Med NIS2 er cybersikkerhed ikke længere kun en opgave for it-afdelingen. Reglerne stiller krav til både organisationen og ledelsen og kan også få betydning for virksomheder, der ikke selv er direkte omfattet.
For it-leverandører kan kravene eksempelvis komme gennem kunder, der er omfattet af NIS2 og derfor stiller nye krav til deres leverandører og kontrakter.
På webinaret får du overblik over, hvem der er omfattet, hvordan din virksomhed kan blive indirekte påvirket, og hvilke foranstaltninger ledelsen skal godkende og føre tilsyn med. Vi ser også på samspillet mellem NIS2, GDPR og Cyber Resilience Act.
Målet er, at du efter webinaret står bedre rustet til at vurdere virksomhedens forpligtelser, håndtere nye kundekrav og sikre, at ledelsen har fokus på de områder, den forventes at tage ansvar for.
Webinaret er en del af rækken TECH REGULERING, hvor IT-Branchen sammen med HortenDahl Advokatpartnerselskab sætter fokus på aktuelle regler og juridiske problemstillinger, der har betydning for techvirksomheder.
Tirsdag den 17. november 2026, kl. 08.30 – 09.00
Afholdes som webinar
Oplægsholder
Emma Helt er en del af HortenDahls afdeling for Tech, Entertainment & Data og er specialiseret i databeskyttelses- og it-ret. På webinaret gør hun dig klogere på NIS2-lovens betydning for it-leverandører og ledelser, herunder hvem der er omfattet, hvilket ansvar ledelsen har, og hvordan NIS2 spiller sammen med GDPR og Cyber Resilience Act.
Derfor er TECH REGULERING relevant for din virksomhed
Ny techregulering påvirker i stigende grad, hvordan virksomheder udvikler produkter, indgår aftaler, håndterer data og arbejder med cybersikkerhed. Men det kan være svært at gennemskue, hvilke regler der gælder, og hvad de konkret betyder for forretningen.
Derfor sætter IT-Branchen sammen med HortenDahl Advokatpartnerselskab fokus på fem aktuelle områder, som techvirksomheder bør have styr på.
På fem korte webinarer får du konkrete perspektiver på de regler og juridiske problemstillinger, der kan få betydning for din virksomheds produkter, kontrakter, ansvar og forretningsmodel.
Du kan deltage i ét eller flere webinarer alt efter, hvad der er relevant for din virksomhed.
Læs mere om de fem webinarer og tilmeld dig hele webinarrækken her:
AI og AI Act – erfaringer indtil nu
Tirsdag den 20. oktober, kl. 08.30 – 09.00
Læs mere og tilmeld dig her
Prisstigninger i it-kontrakter
Fredag den 23. oktober, kl. 08.30- 09.00
Læs mere og tilmeld dig her
Data Act, datadeling og kontrakter
Tirsdag den 3. november, kl. 08.30 – 09.00
Læs mere og tilmeld dig her
GDPR og databeskyttelse. Status på reglerne og indblik i fremtiden
Tirsdag den 24. november, kl. 08.30 – 09.00
Læs mere og tilmeld dig her

