M&A-processer er ofte komplekse, ressourcekrævende og præget af stor informationsudveksling især for sælgeren. For både køber og sælger kan det være vanskeligt at få overblik og skabe et effektiv flow hvor arbejdsbyrden især for sælgeren er stort. Men hvad skal der til for at gøre M&A processen effektivt og mindre vanskeligt?
På dette event sætter vi fokus på følgende:
- Forberedelserne til en M&A proces – en ordentlig forberedelse er med til at sikre virksomhedens valuering
- Hvordan man trygt og effektivt kommer igennem en M&A proces – herunder hvordan processen gøres transparent for alle parter
- Hvordan arbejdsbyrden minimeres for alle involverede interessenter. Du får konkrete erfaringer, juridiske perspektiver og indblik i digitale værktøjer, der kan lette due diligence-processen markant
Onsdag den 26. november 2025, kl. 08.30 – 11.30
IT-Branchen, Langebrogade 3B, 3. sal, 1411 København K
Agenda
08.30 – 09.00
Ankomst, registrering og morgenmad
09.00 – 09.10: Velkomst og introduktion
v/ Bjørn Borre, Direktør, IT-Branchen
09.10 – 09.30: Klar, parat, sælg: Gør din virksomhed klar til salg og forstå M&A processen
v/ Alex Clarke, Managing Director, Clarke & Company
Få praktiske erfaringer og læring fra en tech M&A rådgiver, der har prøvet alle sider af bordet. Få indsigt i, hvordan du kan strukturere tanker til at forberede din virksomhed til et salg, maksimere værdien og navigere sikkert gennem M&A-processens faser.
09.30 – 09.50: Juridiske rammer og faldgruber i M&A-processen
v/ Jonas Lehmann Dahl, Senioradvokat, DAHL Advokatpartnerselskab
Jonas vil give en introduktion til rammerne for en klassisk M&A-proces, herunder hvad der erfaringsmæssigt kendetegner et gnidningsfrit forløb, og hvad der modsat typisk kan skabe udfordringer.
09.50 – 10.00: Pause
10.00 – 10.20: Bag kulisserne i M&A: EG’s tilgang til succesfulde opkøb
v/ Johnny Iversen, EVP, EG Danmark A/S
EG har gennem de seneste år gennemført en række strategiske opkøb som led i koncernens vækststrategi. I dette indlæg får vi et indblik i, hvorfor M&A er centralt for EG’s udvikling, og hvordan processen ser ud fra købers side – fra markedsovervågning og den indledende dialog, over due diligence og kontraktforhandling, til integration og eventuelle earn-out-aftaler.
10.20 – 10.40: Sådan bliver M&A processen smartere: Digitale værktøjer til forenkling af due diligence-processen
v/ Frank Papsø, CEO, DataDiscoveryLab
En M&A-proces er ofte kompleks og tidskrævende. Traditionel due diligence er præget af manuelle processer med fællesdrev, e-mails og Excel-ark — men med de rette digitale værktøjer kan den gøres langt mere enkel og effektiv. Se hvordan en digital Data Room-løsning kan automatisere og forenkle samarbejdet mellem køber, sælger og rådgivere – og give alle parter et fælles, sikkert arbejdsrum til dokumentdeling, kommunikation, analyse og indsigt.
10.40 – 10.50: Pause
10.50 – 11.10: Sælgerens perspektiv: Hvad jeg lærte af at sælge min virksomhed
v/ Jakob Lykke Hansen, CEO, Stacc Bytelab A/S
Efter 22 år som ejerleder solgte Jakob Lykke Hansen i 2023 sin virksomhed til norske Stacc. I dette oplæg deler han åbent sine erfaringer fra salgsprocessen – fra forberedelserne til due diligence og de afgørende beslutninger undervejs. Du får indblik i både de positive erfaringer, de uforudsete udfordringer og de vigtigste læringer, han ville ønske at have kendt fra start.
11.10 – 11.25: Paneldebat og Q&A
v/ Alle oplægsholdere
11.25 – 11.30: Afrunding og tak for i dag!
v/ Bjørn Borre, Direktør, IT-Branchen
Målgruppe
- Private Equity-aktører og kapitalfonde med fokus på M&A
- Advokatselskaber aktivt indenfor M&A
- Virksomheder med planer om opkøb eller salg
- CFO’er, CEO’er og bestyrelsesmedlemmer
