Vi kommer ikke længere ved at gøre uddannelserne kortere

Regeringen har netop offentliggjort deres udspil til en uddannelsesreform. Selvom der er gode takter, er der også steder, der tegner til at kunne blive en uddannelses- og erhvervsmæssig katastrofe.

Vi kommer ikke længere ved at gøre uddannelserne kortere

Med reformudspillet vil regeringen forsøge at øge arbejdsudbuddet og samtidig sikre en besparelse på uddannelsesområdet. Bl.a. har regeringen en målsætning om at øge antallet af erhvervskandidater med 5.000, og øge antallet af udenlandske studerende.

”Vi er positive overfor regeringens ambition om at styrke matchet mellem uddannelserne og erhvervslivet. Her er det et rigtigt godt greb at øge andelen af erhvervskandidater, da det er en god vej til at skabe tættere samspil mellem erhvervslivet og uddannelserne. Det er ekstra positivt, at optaget af udenlandske studerende samtidigt styrkes da det vil være med til at øge arbejdsudbuddet, herunder antallet af it-uddannede,” udtaler Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

En 1¼-årig kandidatuddannelse er et helt forkert valg

Reformudspillet indeholder også en anbefaling om, at man forkorter halvdelen af kandidatuddannelsespladserne til 1¼-årige kandidater.

Det mener IT-Branchen er den helt forkerte vej at gå.

”Vi er meget skeptiske overfor forslaget om at halvere kandidatuddannelser. Danske virksomheder konkurrerer på innovation, viden og om at være længst fremme i forhold til at kunne løse nogle af de store udfordringer, vi globalt står overfor. Derfor bør vi også gå efter stadig mere veluddannet arbejdskraft for at kunne klare os i den internationale konkurrence,” siger Natasha Friis Saxberg.

Hos IT-Branchens medlemsvirksomheder, der repræsenterer 88.000 medarbejdere, er meldingen da også klar: Der er brug for de 2-årige kandidatuddannelser.

”Vores medlemmer oplever, at den 2-årige kandidattid er afgørende i forhold til at sikre det høje vidensniveau og den specialisering, som forventes af kandidaterne i dag. Især hvis vi som land skal være førende på bl.a. grønne teknologier og digitalisering.”

For IT-Branchen er det derfor helt centralt, at STEM-uddannelserne friholdes. Timetallet er generelt højt på disse kandidatuddannelser og derfor kan de ikke forkortes uden at det går ud over kvaliteten. Regeringens lægger da også op til, at der skal være færre kortere kandidater her.

”Vores håb er, at fritagelse af STEM-uddannelserne bliver en central del af forhandlingerne, og at regeringen vil være lydhør. Vi kan ikke forkorte de tekniske tunge it-uddannelser, uden at det går ud over kvaliteten. Det klare signal fra de danske teknologivirksomheder er, at de har behov for øget specialisering, ikke mindre.”

IT-Branchen har således svært ved at se 1¼-årige uddannelser fungere på it- og ingeniøruddannelserne. På ingeniøruddannelserne har man med diplomingeniøruddannelsen allerede 3 uddannelsesniveauer.

For it-kandidaterne gør det sig gældende at en stor del af dem kommer fra de 2-årige cand. it-uddannelserne, der er en overbygning ovenpå en ikke-it-uddannelse. Her vil en forkortelse slet ikke fungere.

”Hele grundlaget for de her uddannelser vil forsvinde, hvis de blev pålagt at være 1¼-årige. Det vil være katastrofalt, da vi så mister en betydelig andel af de it-kandidater, vi så desperat står og mangler.”

Der er brug for flere, ikke færre veluddannede specialister

EU har netop offentliggjort en målsætning om, at der skal være 20 millioner it-specialister i Europa for at kunne følge med efterspørgslen efter digitale kompetencer på arbejdsmarkedet. Det er mere end en fordobling på blot otte år i forhold til det nuværende antal i EU, som er på 8,9 millioner.

Skal Danmark følge EU’s forudsigelser, skal vi i 2030 have 200.000 flere it-specialister end de ca. 160.000, der er beskæftiget i Danmark i dag.

Derfor bør uddannelsesreformen heller ikke handle om at skære ned på længden af forskellige uddannelser, men om at skrue op og ned for antallet af studerende på de forskellige uddannelser.

”Regeringen bør i højere grad sørge for at skrue ned for antallet af studerende, hvor vi i forvejen uddanner til arbejdsløshed. Og i stedet skrue op, hvor der både er ansøgere og efterspørgsel på arbejdsmarkedet,” slutter Natasha Friis Saxberg.

Sidste år søgte 19.753 kvalificerede og engagerede unge mennesker f.eks. ind på deres drømme it-uddannelse, men blot 5.956 blev optaget, da der ikke er afsat penge nok af til, at de kan få en stol og et bord, så de kunne modtage undervisning.

ITWatch skriver “Organisationer advarer mod halvering af kandidatuddannelser: Kan blive en “erhvervsmæssig katastrofe.”
Berlingske “IT-Branchen advarer om lurende katastrofe i regeringens uddannelsesplan.”
Computerworld “IT-Branchen advarer mod at skære i kandidatuddannelser.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *