Da Victor Pahuus Petersen fik sin ADHD-diagnose som 17-årig, var han langt fra klar over, hvordan diagnosen ville påvirke hans arbejdsliv.
I dag er Victor Pahuus Petersen 23 år og bor i Horsens. Han har altid haft en glæde ved at rode med it, men har ingen formel uddannelse udover sin folkeskoleeksamen. Efter han fik ADHD-diagnosen efter sin folkeskoleeksamen, arbejdede han i en periode i telemarketing og retail, hvor hans energi gjorde ham til en supersælger, og i radio, hvor hans hurtige talestrøm kom ham til gode. Men han følte et behov for et mere stabilt job.
“Jeg har altid lavet noget med computer,” fortæller Victor Pahuus Petersen, der i dag arbejder som supporter hos Simply.com i Skanderborg. Her hjælper han kunder med de tekniske udfordringer, som de måtte opleve med deres web og mail-hostingløsninger – en rolle, han har haft i tre år.
Arbejdsmarkedet og fordommene
For mange med ADHD kan det være en udfordring at finde et job, hvor de trives. “Når man har ADHD, vil man gerne bruge sin hjerne og sine evner – men det kan være svært at finde en arbejdsplads, der forstår at rumme det,” fortæller Victor Pahuus Petersen.
Ifølge ham skyldes det både fordomme, urealistiske forventninger og dårlig kommunikation. “Det fører til helt urimelige krav, og mange tør ikke engang nævne deres diagnose af frygt for at miste deres job. Vi er alle opdraget til, at man går på arbejde – også selv når man er syg.”
Refleksion: Hvilke eventuelle fordomme eller ubevidste antagelser har du om ADHD på arbejdspladsen?
Victor Pahuus Petersen har aldrig lagt skjul på sin diagnose: “Når jeg er til jobsamtale, nævner jeg næsten min ADHD, før jeg overhovedet siger min alder.”
Det har dog ikke forhindret fordomsfulde spørgsmål fra arbejdsgivere: “Kan du så passe dit arbejde?” Victor Pahuus Petersen ryster på hovedet og smiler. “Nej, ellers havde jeg jo ikke været her. Hvad regner de med?”
I stedet burde spørgsmålet være: “Er der nogle udfordringer, der kan gøre visse opgaver sværere for dig? Og hvordan kan vi bedst støtte dig i dit arbejde?”
ADHD som både styrke og udfordring
For Victor Pahuus Petersen rummer ADHD-diagnosen både styrker og udfordringer. “Det er en balance. ADHD kan være en kæmpe fordel – en power, der kan skabe værdi i en virksomhed. For nogle er det en superkraft. Men man skal også huske, at det til tider er super nedtur,” siger han med et smil.
Prøv dette: Næste gang du har en samtale med en medarbejder, der har ADHD, så stil åbne og konstruktive spørgsmål, fx: “Er der noget, vi kan gøre for at understøtte din arbejdsrytme?”. Undgå lukkede eller fordomsfulde spørgsmål som: “Bliver du ikke hurtigt distraheret?”
Hans energi og hurtige replik har været med til at sætte gang i dynamikken på arbejdspladsen. “Efter jeg kom til, har jeg omvendt mange supernørder til superkommunikationseksperter,” fortæller han grinende.
“Jeg havde en kollega, som jeg hver mandag måtte hive weekendhistorier ud af. Nu er det ham, der fyrer jokes af til mig. At have en som mig i teamet kan være dét, der skaber pingpong og energi.”
Men den høje energi har også en bagside. Efter et halvt år i jobbet kunne Victor Pahuus Petersen mærke, at en 37-timers arbejdsuge blev for meget. “Når jeg er på, så er jeg virkelig på – og jeg arbejder til tider ekstremt hurtigt. Men det betyder også, at jeg brænder ud langt hurtigere.”
