbrede signaturprojekterne til hele den offentlige sektor. For det er først, når vi skalerer løsningerne, at vi ser den helt store effekt ved dem.” siger Mette Lundberg.

Data skal være en del af kampen

Mere åbne data bliver med aftalen også en realitet, da der afsættes 54,2 mio. kr. til at udvikle en fælles indgang, hvor både forskere og erhvervslivet kan få hurtig og nem adgang til de offentlige åbne data. Hermed efterkommes et af IT-Branchens klare ønsker.

”Der gemmer sig et stort potentiale i åbne data, hvis vi gør det sikkert. Vi kan vi f.eks. hurtigere udvikle vacciner, skabe et bedre sundhedssystem og levere mere klimavenlige løsninger,” fortæller Mette Lundberg.

Samtidig styrker aftalen Datatilsynets rolle, så de kan blive mere opsøgende og rådgivende overfor både virksomheder og offentlige myndigheder, noget som IT-Branchen længe har efterspurgt.

Det indeholder finanslovspakken bl.a.:

  • 500 mio. kr. til at følge op på Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger, som IT-Branchen har været med til at udarbejde.
  • 54,2 mio. kr. til arbejdet med åbne offentlige data.
  • 142,8 mio. til at accelerere den offentlige sektors anvendelse af nye teknologier.
  • 16,8 mio. kr. afsættes til at styrke Datatilsynets opsøgende og rådgivende arbejde.

Vil du vide mere?

Vil du læse, hvad finansloven indeholder af initiativer, så læs med her.

Vil du læse IT-Branchen og Dansk Industris reaktion på finansloven, så Computerworlds artikel her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.