Kan du svare på disse sikkerhedsspørgsmål fra dine kunder?

I takt med at virksomhederne bliver mere opmærksomme på truslen fra cyberangreb og værdien af it-sikkerheden, vil de også stille flere spørgsmål og krav til deres leverandører.

Kan du svare på disse sikkerhedsspørgsmål fra dine kunder?

Myndighederne anbefaler via sikkerdigital.dk, at alle virksomheder går i dialog med deres it-leverandører, og stiller dem en række konkrete spørgsmål omkring cybersikkerheden.

Det er derfor ikke umuligt, at man som it-leverandør på et tidspunkt bliver bedt om at svare på følgende spørgsmål fra sine kunder:

  1. Hvad gør I for at beskytte mod uønsket adgang?
  2. Hvad gør I for at sikre tilgængelighed og høj oppetid?
  3. Hvordan arbejder I med og dokumenterer jeres sikkerhed?
  4. Hvad gør I for at passe på persondata?
  5. Hvad er ansvarsfordelingen mellem os som kunde og jer?

Til hver af ovenstående spørgsmål, er der en række underspørgsmål, som sikkerdigital.dk anbefaler, at virksomhederne også stiller deres leverandører.

Du kan se de samlede spørgsmål i deres spørgeguide her.

Spørgeguiden er blot en anbefaling fra myndighederne at bruge, og skal derfor ses som et eksempel på, hvad man kan blive mødt med af spørgsmål fra ens kunder.

Bliver du mødt af spørgsmål, som undrer, er du altid velkommen til at kontakte os. Som medlem har du gratis telefonisk juridisk rådgivning, der kan spare dig for retssager, advokatudgifter og ubehagelige overraskelser.

Du kan få gratis rådgivning her:
DAHL Legal Desk: IT-branchespecifikke forhold (it- og teknologi-ret) og valg af den rette standardkontrakt. Skriv til DAHL’s juridisk hotline på shield@dahllaw.dk
Dansk Erhverv: HR- og generel juridisk rådgivning. Ring på 33 74 64 00

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *