Sam Altman, hjernen bag OpenAI, står i spidsen for Worldcoin, der træder ind på scenen som en innovativ hybrid mellem et digitalt identitetskort og en ny kryptovaluta.
I sin vision for fremtiden ser Altman AI erstatte en bred vifte af jobs. Han mener derfor, at en form for borgerløn bliver afgørende for at opretholde samfundets stabilitet. Og ifølge ham præsenterer Worldcoin sig som den platform, der skal muliggøre denne vision.
Det mest bemærkelsesværdige aspekt ved Worldcoin er dog prisen for denne fremtid. For at deltage i Worldcoin-økonomien skal man afgive sit biometriske øjeaftryk, som samtidigt også bliver det afgørende bevis for ens menneskelighed.
Lyt med når vært Marie Høst sammen med partner i Analyse og Tal, Mikkeline Thomsen, i det seneste afsnit af Blinde Vinkler undersøger, om det giver mening at acceptere Sam Altmans forslag om en borgerløn og en forbedret verden i bytte for vores dyrebare øjeæbler.
Biometriens fordele
Worldcoin står som et eksempel på, hvordan teknologisk innovation kan ændre samfundet og skabe nye muligheder. Men det rejser også vigtige etiske og praktiske spørgsmål.
I takt med fremkomsten af ny teknologi som kunstig intelligens og machine learning ser vi samtidig en fremkost af en helt ny gruppe af cybertrusler, som er nødvendig at rette vores opmærksomhed imod.
Teoretisk er der mange gode muligheder og takter, og en nødvendighed i, at prøve at finde ud af, hvordan den her teknologi, som vi udvikler, kan bruges til at løse nogle store, komplekse problemer.
Egentlig er biometrisk dataindsamling slet ikke nogen ny idé. Det anvendes allerede i flere sammenhænge, såsom ansøgninger om asyl og opholdstilladelser, fortæller Mikkeline Thomsen: “Vi bruger også biometrisk data i de danske systemer. Når du går ind på nyidanmark.dk, som er vores infohjemmeside for folk, der søger asyl og opholdstilladelse, står der, at du får taget billeder af dit ansigt og at dit fingeraftryk bliver gemt.”
Men Sam Altmans vision om at sikre en bedre fremtid gennem borgerløn og biometrisk dataindsamling er kontroversiel og kræver naturligvis en lang række overvejelser. For i en verden af universel brug af biometrisk data og Worldcoin, er der både potentielle fordele, men også lang en række faldgruber.
Den biometriske udfordring
Over 2 millioner mennesker har allerede afgivet deres øjeaftryk og mange er blevet belønnet med gratis kryptovaluta som incitament.
Derfor rejser der sig også en række spørgsmål om, hvad Worldcoin egentlig er: en kryptovaluta, et digitalt id eller grundlaget for en fremtidig borgerløn? Og hvorfor er det så vigtigt at kunne adskille mennesker fra AI?
Der er flere situationer, hvor det er værdifuldt at have en pålidelig bekræftelse af vores sande identitet. Eksempelvis ville indførelsen af et biometrisk pas kunne spille en positiv rolle i kampen mod identitetstyveri og i at opretholde integriteten i valgprocesserne.
Men det er ikke kun i de tilfælde, hvor vores identitet er relevant, og at verificeringen kunne have en betydning. Mikkeline Thomsen påpeger også, at i bekæmpelsen af udbredelsen af misinformation gennem brug af bots og lignende metoder, kan biometrisk verificering også være et værdifuldt værktøj:
Hvis man kunne se, at det her faktisk er afsendt af en bruger, som godt vil stå ved, hvad det er man siger, så kan man dels lade være med at puste til nogle dagsordener ved at lave 20.000 falske bots, så det pludseligt ligner, at bestemte politikere, eller dagsordener, har fået ekstremt meget populær opbakning.
Prisen for borgerløn?
I en digitaliseret verden, hvor vores aktiviteter i stigende grad finder sted online, bliver diskussionen om en biometrisk verificering af vores sande identitet mere og mere aktuel.
På den ene side kan Worldcoin i sin grundlæggende natur ses som en altruistisk idé, der har potentiale til at lindre visse mulige konsekvenser, såsom den stigende arbejdsløshed, som ifølge Altman vil opstå i kølvandet på automatiseringen.
På den anden side er masseindsamlingen af biometriske data en potentiel trussel mod privatlivet og individets rettigheder. Spørgsmål omkring kontrol, sikkerhed og risikoen for misbrug bør derfor tages alvorligt.
Helt essentielt tilbage står spørgsmålet derfor også om, hvem vi bør stole på som udbydere af denne teknologi. Skal det være en privatiseret løsning eller statslig institution? Og skal det kun være én som er ansvarlig for disse systemer?
Lyt med og få et nuanceret indblik i fremtidens muligheder!