Hvem ejer det, en AI skaber?

Hvem ejer egentlig koden, teksten, musikken, billederne og alt det andet som produceres med hjælp fra kunstig intelligens?

Hvem ejer det, en AI skaber?

Generativ AI’er kører med fuld fart frem ind i vores hverdag, før nogen har aftalt færdselsreglerne.

Men er det overhovedet lovligt, når kode, tekst, musik og billeder produceres af en AI og med inspiration fra virkelige menneskers værker? Eller er det et brud på nogle rettigheder? Og er det fair? Det dykker vi ned i i denne episode af Blinde Vinkler.

Kunstnere er nogle af de mennesker, der måske rammes mest direkte af udbredelsen af de ”kreativt skabende” AI’er. Nogle kunstnere frygter, at de må finde nyt arbejde, nogle vil finde ny inspiration og nogle få andre er allerede på vej i retssalene pga. AI’ernes indtog i den skabende verden.

Men det drejer sig ikke kun om kunst og musik. Den juridiske kampplads omkring AI’er er langt større.

For hvornår kan man helt overordnet og juridisk tale om, at en AI stjæler eller kopierer materiale, der er beskyttet ophavsret?

Er det lovligt at lade sig digitalt inspirere?

En af udfordringerne er, at AI’erne gennemsøger internettet for materiale og tekster, som de kan træne sig selv på, så de bliver bedre. F.eks. ved at analysere millioner af virkelige kunstneres værker, for at så selv at kunne skabe noget i samme stil.

Men er det automatisk det samme som et plagiat, er det en overtrædelse af copyrightrettighederne eller kan AI’en skabe og eje sit eget kunstværk?

”Copyright tilfalder juridisk altid den, der skaber det pågældende værk. Men når der er en AI inde over, kan der potentielt være rigtigt mange skabere inde over et værk. Så hvem har rettigheden i sidste ende? Er det softwareprogrammøren, ejeren af AI’en, kunstneren der er blevet kigget over skulderen eller AI’en selv?,” spørger Louise Floor Frellsen, der er fysikingeniør og patentrådgiver, i podcasten.

Den originale ide har alligevel aldrig eksisteret

Spørger man Christian Lythje Villum, der er teknologiekspert, musikproducent og open source fortaler, så er det en svær balancegang. Han går selv ind for musikernes rettigheder til deres værker, men mener samtidig, at teknologien absolut også skal bruges til at skabe nyt.

”Hvis en lydstump er 100% magen til et tidligere stykke musik, så er juraen jo rimelig straight up. Men hvis man taler om en generativ AI, der har skabt noget helt nyt, og hvor man ikke en-til-en kan se, at det nye svarer nøjagtigt til det gamle, så er det i min bog et helt nyt værk.”

Christian Lythje Villum mener derudover, at der reelt ikke findes nye ideer, men at alle ideer bygger på tidligere ideer, erfaringer og input fra sin omverden. Så selvom man juridisk i dag godt kan sige, at ens værk er originalt og dermed kan beskytte det, så mener han grundlæggende, at det er forkert.

For alt vi laver, er på en eller anden måde inspireret af eller videreudviklet fra noget andet og dermed ikke originalt. Og derfor kan man heller ikke juridisk komme efter en AI, der har skabt noget på baggrund af input fra andre kunstnere.

Få styr på teknologiens blinde vinkler

Hvad siger du selv? Skal man trykke på speederen eller på bremsen, når AI’erne udfordrer vores ret til den originale ide? Og hvem har retten til dens kreationer?

Lyt til den månedlige podcast Blinde Vinkler og episoden ”Hvem ejer det, en AI skaber?” – og også til alle de andre episoder, hvor vi stiller skarpt på forskellige blinde vinkler, der følger med brugen af ny teknologi.

Podcasten Blinde Vinkler er produceret af Ingeniørforeningen IDA og IT-Branchen og udviklet i samarbejde med Tina Ryoon Andersen og Rune Fick Hansen. Den er tilrettelagt, redigeret og beværtet af Marie Høst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *