Når Dansk Røde Kors bliver nævnt, får de fleste nok et billede af hjælpearbejdere, der deler nødhjælp ud i alverdens katastrofeområder, samaritter der står klar ved diverse arrangementer og en organisation, der sælger genbrugstøj i en af deres mange butikker landet over.
”Vi er en del af verdens største humanitære hjælpeorganisation med 192 nationale Røde Kors selskaber og med mere end 11 millioner frivillige og derfor skal vi også gå forrest i forhold til at udnytte de digitale muligheder for bedre og mere effektivt humanitært arbejde,” fortæller Bjørn Borup, CIO og ansvarlig for Dansk Røde Kors’ digitale omstilling.
Alt sammen noget der kræver fysisk tilstedeværelse og ikke mindst hænder for at kunne lykkedes.
Hvad de færreste tænker på er, hvilken it-infrastruktur der ligger bagved en organisation, der hele tiden skal være klar til at rykke ud i hele verden, og som samtidig skal kunne langtidsplanlægge og fokusere sine indsatser over for mange udsatte grupper – nationalt og internationalt.
”Da jeg blev ansat for 1½ år siden, havde vi et meget fragmenteret it-landskab, da man i de enkelte organisatoriske enheder havde købt IT og digitale løsninger, efterhånden som man havde brug for dem. IT var i høj grad ”blot” en drift og support-afdeling for organisationen. Men det har ændret sig i erkendelse af, at digitalisering både er en vigtig del af vores fremtidige forretningsfundament og i stigende grad også er med til at definere og skabe muligheder for nye forretningsmodeller. Digitalisering skal således ikke længere kun understøtte forretningen. Digitalisering er i stigende grad forretningen,” fortæller Bjørn Borup.
En af hans første opgaver som CIO var derfor at transformere it-afdelingen til en digitaliseringsafdeling, og derefter at identificere de forskellige niveauer, der skulle opgraderes i Dansk Røde Kors.
Opgaven var at skabe en klar digital vision og strategi og en stærkere governance med mere styr på de mange it- og digitale investeringer.
Tre digitaliseringsniveauer
Det første niveau, der skulle optimeres, var selve it-infrastrukturen. Det digitale fundament for hele organisationens drift, anvendelse af data og fremtidige innovations- og udviklingsmuligheder.
Her gik den nye digitaliseringsafdeling ind og skabte nogle mere klare principper for it-arkitekturen og leverandørsamarbejdet, så de fremadrettet arbejdede mere modulært i deres integrationer med udgangspunkt i standardløsninger, løst koblede applikationer og services i stedet for egenudviklede systemer.
”Hvis vi skal kunne levere digitale løsninger hurtigere og bruge data mere effektivt på tværs af alle vores aktivitetsområder, er det vigtigt, at vores digitale fundamenter er bygget rigtigt op, og at systemerne er integreret rigtigt med hinanden, så vi sikrer, at vi kan anvende data til innovation og forretningsudvikling og samtidig mindske leverandør lock-in. Ellers når vi ikke vores ambitiøse mål,” siger Bjørn Borup.
Det næste niveau handler om de organisatoriske kapabiliteter. Med så mange frivillige, der er koblet på Dansk Røde Kors via vidt forskellige både internationale og lokale projekter, er medarbejdernes og ledernes digitale udgangspunkter også meget forskellige.
”Digitale løsninger kommer aldrig til at erstatte den menneskelige kontakt. Det er vores hjerteblod – vores DNA er at hjælpe mennesker i nød. Menneske til menneske. Men teknologien skaber nogle nye muligheder og rammer som gør, at vi kan gøre tingene lidt anderledes og mere effektivt fremover. Derfor er det også så vigtigt, at vi har alle med på rejsen, hvis vi skal indfri potentialet,” udtaler Bjørn Borup.
Dansk Røde Kors har derfor lavet et internt Digitalt Akademi, hvor ledere og medarbejderne, senere også frivillige løbende kan komme på diverse kurser og dermed styrke deres digitale fagligheder, og så man samtidig sikrer et fælles digitalt mindset i de kommende års digitale omstilling.
