Kontorøer sirligt stillet op med ens borde, stole, skærme og ensartet lys så langt øjet rækker. Vi kender alle til storrumskontorerne, som mange af os også arbejder i hver eneste dag.
Og bortset fra lidt flere ergonomiske stole og tilføjelsen af hæve/sænkeborde, er der grundlæggende ikke sket meget siden 80’erne. Et kontormiljø indrettet til majoriteten.
Spørger du Søren Krogh-Nielsen, er der heller ikke noget galt i storrumskontorer. For de fungerer rigtigt godt for langt de fleste.
”At man indretter kontoret efter flertallet – måske med tilføjelsen af et hybrid kontor hjemmefra, er der ikke noget galt i. Så længe man husker at tage hensyn til, at der er medarbejdere, der har særlige behov,” udtaler Søren Krogh Nielsen, CEO for Ricoh i Norden, der bl.a. specialiserer sig i indretningen af moderne digitale kontorer.
Refleksion: Tænk over, hvordan du arbejder bedst – Og om det ændrer sig i forhold til, hvem eller hvad du arbejder med?
Han oplever heldigvis en stigende tendens til, at virksomhederne tænker flere dimensioner ind, når de skal indrette kontoret, så det både indeholder storrum, stilleområder, sociale rum samt små og store mødelokaler.
”Det handler om at kunne indrette sin arbejdsplads, så du kan arbejde mest effektivt og som det passer dig bedst. Oplevelsen skal være lige god – uanset om du sidder på din faste plads, arbejder hjemmefra eller i et mødelokale, og det er derfor, at det er så vigtigt, at man tænker den hybride del ind også,” siger Søren Krogh Nielsen.
Prøv dette: Spørg dit team om, hvordan de fysiske omgivelser ideelt skulle være, hvis de skal arbejde mest effektivt.
Den neurodivergente medarbejder
10-20% af medarbejderne i en gennemsnitlig virksomhed har sandsynligvis en hjerne, der fungerer på en lidt anden måde en gennemsnittet og kan i forskellig grad være udfordret med f.eks. autisme, ADHD, OCD, tal- eller ordblindhed.
Det er mennesker, som f.eks. kan være mere følsomme overfor lys eller lyd, og som derfor kan have nogle særlige behov for at blive skærmet mere af eller kunne tage sig en pause.
”Langt de fleste mennesker har en evne til f.eks. at filtrere baggrundsstøj fra. Men der er en medarbejdergruppe, som modtager indtryk fra alle sensorkanaler uden filter, og her kan et summende storrumskontor være en udfordring i deres dagligdag,” fortæller Carsten Lassen, adm. direktør i Specialisterne, der hjælper virksomheder, ledere og medarbejdere med at skabe succesfulde neurodiverse arbejdspladser.
Refleksion: Er der noget, der forstyrrer dig i dit arbejde i forhold til støj, lys, dufte eller aktivitet?
Carsten Lassen opfordrer til, at man bl.a. får nogle stillezoner, hvor medarbejderne kan gå hen for at tage en pause eller hvor de kan arbejde koncentreret, uden at blive afbrudt. Specielt hvis der ikke er mulighed for at få sit eget kontor.
En anden ting, der ofte har langt større betydning, end man tror, er belysningen.
”Lysstofrør kan være ret heftige for folk, der er lyssensitive. F.eks. oplever vi ofte medarbejdere med autisme bedst kan lide at sidde i halvmørke kun oplyst af lyset fra skærmen, hvis de skal koncentrere sig. Så det er vigtigt, at kontoret har lyskilder, der kan justeres op eller ned efter behov,” siger Carsten Lassen.
Medarbejdere, der befinder sig på autismeskalaen, vil ofte gerne have muligheden for at skærme sig af, så de ikke bliver forstyrret af alt for mange indtryk. Derfor skal de medarbejdere måske heller ikke placeres ved et stort lyst vindue eller i et område, hvor der er ofte gennemgang af folk.
Prøv dette: Spørg dit team om, hvordan de oplever lyd og lys og aktivitetsniveauet omkring dem? Måske viser det sig, at nogle har brug for rumdelere, noise cancellation headsets eller har brug for at sidde et andet sted. Anerkend at alle har forskellige behov.