I en verden hvor snart sagt alt er koblet op til internettet, kan man som virksomhed og person ikke komme udenom at skulle forholde sig til Internet og Things eller Tingenes Internet, som det kaldes på dansk.
Techpedia: Internet of Things (IoT)
Helt enkelt forklaret består Internet of Things (IoT) af en række fysiske enheder, der er koblet op på et fælles netværk, så de kan:
- Indsamle information og sende det videre
- Modtage information og reagere på det
- Gøre begge ting
Når man taler om IoT-enheder, inkluderer det normalt ikke de klassiske internetforbundne enheder som computere, mobiler og tablets – men i langt højere grad sensorer, målere og hverdagsenheder som f.eks. termostater og lys.
Der er typisk tale om ganske simple enheder, der sender meget lidt data ad gangen. F.eks. om temperaturen i en motor, fugtigheden i jorden eller om lyset er tændt i et lokale.
”Virksomhederne er ved at få øjnene op for IoT, og vi ser ikke længere blot løsninger, der automatiserer og optimerer processer, men også løsninger der f.eks. forbedrer lokalmiljøet ved at måle vandniveauet i åer og vandløb, styre indendørsklimaet og håndtere affald. Og jeg tror, at vi fremover vil se endnu flere anvendelsesmuligheder af teknologien,” siger Kenneth Jahn Andersen, adm. direktør i IoT Danmark.
Forretningspotentialet ved IoT
Fordi IoT-enhederne sjældent sender så meget data ad gangen, ofte er relativt simpelt bygget op og har en lang batterilevetid, er de typisk også billige i anskaffelse og drift. Det gør investeringen attraktiv for mange virksomheder.
Da anvendelsesmulighederne samtidig er enorme, ser man lige nu en kæmpe vækst i antallet af IoT-enheder.
Ifølge Dansk Statistik, bruger mere end hver 4. danske virksomhed (27%) i dag IoT sensorer og målere, og Statista anslår, at antallet af IoT-enheder i verden vil blive fordoblet fra 20 milliarder til 42 milliarder enheder på bare fem år.
Og mens man i Vesteuropa, ifølge analysevirksomheden IDC investerede over 850 mio. kr. i IoT i 2017, forventer IDC, at investeringerne vil stige med 76% til 1,5 mia. kr. i 2021.
Der er ingen tvivl om, at man vil se en eksplosiv udvikling af virksomheder, der benytter IoT-løsninger i fremtiden. Og det er med god grund.
”Man kan ikke bare bruge IoT til at optimere den eksisterende drift, fordi man får langt flere målepunkter at træffe beslutninger ud fra, men også til at skabe helt nye forretningsområder for ens virksomhed. Så der er ingen tvivl om, at der ligger et kæmpe potentiale med IoT,” udtaler Peter Nødbak, udviklingsdirektør i Telenor.
IoT er også en datadisciplin
Peter Nødbak oplever, at det især er produktionsvirksomhederne og logistikbranchen, der lige nu rykker på IoT. Men også det offentlige er ved at komme i gang i forhold til både overvågning og smartcities, og jf. ham vil mange flere brancher snart følge efter.
Det betyder også, at man som virksomhed muligvis skal dykke ned i et helt nyt område. For med de mange enheder, der pludselig kan sende og modtage data, bliver data nødvendigvis også en selvstændig disciplin i virksomheden.
”Man skal vide, hvad man kan og vil bruge de opsamlede data og sensorer til, og hvordan det skal styrke ens forretning. Det kan godt kræve helt nye kompetencer i virksomheden, eller at man starter et samarbejde med virksomheder, der er eksperter i databehandling,” forklarer Peter Nødbak.
Gode cases om IoT
Sensorer på træerne sikrer æblehøsten
En sensor på størrelse med en ishockeypuck har sikret høsten på lang række frugtplantager, fordi den giver plantageejerne advarsler om f.eks. nattefrost.
Nu gør IoT haven smartere
Ligegyldigt om der er tale om robotpæneklipperen eller sprinkleren, så kan du nu klare havearbejdet fra lænestolen.
Har du en god New Tech case, du vil dele?
Har du som medlem af IT-Branchen et godt eksempel på, hvordan en virksomhed helt konkret og med succes har digitaliseret hele – eller dele af din forretning, så skriv din case ind i vores skabelon og send den til os på itb@itb.dk.
Yderligere læsning
- Wikipedia om Internet of Things
- Wired har også skrevet en artikel om, hvad IoT er (på engelsk)