Ser man film eller søger på nettet kan begrebet hurtigt inkludere alt fra robotter med menneskelig bevidsthed (og et evigt ønske om at udslette menneskeheden) til programmer der blot kan præsentere lidt data på en pæn måde.
Men hvad er AI egentligt, og hvad kan det bruges til?
Techpedia: Kunstig intelligens
Lidt snævert defineret handler kunstig intelligens om at få maskiner til at ”tænke” og handle på egen hånd.
Det er altså ikke nok, at en robot eller en computer blot kan udføre de opgaver, den er blevet sat til. Hvis man skal kunne tale om kunstig intelligens, skal computeren på en eller anden måde også kunne lære, træffe beslutninger og udføre opgaver på egen hånd.
Det kan f.eks. være en computer, der ikke bare overvåger et produktionsapparat, men som også selv kan sætte gang i en evt. fejlretning, eller softwarerobotten der foreslår helpdeskmedarbejderen, hvad man kan spørge om for at hjælpe en kunde mest muligt.
Forretningspotentialet ved kunstig intelligens
I 2017 investerede europæiske virksomheder 7,8 mia. kr. i AI-løsninger, og allerede i 2021 forventer analysevirksomheden IDC, at investeringerne runder 35 mia. kr.
Så der er ingen tvivl om, at det er et område, som erhvervslivet også i fremtiden vil investere massivt i.
Investeringslysten skyldes flere ting. Computerkraften er blevet billigere, virksomhederne har fået adgang til de massive datamængder, der skal bruges til at kunne træne en AI, og så er algoritmerne blevet markant bedre.
”I 2011, så vi f.eks. en fejlrate på 25 % ved ImageNet konkurrencen om billedgenkendelse. I dag ligger den omkring 2 %, hvilket er bedre end et menneske kan gøre det. Og så giver det pludselig mening, at en computer, der kan gennemse billeder mange gange hurtigere end et menneskeligt øje, står for billedanalyserne,” siger Jakob Leander, der er innovation lead i Avanade, der udvikler AI-løsninger.
Sund & Bælt er en af de virksomheder, der allerede er bruger billedgenkendelse og AI i hverdagen.
Droner flyver rundt og tager billeder af betonen på Storebæltsbroen, hvorefter en AI vurderer, om der er revner eller fejl, der skal udbedres.
Noget den gør langt mere præcist og hurtigere end et menneske kan.
Kunstig intelligens kan dog bruges på langt flere områder end billedgenkendelse.
Butikker er så småt begyndt at bruge AI til at indsamle, analysere og visualisere diverse omsætningsdata, så de kan optimere både indkøbs- og salgsindsatsen.
I forsikringsbranchen kigger man lige nu på, hvordan helpdesk-funktionen kan få både hjælp til at indsamle sagsdokumenter og til at løse sager helt uden hjælp fra medarbejderne.
IoT, hvor internetopkoblede enheder som f.eks. temperaturmålinger, er også en oplagt partner til kunstig intelligens, da enhederne kan give besked om uregelmæssigheder, hvorefter den kunstige intelligens kan igangsætte forskellige procedurer som f.eks. reparation eller yderligere analyse.
Men også internt begynder virksomhederne at benytte kunstig intelligens til administrative processer, hvor en AI f.eks. indlæser, bogfører og betaler fakturaer, forudser betalingsproblemer og håndterer diverse HR-spørgsmål fra medarbejderne gennem chatbots.
Start med små konkrete projekter
På trods af de mange anvendelsesmuligheder, siger 88 % siger af virksomhederne, at de stadig er usikre på, hvordan de skal indføre AI.
”Det kan være en kamp at komme i gang. Så man skal sætte sig ind i teknologiens muligheder og starte med at finde et sted i virksomheden, hvor man kan bruge kunstig intelligens til at supplere og forbedre en eksisterende proces, så medarbejderne oplever en gevinst med AI fra dag et,” udtaler Peter Kyvsgaard, manager for Data & AI hos Microsoft i Danmark.
Både hos Avanade og Microsoft, der til dagligt rådgiver og hjælper virksomheder med at komme i gang med at bruge kunstig intelligens, oplever de, at det netop er svært for mange virksomheder at komme videre fra proof-of-koncept og til reel implementering og brug af AI.
”Typisk fokuserer virksomhederne lidt for meget på at bygge egne AI-modeller, og for lidt tid på den applikation, der skal skabe forretningsværdi gennem AI. Det er ofte også muligt at starte med eksisterende AI cloud services, så en løsning kan komme i produktion hurtigere. Dermed ender for mange ellers gode initiativer med at strande i en pilotfase,” fortæller Jakob Leander.
Anbefalingen er derfor at starte med mindre AI-projekter, der hurtigt kan implementeres og bruges i hverdagen. Noget som Skatteforvaltningen faktisk har haft stor succes med.
Det er dog ikke nok bare at have AI i ens virksomhed, hvis man vil gøre en forskel.
”AI bliver efterhånden bygget ind i alt, så man bliver ikke unik bare ved at have AI. Det er måden man bruger kunstig intelligens på, der kan skille en ud. Og netop derfor er det også så vigtigt, at man tager udgangspunkt i, hvor AI konkret kan understøtte ens forretning, når man går i gang,” siger Peter Kyvsgaard.
Gode cases om kunstig intelligens
Bare rolig. Byggebot, it-bot og adminbot hjælper dig
Uanset om du ønsker at udvide huset, få hjælp til et password eller har brug for hjælp til din sagsbehandling, bliver du muligvis allerede i dag hjulpet af AI i din kommune.
Håndværkerbutikker med neuralt netværk
Brødrene A&O Johansen A/S bruger i dag kunstig intelligens og algoritmer til forbedre servicen og kundernes salgsoplevelse.
Har du en god New Tech case, du vil dele?
Har du som medlem af IT-Branchen et godt eksempel på, hvordan en virksomhed helt konkret og med succes har digitaliseret hele – eller dele af din forretning, så skriv din case ind i vores skabelon og send den til os på itb@itb.dk.
Yderligere læsning
– Wikipedia har en længere definition af, hvad kunstig intelligens er.
– Flere ser også Machine Learning som en form for svag AI.
– DR har skrevet en artikel om AI og billedgenkendelse, hvis du vil videre mere om det emne.