Vi skal finde en vej frem fra Chromebook-sagen

IT-Branchen er gået sammen på tværs af en lang række aktører i et opråb til regeringen.

Vi skal finde en vej frem fra Chromebook-sagen

Vi har i IT-Branchen en stor frygt for, at Datatilsynets afgørelse i Chromebooksagen vil hæmme den offentlige sektors produktivitet og evne til at levere stadig bedre velfærdsydelser til borgerne. Derfor er vi gået sammen på tværs af en lang række aktører i et opråb til regeringen.

Vi vil gerne opfordre til, at der findes en politisk løsning og samtidig aflive en række misforståelser, der fylder meget i debatten.

  • Sagen er ikke begrænset til folkeskoleområdet. Datatilsynet har gjort klart, at sagen er principiel for den offentlige sektor i Danmark
  • Datatilsynets afgørelse omhandler ikke dataoverførsler til udlandet eller big tech, og vil få konsekvenser for både store og små danske Software leverandører
  • Der er ikke tale om følsomme persondata om det enkelte barn eller den enkelte elevs danskstil, men aggregeret og pseudonymiseret data
  • Data benyttes ikke til målrettet markedsføring, hvilket Datatilsynet selv tilkendegiver i sin afgørelse

Skal knappen være til højre eller venstre? Er løsningen tilstrækkelig inkluderende? Er der stigning i brugen, som kræver at vi øger kapaciteten?

Det at have adgang til brugsdata er en fundamental del af udviklingen og leveringen af digitale løsninger. Leverandører bruger statistisk brugsdata til at sikre stabil drift, kapacitetsplanlægning og en forbedring i brugeroplevelse over tid.

Vi vil gerne opfordre til at man fra politisk hold vil kigge konstruktivt på at finde løsninger på de problemstillinger, som Datatilsynet har rejst, herunder muligheden for lovgivningsændringer.

Her er vores fælles brev:

Vi skal finde en vej frem fra Chromebook-sagen
Det danske datatilsyn offentliggjorde den 30. januar sin længeventede afgørelse i sagen om 53 kommuners brug af Google Workspace i folkeskolen. I afgørelsen vurderer Datatilsynet, at der ikke er hjemmel til at videregive personoplysninger til alle de formål, der videregives til i dag.

Som repræsentanter fra industrien og leverandører til det offentlige Danmark har vi læst afgørelsen og fulgt debatten med stor interesse. Med dette brev ønsker vi at udtrykke vores bekymring for, at afgørelsen vil få vidtrækkende og utilsigtede konsekvenser for kvaliteten af it-understøttelsen i det offentlige. Samtidig stiller vi os til rådighed med henblik på at bibringe teknisk indsigt og finde konstruktive løsninger.

Chromebook-sagen vedrører et område, der af god grund optager rigtig mange, nemlig beskyttelsen af vores børns data. Der skal ikke herske tvivl om, at børn og unge nyder krav på særlig beskyttelse under GDPR. Det både kan og skal vi værne om i Danmark. Samtidig er det vigtigt at understrege, at sagen i sin kerne ikke handler om data om det enkelte barn som sådan.

I lighed med de danske kommuner frygter vi imidlertid, at sagen får langt bredere konsekvenser udover folkeskoleområdet – og i sidste ende hæmmer den offentlige sektors produktivitet og evne til at levere stadig bedre velfærdsydelser til borgerne.

Derfor er det afgørende, at vi får en oplyst debat om problemstillingerne og mulige løsninger. Navnlig vil vi gerne mane fire misforståelser til jorden:

