Af Lars Bjerregaard, skribent
At en brancheorganisation fylder 100 år er i et gennemorganiseret land som Danmark ikke noget særsyn. Men når man nævner, at IT-branchen, en branche de fleste forbinder med avancerede hard- og softwareløsninger, så hæver langt de fleste alligevel øjenbrynene.
Godt nok er branchen på forkant med tiden, men at tale om IT i 1917 giver ikke megen mening. Forklaringen er naturligvis, at det dengang handlede om datidens ”computer”, nemlig skrivemaskinen.
Her kan du se tidslinje for IT-Branchens 100 årige historie.
Tilbage i 1917 så skrivemaskineimportøren Alfred Fischer nemlig et behov for at organisere sig med andre ligesindede i bestræbelserne på lettere at kunne importere de eftertragtede kontormaskiner hjem fra USA til et stadig stigende marked i Danmark. Forløberen for IT-branchen, Foreningen af Danske Skrivemaskine-importørere, var stiftet.
En pioner med udfordringer
Selvom at brancheforeningen har skiftet navn og udseende flere gange undervejs og at branchen selv har udviklet sig på en måde og med en hastighed ingen kunne have forudset dengang, så er der alligevel flere fællestræk der går igen.
Brancheforeningen har alle dage være en forening for virksomheder, der har bragt ny teknologi til Danmark. Den har alle dage måtte kæmpe en hård kamp for at få folk og virksomheder til at tage den nye teknologi til sig og den har alle dage måtte kæmpe en ligeså hård kamp for at få de ledende politikere til at forstå vigtigheden af investeringer i området.
At kigge på foreningens historie er som at kigge i en stor bog om dansk handelshistorie. Og de første mange år var præget af megen besvær.
Det kan næsten ikke være anderledes, når man stifter en forening af importører i den afgørende fase af den første verdenskrig. Og inden verdensøkonomien havde nået at rette sig igen, kom den økonomiske krise i 30’erne og besværliggjorde arbejdet med at få skrivemaskinerne hjem til et arbejdsmarkede, som i høj grad bevægede sig fra produktionsarbejde til kontorarbejde.
Således var kun 3 procent af arbejdsstyrken i de vesteuropæiske lande i år 1900 beskæftiget med kontorarbejde, et tal der i 1960 var steget til 25 procent.
Under 30’ernes økonomiske krise var det så svært at få valutabevillinger til at indkøbe skrivemaskiner for, at det var nødvendigt at basere importen på kompensationsforretninger.
På den måde kom det gode danske kød og flæsk til at spille en rolle, da man kunne give det i bytte for kontormaskinerne. Om den innovative måde at skaffe sig maskinerne på dengang var et udtryk for pionerånden i branchen må stå usagt, men under alle omstændigheder var det der skulle til og så handlede man derefter.
Et skrivemaskinemæssigt U-land
Hvis vi spoler frem til branchens 50 års jubilæum i 1967 var den lille forening blev ganske meget større. Allerede i 1955 var den blevet udvidet med den øvrige del af branchen; regnemaskiner, duplikatorer, fotokopimaskiner, adresseringsanlæg og de spædeste datamaskiner af forskellig art. Og omsætningen var steget fra kr. 565000 i 1917 til kr. 200 mio i 1967. Selv med inflation in mente, er der tale om en ganske eksplosiv stigning.
En gennemgående tendens i branchen i 1967, som peger helt frem til i dag, var, at den var gået fra at være en branche, der solgte maskiner til, i højere grad, at være en branche, der solgte løsninger, der passede de enkelte kunder. Udfordringen var så at få folk til at tage løsningerne til sig. Branchens daværende formand Poul Wendt beklagede sig i en artikel i Børsen, i anledning af branchens 50-års jubilæum, over, hvor svært lige netop det var, og at Danmark, i hans øjne, stadig var at regne for ”et skrivemaskinemæssigt U-land”. Hvilket fik journalisten til at udbryde ”Men de er jo også væmmelige!”.
Væmmelige eller ej, her 50 år efter interviewet i Børsen og 100 år efter stiftelsen af det, der skulle blive til IT-Branchen, har branchens stædige insisteren på rationelle løsninger og ibyggede pionerånd om nogen formet det Danmark vi kender i dag, med en perlerække af enestående internationale IT-succeser og med en samlet omsætning i branchen på over 200 mia. kr.
Udfordringen er stadig den menneskelige faktor
Ikke desto mindre er udfordringen, hvis man læser branchens manifest, Danmark Som Digital Samfundsmodel, fra foråret 2017, stadig at få virksomheder og politikere til at gå med på præmissen om, at Danmark står på tærsklen til endnu en digital revolution, en revolution, vi ikke alene kan præge, men som kan gøre Danmark til en international, digital rollemodel.
Først og sidst mangler der hænder og kompetencer. De foreløbige prognoser siger, at der i 2030 vil mangle 19.000 IT-specialister. At undgå dette kræver en indsats som begynder helt nede i folkeskolealderen og med det i baghovedet kan vi jo passende slutte med endnu et citat fra daværende formand Poul Wendt i førnævnte 50 år gamle artikel: ”Den menneskelige faktor bliver nu aldrig overflødig”.
Her kan du se tidslinje for IT-Branchens 100 årige historie.
4. sep. fejrede vi foreningens 100 års fødselsdag, og du er naturligvis inviteret!