Hans ADHD gør, at han altid stræber efter at være blandt de bedste – en top-performer. “Men når trætheden rammer, så rammer den fire gange hårdere end for andre.“ Derfor har han måttet skrue ned for ambitionsniveauet for at finde en bedre balance.
Systemet er tungt, men hjælpen findes
Det har ikke været let for Victor Pahuus Petersen at få arbejdslivet til at fungere. Han har måttet kæmpe for at få den rette støtte, og det krævede en paragraf 56-aftale med kommunen, som dækker hans sygedage økonomisk.
“Det var nødvendigt for, at jeg kunne blive på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder er slet ikke rustet til at håndtere medarbejdere med de her udfordringer, så uden den ordning ville jeg hele tiden skulle være bange for at miste mit job.”
Refleksion Hvordan viser I anerkendelse på jeres arbejdsplads? Er det gennem løn, titler, ros, sociale aktiviteter? Er jeres nuværende anerkendelsessystem motiverende for personer med ADHD, der måske har brug for hyppigere og mere direkte feedback?
Aftalen har givet en vis tryghed, men i starten havde han svært ved at bruge den rigtigt.
“Jeg forbandt det med en sygedag – at jeg skulle ligge i sengen og have ondt af mig selv. Men jeg fandt ud af, at det slet ikke er det, der lader mig op.” Nu bruger han fridagene på at skrue på biler, få styr på hjemmet og reelt lade op, så han kan møde på arbejde med fornyet energi.
Hvad er en paragraf 56-aftale? En paragraf 56-aftale giver arbejdspladser, der har en medarbejder med en kronisk sygdom, mulighed for at få økonomisk tilskud fra kommunen fra første sygedag.
Hvad kan arbejdspladserne gøre?
Men en ting er, hvad man som medarbejder selv kan gøre. Virksomhederne kan også gøre meget. For Victor Pahuus Petersen er der især én ting, arbejdspladser skal huske: “Man skal ikke være bange for at spørge, men man må også godt bruge hovedet, og være forberedt på at skulle forholde sig til de svar der kommer.”
Ofte fokuserer samtaler om ADHD og andre diagnoser kun på begrænsninger. “Problemet er, at man ikke snakker om, hvad diagnosen bringer til bordet, men mere om hvilke udfordringer den giver: Kan du passe et arbejde? Hvor mange timer kan du være her? Kan du møde til tiden? Og så bliver det et mærkeligt forhør, hvor man får dårlige svarmuligheder og stiller sig selv rigtig dårligt,” forklarer Victor Pahuus Petersen.
Hans team har gjort plads til åbenhed, hvilket har været afgørende. “Der har ikke været nogen tvivl om, at når jeg er fraværende, så ligger jeg ikke med feber, men bruger min paragraf 56-aftale.”
Det har skabt en kultur, hvor flere tør være sårbare, fortæller Victor Pahuus Petersen: “Det er som om, at det er blevet mindre farligt at have det svært. I hvert fald i vores afdeling. Hvis jeg som 23-årig kan sige, at livet nogle gange er op ad bakke, så er der ikke noget farligt ved, at andre også snakker om det.”
Til sidst understreger Victor Pahuus Petersen vigtigheden af feedback. “Alle mennesker kan godt lide anerkendelse, men for folk med ADHD er det ofte endnu vigtigere. Vi løber så stærkt, at det kan føles som at have gennemført et maraton – og hvis ingen bemærker det, kan det føles, som om indsatsen var forgæves.”
At skabe et bæredygtigt arbejdsliv for mennesker med ADHD handler ikke kun om fleksibilitet, men også om forståelse, åbenhed og et arbejdsmarked, der ser potentialet frem for begrænsninger
Til vores event Neurodiversitet på arbejdspladsen 1. april 2025 kan du bliv klogere på, hvordan vi i fællesskab kan skabe de bedste rammer og muligheder for et attraktivt arbejdsliv for neurodivergente i it-branchen – både for den enkelte neurodivergente medarbejder og for virksomheden som helhed.