I et nyt udspil foreslår regeringen nu at afsætte flerårige bevillinger på særligt udvalgte områder, som f.eks. forsvarsforskning og -innovation samt indenfor kritiske teknologier, som f.eks. kvanteteknologi og AI.
Derudover vil regeringen også prioritere en flerårig satsning med fokus på forskning i klima, miljø og sundhed.
Du kan læse mere udspillet ”Strategiske prioriteter for forskning og innovation 2026-2029” på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
”Vi skal investere i fremtiden, og vi skal investere langsigtet og strategisk. Alt dét lægger regeringen op til i den nye forskningsstrategi, og jeg er særlig glad for at der er stort fokus på kritiske teknologier, som kvanteteknologi, AI og cyberforsvar” udtaler Natasha Friis Saxberg, CEO i IT-Branchen.
Der er ingen tvivl om, at den aktuelle geo- og sikkerhedspolitiske situation og globale udfordringer har øget det internationale fokus omkring forskning, innovation og teknologiudvikling. En global konkurrence og et udviklingstempo, som Danmark ifølge regeringen skal være med i. Det gælder særligt kvanteteknologi, rumteknologi, kunstig intelligens og bioteknologi.
Bl.a. vil regeringen investere langsigtet i kvanteteknologi og prioritere over 800 mio. kr. i 2026-29 til et strategisk kvanteprogram gennem Danmarks Innovationsfond.
“Med kvanteteknologi sprænger vi rammerne for, hvad man kan i forhold til klassisk regnekraft. sikkerhed og simulering. Vi kan udvikle ny medicin hurtigere, give mere præcise diagnoser, forbedre klimamodeller og beskytte os bedre mod cyberangreb. Kvanteteknologi er et af de forskningsområder, hvor Danmark allerede er førende, og hvor vi med ekstra midler kan styrke innovationen på et område, der vil ændre vores hverdag på samme måde som computeren og internettet har gjort det,” siger Natasha Friis Saxberg.
8 klare forskningsprioriteter
Regeringen har udpeget otte forskningsområder, der samlet får 19 mia. kr. i perioden 2026-2029, og som skal styrke Danmarks konkurrenceevne, bæredygtighed og teknologiske førerposition gennem målrettet og langsigtet forskning.
1. Danmarks sikkerhed: Kritiske teknologier og forsvarsforskning – 6,9 mia. kr.
Der afsættes 6,9 mia. kr. til forskning, der styrker beredskab, sikkerhed og teknologisk uafhængighed, så Danmark kan stå stærkt på områder som kvanteteknologi, rumforskning, kunstig intelligens og bioteknologi.
2. Ansvar for den grønne omstilling – 6 mia. kr.
Regeringen afsætter 6 mia. kr. til de fire grønne forskningsmissioner, opbygning af strategiske forskningsmiljøer og frie midler til grøn innovation.
3. Sundhed og life science som markant dansk styrkeposition – 3 mia. kr.
Der investeres 3 mia. kr. i at udvikle et mere sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen. Midlerne skal bl.a. gå til forskning i psykiatri, kvinders sundhed samt styrkelse af life science-sektoren.
4. Risikovillig topforskning på et solidt fundament – 2 mia. kr.
Universiteternes frie forskningsmidler forhøjes med 2 mia. kr., så danske forskningsmiljøer kan tiltrække internationale talenter og styrke risikovillig topforskning.
5. Mere innovation og videnbaseret iværksætteri – 1,8 mia. kr.
Regeringen vil etablere en flerårig finansieringsmodel, der understøtter universiteternes innovationsindsats og styrker praksisnær forskning på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
6. Et socialt sammenhængende Danmark – 180 mio. kr.
180 mio. kr. går bl.a. til at styrke forskningen i udsathed blandt særligt børn og unge samt forskningen i børn og unge, der mistrives.
7. Forskningens synlighed, tillid til viden og forskningsfrihed – 42 mio. kr.
42 mio. kr. skal styrke forskningens legitimitet og tillid i samfundet. Dette skal bl.a. ske ved at lancere nye forskningspriser og et opdateret kodeks for forskningsintegritet i samarbejde med sektoren.
8. Stærkt internationalt samarbejde – 119 mio. kr.
Med 119 mio. kr. skal Danmark stå stærkere i det globale forskningssamarbejde ved at indgå i strategiske partnerskaber i og uden for EU – særligt inden for teknologi og innovation.
Et langsigtet perspektiv med årlige opdateringer
Aftalen skal sætte retning for de vigtigste strategiske satsninger inden for kritisk teknologi, grøn forskning og sundhedsforskning i et fireårigt perspektiv. Det vil give forskningsinstitutioner, erhvervsliv og fonde et langt lys og bedre mulighed for at planlægge indsatsen og dermed øge de langsigtede samfundseffekter af forsknings- og innovationsinvesteringerne.
Regeringen vil sammenlagt prioritere over til langsigtede, strategiske investeringer i forskning og innovation inden for kritiske teknologier, grøn omstilling og sundhed i 2026-2029. Regeringen vil prioritere 3,8 mia. kr. til frie forsknings- og innovationsmidler i 2026-2029.
Den flerårige politiske aftale om forskning og innovation vil regeringen supplere med årlige forhandlinger om nye indsatser.
Download og læs hele udspillet ”Strategiske prioriteter for forskning og innovation 2026-2029”.