Neurodiversitet på arbejdspladsen 

Hvordan kan vi i fællesskab skabe de bedste rammer og muligheder for et attraktivt arbejdsliv for neurodivergente i it-branchen? Både for den enkelte neurodivergente medarbejder og for virksomheder som helhed.

Dato & tidspunkt

Lokation

IT-Branchen, Langebrogade 3B, 3. sal, 1411 København K

Vi oplever som branche en stigende efterspørgsel på mere viden om og erfaringer med neurodiversitet på arbejdspladsen, og vi inviterer derfor til dette formiddagsevent, hvor vi dykker dybere ned i, hvordan vi skaber et inkluderende og bæredygtigt arbejdsliv for alle. Både set fra et medarbejder-, ledelses- og virksomhedsperspektiv. Eventet følger op på vores årlige diversitetskonference på Statens Museum for Kunst, som i 2024 satte fokus på neurodiversitet.

Vi skal bl.a. se nærmere hvilke initiativer og tiltag, der skaber størst impact for både den enkelte neurodivergente medarbejder og for virksomheder som helhed.

Bliv inspireret til handling

På eventet vil du blive inspireret og få ny viden og perspektiver, der vil fremme et bæredygtigt arbejdsliv for neurodivergente i it-branchen. Du vil bl.a. høre personlige fortællinger om at være neurodivergent på arbejdsmarkedet, erfaringer fra virksomheder om deres arbejde med inklusion, samt oplæg med den nyeste viden og data på området.

Vores mål er i fællesskab at blive skarpere på, hvor vi kan skabe en positiv forandring og arbejdspladser med mere mangfoldighed og hvor inklusion af neurodivergente er i fokus. Læs også mere på IT-Branchens nye diversitetsunivers for viden, tal, casehistorier mv.

Program

  • 08.30: Registrering, netværk og morgenmad
  • 09.00: Velkomst
    v/ Charlotte Holm Billund, Chefkonsulent, IT-Branchen
  • 09.05: Forstå neurodiversitet – hvordan skaber vi plads til forskellighed på arbejdsmarkedet?
    v/ Charlotte Holmer Kaufmanas, Direktør for Uddannelse på Hans Knudsen Instituttet
  • 09.30: Hvordan digitale værktøjer og AI assistenter kan gøre hverdagen lettere for neurodivergente?
    v/ Helene Lassen Nørlem, CEO i Tiimo
  • 09.55: Pause og netværk
  • 10.15: Åbenhed på arbejdspladsen – Skal jeg fortælle min leder om min diagnose?
    v/ Torben Tronborg, neurodivergent direktør, Computerworld it-jobbank
  • 10.40: Sådan har vi skabt en succesfuld inkluderende arbejdsplads
    v/ Mathias Emil Nielsen, CEO, GladTeknik
  • 11.10: Opsamling og netværk
  • 11.30: Tak for i dag

Tirsdag den 1. april 2025, kl. 09.00 – 11.30
IT-Branchen, Langebrogade 3B, 3. sal, 1411 København K

Målgruppe

Dette event er målrettet virksomheder, medarbejdere og HR-professionelle, der ønsker at blive inspireret til at arbejde mere målrettet med deres arbejdsmiljø i forhold til inklusion af neurodivergente i it-branchen.

Det er gratis for alle at deltage, men tilmelding er påkrævet.