”Det er jo i virkeligheden det første step, man kan tage for at gøre noget for samfundet”

Vil du gerne gøre en forskel? Så kom i gang med at ansætte medarbejdere med krøllede hjerner eller psykiske diagnoser. Praktikforløb er en nem måde at afprøve det at arbejde med forskellighed, har de lært hos Furesø Data.

I Værløse ligger en lille virksomhed – specialiseret i it-service og -drift – og med kun tre faste ansatte. Det er måske ikke lige det sted, de fleste vil tænke, at samfundet bliver forandret fra. Men sådan hænger det ikke sammen ifølge virksomhedens direktør Jonas Boutrup: Han ønsker at gøre en forskel for andre mennesker.

Derfor har han siden 2013 haft praktikforløb af forskellig længde med mennesker med diagnoser – ofte autisme. Det startede med et opkald fra et af de lokale jobcentre, som ville høre om han var interesseret i at få en praktikant med en psykisk diagnose og siden har det ene forløb taget det andet.

Jonas har prioriteret at have forløbene både for at give forskellighed i hverdagen på kontoret, men også for at gøre en forskel for it-branchen og for verden:

”Det er jo i virkeligheden det første step, man kan tage for at gøre noget for samfundet. Det er ved at tage elever og praktikanter ind, og der kan man jo også allerede der have åbne arme for forskelligheder hos de mennesker, som søger ind i branchen,” forklarer han.

Samtidig synes han også, at forløbende sender et signal, om at Furesø Data er et rart sted at være og en god arbejdsplads. Noget, som både er vigtigt for kunder og for nye medarbejdere.

Vi har alle sammen stået der engang

Jonas mærker, hvordan forløbene bliver et skub, der kan være med til at give praktikanterne så meget selvtillid, at de kan komme videre efterfølgende:

”Jeg tror det er virkelig vigtigt, at virksomheder i dag også ser på de helt unge generationer og giver dem en håndsrækning. Vi har alle sammen stået der engang, og hvis ikke vi åbner armene, så bliver det svært for de unge at komme på et tog, der bare buldrer derudaf,” uddyber han og tilføjer:

”I særdeleshed hvis man også har en eller anden form for autisme eller anden diagnose, som forhindrer en i at have en normal hverdag”.

Refleksionsøvelse Hvad stopper dig I at få en erhvervspraktikant i blot en uge eller en måned? Vi har alle travlt, men kunne du måske selv lære noget nyt af det eller øge din arbejdsglæde?

Dialog og tryghed er første skridt for et vellykket forløb

Jonas oplever tit, at dem, der i dag har en autismediagnose, også er dem, der måske har siddet meget ved en computer i deres barndom.

Derfor mener han også, det er oplagt for netop it-virksomheder at åbne armene: ”It er tit noget, der føles trygt for dem med en autismediagnose at arbejde videre med. Nogle har flair for problemløsning, og nogle kan godt lide at sidde og fordybe sig i at udvikle osv.”

Når Jonas starter et nyt forløb op, er den første samtale med den nye praktikant særlig vigtig for ham. Ofte skal der etableres nogle formelle rammer for forløbet i samarbejde med en vejleder fra kommunen, men det er også her, der bliver skabt en forbindelse:

”Jeg prøver at starte en dialog og finde ud af, hvad det her menneske, har af tanker inde i hovedet til daglig, og hvad er det er, de godt kan lide at bruge deres tid på. Det er tit en indikator for, hvilke opgaver, de synes er spændende, og hvilke rammer, de arbejder bedst under.”

Refleksionsøvelse Har du eller en du har nær, selv en diagnose? Kan du være åben om den eller er det stadig tabu på din arbejdsplads?

Efter praktikkens start holder Jonas medarbejdersamtaler hver 14. dag, hvor der snakkes om løs og fast. Både til de afslappede samtaler over frokosten og ved medarbejdersamtalerne deler Jonas ud af sig selv:

”Det giver medarbejderne noget tryghed at vide, at jeg også er åben omkring hvem jeg er, og hvad jeg godt kan lide at lave,” forklarer Jonas, der prioriterer ærlighed højt:

”Nogle gange kan folk godt have en eller anden mærkværdighed eller andet, der gør, at tingene skal være på en bestemt måde. Det kan jo godt være noget, man selv kan nikke genkendende til. Og så er jeg helt ærlig og siger, at sådan har jeg det også med nogle bestemte ting”

Vil I også i gang?

Praktikforløb er ikke en firkantet størrelse. Det kan være alt fra en uges erhvervspraktik med en folkeskoleelev til en virksomhedspraktik på op til 6 måneder. Praktikanterne kan være ledige, men også personer, der modtager revalidering, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister, aktivitetsparate eller fleksjobbere.

Fælles er, at du ikke skal betale løn til praktikanten. Alle virksomheder kan få en medarbejder i praktik, men der er ofte nogle krav, som virksomheden skal leve op til.

Et godt sted at starte er ved at tage fat i dit lokale erhvervshus eller kommunen, hvor din virksomhed ligger i.

Der er ikke nogen undskyldning for ikke at gå i gang:

”Man kan jo starte i det små. Sådanne tre måneder, som de her praktikforløb typisk varer, burde være spiseligt for de fleste. Diagnoserne gør måske også, at der er nogle ekstra behov, som vi nogle gange skal tage højde for, og det skal man bare være indstillet på. Det er ikke et problem, for man får jo noget igen på en anden måde,” afslutter Jonas.