Da Erhvervsminister Rasmus Jarlov sammen med formand for ekspertgruppen, Christiane Vejlø, på et pressemøde her til formiddag præsenterede de dataetiske overvejelser, Data i menneskets tjeneste, var der god grund til at lytte efter.
For diskussionen om, hvordan data kan og skal bruges, er vigtigere end nogensinde før.
”Det er netop nu, vi skal have snakken om, hvad der er teknologisk muligt kontra, hvad der er ønskelig dataadfærd. Mængden af data og muligheden for at finde og bruge personoplysninger på tværs af systemer eksploderer i disse år, og derfor er de dataetiske diskussioner netop så vigtige,” siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.
Hun roser da også ekspertgruppens anbefalinger, som hun ser som nogle små, men vigtige skridt i den rigtige retning.
Dataetik er ikke det samme som GDPR
Persondataforordningen har gjort, at alle virksomheder i dag er opmærksomme på, hvilke data de ligger inde med, og hvad de må bruge dem til.
Men lovgivning kan kun være en mindste fællesnævner for vores anvendelse af data. Dataetikken kommer så at sige ovenpå.
”Etik kan aldrig være lovgivning, men skal handle om hvordan man bør handle indenfor lovgivningens rammer. Derfor er det også vigtigt, at politikerne nu ikke går tilbage og tror, at dataetik handler om, at man skal lovgive på folks adfærd. For så kommer det aldrig til at fungere,” siger Birgitte Hass.
Konkrete værktøjer til virksomhederne
I stedet skal regeringen fokusere på at gøre det nemt at agere etisk korrekt, og nemt for brugerne at tilvælge de virksomheder, hvis dataetiske værdisæt stemmer overens med deres eget.
Derfor peger ekspertgruppens anbefalinger om at stille en værktøjskasse til rådighed for udviklerne og en mærkningsordning til rådighed for borgerne også den helt rigtige vej.
”Skal virksomhederne arbejde med dataetik, skal de have nogle langt mere konkrete værktøjer at arbejde med. Ellers bliver etikdebatten så højtflyvende, at diskussionen aldrig rigtige kommer i gang. Og så har de gode intentioner fra ekspertgruppen været spildt,” forklarer Birgitte Hass.
IT-Branchen udgav i september en række anbefalinger til, hvordan virksomheder kan arbejde aktivt med etik i deres hverdag.
Helt lavpraktisk anbefaler IT-Branchen bl.a., at man arbejder med en fast spørgeramme i udviklingsfasen, hvor man f.eks. kan stille følgende spørgsmål:
- Vil min mor forstå, hvad hun her giver konsensus til, og hvad der sker med hendes oplysninger?
- Ville du efterlade dette her på en bænk, eller vil det være muligt at misbruge det, hvis det falder i de forkerte hænder?
- Vil du selv bruge det? Eller lade dine børn bruge det?
Tag udgangspunkt i kunden – ikke i de interne skåltaler
Det er også et rigtigt fokus at lade det offentlige gå foran med sin store indkøbsvolumen og efterspørge dataetiske løsninger.
I det hele taget er ønsket om dataetiske løsninger hos kunden og slutbrugeren en afgørende forudsætning for, at vi kan komme i mål.
Samme fokus kunne med fordel blive mere tydeligt i ekspertgruppens anbefaling om en dataetisk ed. En ed som virksomhedsledere og medarbejdere ifølge ekspertgruppen skal afgive sammen, så man internt i virksomheden kan blive enige om, at dataetik er vigtig.
Men hvis man ikke tager brugeren og kunden med i eden, så er det svært at træffe de rigtige beslutninger. Det er jo i sidste ende netop kunden, der træffer beslutningen om produktets og virksomhedens dataetik.
”Dataetik må aldrig blive en intern øvelse, men skal fra starten have kunden i fokus. Man skal skabe et medejerskab sammen med ens kunder, hvis dataetikken skal give mening,” udtaler Birgitte Hass.
Dataetik skal være en mulighed – ikke en spændetrøje
Mulighederne og brugen af data kan hurtigt blive en diskussion om, hvad man ikke skal med data, og det kan være en forkert og farlig vej at gå.
”Data giver os en masse muligheder, som vi både kan og bør bruge. Nogle gange vil det faktisk være decideret etisk forkert ikke at bruge data. Men det er derfor nødvendigt, at vi forholder os til og tager de tunge diskussioner – også selvom det kan være svært at finde et entydigt svar,” slutter Birgitte Hass.
Er det f.eks. etisk korrekt at bruge folks sundhedsdata, hvis man på baggrund af disse kan forudsige og dermed forebygge livsstilssygdomme? At bruge dataanalyse til at omfordele f.eks. offentlige ydelser? Eller at bruge ens netadfærd til at definere, hvad man præsenteres for på en hjemmeside?