Med ønsket om et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen, har regeringen netop præsenteret en sundhedsreform med klare digitale målsætninger. Og det glæder IT-Branchen.
”Vi får ikke et velfungerende sundhedsvæsen med høj kvalitet og bedre sammenhæng for patienterne, hvis vi ikke benytter de teknologiske muligheder. Derfor er glædeligt, at digitalisering har så central en placering i aftalen,” siger Freddy Lykke direktør for Sirenia og formand for IT-Branchens Sundheds-it udvalg.
Med sundhedsreformen ønsker aftalepartierne at styrke det nære sundhedsvæsen, så flere kan blive behandlet i eller tæt på hjemmet bl.a. ved hjælp af digitale løsninger, ligesom den nære indsats og et stærkere samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet prioriteres.
Medarbejderne skal også mere i centrum, så man sikrer, at sundhedspersonalet har både tid, rum og kompetencer til at løse kerneopgaven. Og så skal reformen skabe mere lighed i sundhed, og give borgerne og deres pårørende mulighed for i endnu højere grad at inddrages i behandlingsforløbet.
Digitale konsultationer og fokus på sundhedsdata
Partierne vil med sundhedsreformen bl.a. tilbyde digitale konsultationer, hvor borgerne selv skal kunne vælge den digitale kommunikation til. Samtidig skal nærhospitalerne tilbyde mulighed for virtuelle konsultationer og andre digitale løsninger.
”Det er en fantastisk nytænkning, at aftalen giver ret til digital konsultation. Patienterne behøver ikke længere at bruge tid på transport og på fysisk at møde op, hvis de kan klare det med f.eks. en videokonsultation. Det initiativ kan være en vigtig isbryder for mere digitalisering i sundhedsvæsenet,” udtaler Freddy Lykke.
Der er også sat flere midler af til bedre anvendelse af sundhedsdata, hvilket glæder IT-Branchen men som samtidig understreger, at det er vigtigt, at initiativer omkring sundhedsdata ikke alene har fokus på Life Science men også på udvikling af sundheds-it til hospitaler og primærsektoren.
Derfor er det også positivt, at man med sundhedsreformen ønsker, at de specialiserede kompetencer på sygehusene fremadrettet skal kunne arbejde tættere sammen med det nære sundhedsvæsen omkring patientforløb.
200 mio. kr. er i den forbindelse afsat til indsamling, anvendelse, kvalitetssikring og visning sundhedsdata – bl.a. ved at etablere et Samlet Patientoverblik.
Samtidig er der afsat op til 500 mio. kr. til investeringer i it, teknologi og udstyr til de 25 nye nærhospitaler. Herunder ligger etablering af videoløsninger, der skal gøre det muligt at inddrage de relevante speciallægekompetencer fra de tilknyttede akutsygehuse.
De mange ambitioner mangler hurtigt penge
Aftalepartierne er blevet enige om at afsætte i alt 1,3 mia. kr. over de næste tre år og herefter 387 mio. kr. om året til at løfte indsatsen i det nære sundhedsvæsen og gøre sundhedsvæsenet mere robust.
”Samlet set er det desværre ikke mange penge, der er afsat til de ellers gode ambitioner. Vi kan derfor godt frygte, at en stor del skal findes i sundhedsvæsenets egne budgetter, hvilket kan tvinge en allerede presset sundhedssektor til yderligere driftsbesparelser,” siger Freddy Lykke.
F.eks. er der ikke afsat mange midler til udvikling af nye digitale værktøjer, der skal understøtte den øgede behandling af borgerne i eget hjem, som ellers er et gennemgående element i aftalen.
Og den flotte ambition om ret til digital konsultation ser ligeledes ud til at få svære kår, da det i mange sammenhænge vil kræve yderligere investeringer.
Sidst men ikke mindst er der ifølge IT-Branchen behov for et selvstændigt fokus på it-understøttelse af psykiatrien, hvor udvikling og brug af forskellige borgernære løsninger vil kunne hjælpe en række udsatte patientgrupper.
Du kan læse hele Sundhedsreformen – Gør Danmark sundere her.
Her kan du læse den endelige aftaletekst omkring sundhedsreformen.