”Digitalisering drejer sig om de rette kompetencer, mens den digitale transformation, drejer sig om ledelse, kultur og mindset”, pointerer Bjørn og fortsætter, ”Vi vil rigtigt gerne arbejde mere tværorganisatorisk med de digitale muligheder og samtidig åbne organisationen op så studerende, tech-startups, forskere og frivillige kan være med i den løbende digitale udvikling af vores forening og forretning.”
Et eksempel på dette er et strategisk samarbejdet med tech-startuppen Boblberg, hvor man i fællesskab har skabt tjenesten ”SnakSammen” til ensomme, der gerne vil have online besøg af frivillige, så de kan få lidt glæde og et pusterum i deres hverdag.
Man har også lanceret sprogland.dk, hvor flygtninge via videomøder kan træne dansk sammen med frivillige. Boblberg har i dag 350.000 brugere.
Dansk Røde Kors har også indført Innovation Bootcamps, hvor man på tværs af organisationen sætter sig sammen for at løse en specifik udfordring. Den seneste bootcamp handlede f.eks. om, hvordan man kan gøre butikkerne mere datadrevne, ved at bruge kundeindsigt og salgsmønstre mere struktureret.
Bootcampen endte ud i et koncept omkring en virtuel salgsassistent, Vicki, der kan komme med forslag til forbedringer i den enkelte genbrugsbutik baseret på, hvad der er lykkedes i de andre butikker. Noget der nu skal køre som pilotprojekt i en række butikker fra efteråret.
Netop forretningen har stort fokus, når det gælder den digitale transformation. Det sidste niveau handler derfor om at øge den forretningsmæssige værdi både i forhold til de internationale og lokale indsatser.
”Vi ved, at f.eks. i udviklingslandene kommer koleraudbrud ofte lige efter store oversvømmelser. Derfor arbejder vi lige nu sammen med Microsoft omkring en forecast based datamodel, hvor vi kan forudsige og forebygge oversvømmelserne og dermed være hurtigere klar, så færre bliver ramt og dør af sygdommen. Men vi kigger også på, hvordan vi fremadrettet kan bruge IoT og droner til bedre at forudsige naturkatastrofer,” fortæller Bjørn.
Også i Danmark er der fuld tryk på at digitalisere Røde Kors ydelser. Under coronaen har man bl.a. arbejdet med digital lektiehjælp til unge mennesker, ligesom man online har hjulpet ensomme med at få hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen.
”Da første bølge af Corona ramte Danmark, mobiliserede vi meget hurtigt mange tusinde parathjælpere, der ønskede at hjælpe deres udsatte medborgere – f.eks. med indkøb, postafhentning m.v. En sådan indsats krævede en agil it-arkitektur som dynamisk og hurtigt kan understøtte akut opstående humanitære behov. Det havde vi ikke på det tidspunkt, men det er et godt eksempel på, hvorfor vi arbejder hen imod at modernisere Røde Kors’ digitale fundament,” fortæller Bjørn.
It-specialister er en udfordring
Som så mange andre oplever Dansk Røde Kors desværre også, at det er svært at skaffe de rette it- digitaliserings- og dataspecialister, da prisen er høj og udbuddet lavt.
”Som frivillig organisation kan vi ikke være lønførende, så det er et hårdt marked at søge specialister i. Vi håber derfor på, at vi kan tiltrække dem ved at have de spændende opgaver og med et stærkt purpose. Og måske ansætte de lidt yngre, som tænder på sagen, så vi kan holde dem lidt længere,” slutter Bjørn Borup.
Alt i alt er Dansk Røde Kors på vej ind i en digital tidsalder, hvor de frivillige hænder og kræfter bliver suppleret og understøttet af digitale løsninger både lokalt og globalt.
Du kan læse mere om Dansk Røde Kors digitale planer her.
IT-Branchens CIO Transformation Board
Med CIO Transformation Boardet samler IT-Branchen de mest visionære CIO’s fra Danmarks store og mellemstore virksomheder. CIO’s fra virksomheder hvor digitalisering udgør en strategisk del af forretningen – men hvor man også vil mere end blot at digitalisere forretningen.
Jeg kan ikke lige se at linket til Dansk Røde Kors digitale planer er det rigtige? Linket henviser til Dansk Røde Kors årsregnskabet fra 2020.
Hej Fritze,
Det er rigtigt. Det er i deres årsregnskab, at Dansk Røde Kors bedst beskriver deres digitale planer og resultater.