  • Sagen er ikke begrænset til folkeskoleområdet. Datatilsynet har gjort klart, at afgørelsen har betydning for andre dele af velfærdsstaten. Dermed handler sagen principielt om, hvordan vi ønsker at indrette den digitale understøttelse af den offentlige sektor i Danmark.
  • Datatilsynets afgørelse omhandler ikke dataoverførsler til udlandet, tech-giganter eller cloudtjenester specifikt. Sagens rækkevidde går langt udover debatten om big tech og vil få konsekvenser for både store og små danske Software-as-a-Service (SaaS) leverandører til det offentlige.
  • Der er ikke tale om følsomme persondata om det enkelte barn eller den enkelte elevs danskstil. Tværtimod handler afgørelsen om ‘servicegeneret data’, dvs. aggregeret og pseudonymiseret data om brugernes interaktion med en given softwareløsning.
  • Data benyttes ikke til målrettet markedsføring, hvilket Datatilsynet selv tilkendegiver i sin afgørelse, men derimod til en fundamental del af udviklingen og leveringen af digitale løsninger, nemlig at leverandører bruger statistisk brugsdata til at sikre stabil drift, kapacitetsplanlægning og en forbedring i brugeroplevelse over tid. Skal knappen være til højre eller venstre? Er løsningen tilstrækkelig inkluderende? Er der stigning i brugen, som kræver at vi øger kapaciteten?

Det er i alles interesse, at vi gør brug af den type data til at forbedre de løsninger, som vi bruger i vores samfund. Ikke mindst for de mange borgere i samfundet, der er afhængige af, at de digitale løsninger løbende tilpasses deres behov. Det kræver, at vi finder en fornuftig vej frem – både i den konkrete sag og i den bredere debat om udmøntningen af GDPR i Danmark.

Derfor vil vi udtrykke forhåbning om, at man fra politisk hold vil kigge konstruktivt på at finde løsninger på de problemstillinger, som Datatilsynet har rejst, herunder muligheden for lovgivningsændringer.

Samtidig mener vi, at sagen er en kærkommen anledning til en bredere politisk debat om, hvordan vi i Danmark rammer den rette balance mellem borgerens forskellige fundamentale rettigheder og de muligheder, som digitaliseringen og nye teknologier giver. Det er en debat, vi gerne bidrager til.

Med venlig hilsen

Emil Fannikke Kiær, Politisk direktør, Dansk Industri
Natasha Friis Saxberg. Adm. direktør, IT-Branchen
Kurt Gammelgaard Nielsen, Direktør, EdTech Denmark
Claus Bo Mikkelsen, Direktør, Accenture
Henrik Bodskov, CEO, Aeven
Henrik Fugmann, Director of Public Services & Defense, Capgemini
Ulrik Falkner Thagesen, CEO, e-Boks
Mikkel Bardram, CEO, EG
Martin Petersen Lennards, Partner, EY
Lasse Rydberg, Founder and Chief Innovation Officer, FrontDesk
Martin Lippert, Group CEO, GlobalConnect
Bent Dalager, Partner and Head of Innovation & NewTech, KPMG Denmark
Mette Kaagaard, Adm. direktør, Microsoft Danmark og Island
Kim Clausen Agerskov, Partner, Public Sector, Netcompany
Lars Handrup, Direktør, Partner, OptimumIT
Peter Revsbech, Direktør, Ordbogen.com
Nikolaj Bramsen, CEO, Systematic
Søren Eskildsen, CCO, Trifork

  • “Sådan er det jo.” Citat Margrethe Vestager!
    GDPR lovgivningen er meget mangelfuld og når den bliver nær studeret kan meget få IT service løsninger overholde lovgivningen. Det er et ædelt formål, at beskytte vores privatliv for at blive udnyttet af IT løsninger, men de praktiske konsekvenser af lovgivningen har været monumentale for de fleste virksomheder. Det ville være passende at sende brevet til Margrethe,men man kommer nok ikke i mål der, da det jo handler om at Amerikanske virksomheder skal åbne op for deres data, hvis regeringen i USA vurdere at det er vigtigt. Hvis det kan ændres, så ville Chromebook måske en dag blive lovlige i en offentlig institution.
    https://www.dpocentre.com/eu-us-data-privacy-framework-3rd-time-lucky/

  • Det er noget ævl – der findes open source løsninger som til fulde lever op til Datatilsynets og kommunernes krav.

    Hvorfor er det ikke nævnt i indlægget?

    Desuden er Googles forretningsmodel jo netop baseret på datahøst – som de fleste virksomheder – selv Microsoft er på vej over i…

    Samtidig drukner offentlige organisationer i licens omkostninger og bøvl. Der er kun et sted at hente finansieringen – igennem skatter.

    Men det kunne vi jo klare ved at alle virksomheder betalte lidt mere i skat??!

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *