Kend din kontrakt, projektleder – ansvaret ligger hos leverandøren

I er blevet enige om samarbejdet – projektleder og contract manager imellem – men der opstår alligevel kontraktuelle udfordringer med IT-projektet. Hvorfor – og hvordan løser I det bedst muligt? Vi giver dig værktøjerne til dette event.

Dato & tidspunkt

Lokation

TBA

Intentionerne er gode, kontrakten er forhandlet, og parterne er enige om vilkårene for samarbejdet. Hvorfor havner IT-leverandøren så ofte alligevel i en situation, hvor projektet ikke kommer i mål til tiden og/eller den realiserede timepris i udviklings- eller implementerings(transitions)projektet ligger langt under den aftalte timepris?

Årsagerne kan selvsagt være mange, men samspillet, eller mangel på samme, mellem projektledelse og kontraktstyring er ofte en af de væsentligste kilder. Selvom de to roller i leverandørens organisation burde spille sammen, har de forskellige fokus og mål. Projektlederen vil partnerskabet, mens contract manageren har fokus på formel styring.

Til dette event gennemgår vi en række af de udfordringer, der på den ene eller den anden måde leder frem til det tidspunkt, hvor juristen inddrages, og som i sidste ende får en negativ indflydelse på samarbejdets rentabilitet. Hvorfor opstår tvisten, og hvordan kan tvisten forebygges gennem intern sparring og krav til kunden, som ikke ødelægger samarbejdet, er det overordnede tema for dette event.

Tirsdag den 29. oktober, kl. 09.00-11.30.

Oplægsholdere:

Eventet udbydes i samarbejde med DAHL Advokatpartnerselskab og faciliteres af certificeret IT-advokat og partner hos DAHL Frederik Bruhn samt certificeret IT-advokat Claus F. Sørensen og General Counsel hos itm8 Group.