AI Act er nu en realitet for danske it-virksomheder. Men hvad betyder reglerne konkret for jeres forretning, og hvad skal I have styr på, når I udvikler, sælger eller anvender AI-løsninger?
På webinaret får du et praktisk overblik over de vigtigste krav og bliver klædt på til bedre at vurdere, hvor og hvordan AI Act påvirker jeres virksomhed.
Vi ser blandt andet på, hvordan det afgøres, om en AI-løsning er høj- eller lavrisiko, hvilke krav der gælder til dokumentation og transparens, og hvad I bør være opmærksomme på, når AI-relaterede vilkår om rettigheder og ansvar skal håndteres i kundekontrakter.
Målet er, at du efter webinaret har et bedre grundlag for at vurdere, hvilke krav der gælder for jeres AI-løsninger, og hvor virksomheden bør sætte ind for at håndtere AI Act i praksis.
Webinaret er det første i rækken TECH REGULERING, hvor IT-Branchen sammen med HortenDahl Advokatpartnerselskab sætter fokus på aktuelle regler og juridiske problemstillinger, der har betydning for techvirksomheder.
Tirsdag den 20. oktober 2026, kl. 08.30 – 09.00
Afholdes som webinar
Oplægsholder
Michael Rehling vil tage dig igennem de vigtigste opmærksomhedspunkter og give et praktisk overblik over, hvad du bør have styr på – uanset om du udvikler, sælger eller anvender AI-løsninger.
Derfor er TECH REGULERING relevant for din virksomhed
Ny techregulering påvirker i stigende grad, hvordan virksomheder udvikler produkter, indgår aftaler, håndterer data og arbejder med cybersikkerhed. Men det kan være svært at gennemskue, hvilke regler der gælder, og hvad de konkret betyder for forretningen.
Derfor sætter IT-Branchen sammen med HortenDahl Advokatpartnerselskab fokus på fem aktuelle områder, som techvirksomheder bør have styr på.
På fem korte webinarer får du konkrete perspektiver på de regler og juridiske problemstillinger, der kan få betydning for din virksomheds produkter, kontrakter, ansvar og forretningsmodel.
Du kan deltage i ét eller flere webinarer alt efter, hvad der er relevant for din virksomhed.
Læs mere om de fem webinarer og tilmeld dig hele webinarrækken her:
Prisstigninger i it-kontrakter
Fredag den 23. oktober, kl. 08.30 – 09.00
Læs mere og tilmeld dig her
Data Act, datadeling og kontrakter
Tirsdag den 3. november, kl. 08.30- 09.00
Læs mere og tilmeld dig her
NIS2 – cybersikkerhed og ledelsesansvar
Tirsdagen 17. november, kl. 08.30 – 09.00
Læs mere og tilmeld dig her
GDPR og databeskyttelse. Status på reglerne og indblik i fremtiden
Tirsdag den 24. november, kl. 08.30 – 09.00
Læs mere og tilmeld dig her

