Miljømærkning

Et miljømærke er noget, som skal kommunikeres direkte til kunden, og som giver denne en mulighed for at tage miljøbevidste valg.

Miljømærkning såsom EU´s miljømærke blomsten, den nordiske svane, den tyske Blå Engel, TCO certified og ENERGY STAR(R) o.s.v. fungerer på den måde, at omkring en fjerdel af de bedst miljøtilpassede produkter og tjenester indenfor et bestemt område kan belønnes med et miljømærke.

Der findes blandt andet kriterier for miljømærkning for skærme, computere, printere, kopimaskiner, genopfyldelige tonerkassetter samt for kontorpapir.

Det er vigtigt at pointere at miljømærkning ikke er denne eneste måde at vise miljøtilpasning, og fordi et produkt ikke er miljømærket, kan det godt stadig være miljøtilpasset.

1. Findes der mange forskellige miljømærker for det samme produktområde?
2. Betyder det, at det er sværere for kunden og forbrugeren at vælge?
3. Findes der miljømærkede IT- og telekommunikationsprodukter?
4. Hvem får mest ud af miljømærkningen?
5. Hvorfor findes der ikke flere miljømærkninger indenfor IT-området?
6. Sociale krav – CSR
7. Hvilke krav stiller lovgivningen i Danmark i dag til virksomhedernes CSR-arbejde?
8. Hvilke krav stiller lovgivningen i EU og den øvrige verden?
9. Arbejder IT- og telekommunikationsindustrien med sociale og etiske spørgsmål i forbindelse med deres underleverandører?
10. Er alle elektronikvirksomheder med i EICC?
11. Sker der opfølgninger lokalt hos underleverandørerne rundt om i verden?
12. Hvilke sociale krav stilles der i dag på globalt niveau?
13. Hvordan forholder branchen sig til ILO´s kernekonventioner?
14. Hvad er konfliktmineraler og anvendes disse i IT- og telekommunikationsprodukter?
15. Hvordan forholder branchen sig til konfliktmineraler?
16. Findes der internationale standarder for, hvordan sociale og etiske spørgsmål implementeres i en virksomhed?
17. Findes der en dansk standard for revision af sociale krav og bæredygtighedsarbejde?
18. Efterspørger markedet information om sociale og etiske spørgsmål ved køb af produkter?
19. Er der inddraget sociale og etiske hensyn i miljømærkningskriterier?
20. Kan sociale og etiske krav inddrages i offentlige indkøb?
21. Hvilke krav stiller andre aktører til netop indkøb og indkøbere?

1. Findes der mange forskellige miljømærker for det samme produktområde?

Ja. For IT- og telekommunikationsprodukter findes der på globalt plan i alt omkring 70 forskellige miljømærker med varierende kriterier.


2. Betyder det, at det er sværere for kunden og forbrugeren at vælge?

Ja, antallet af de forskellige miljømærker kan gøre det vanskeligt for forbrugeren at vælge.

Det kræver både interesse og tid at sætte sig ind i, hvad de forskellige mærker indebærer.

Hvis man ikke finder et miljømærke på et produkt kan man få information om produktets miljømæssige karakteristika via branchens internationale og standardiserede miljødeklaration.


3. Findes der miljømærkede IT- og telekommunikationsprodukter?

Ja, men antallet varierer betydeligt, dels mellem forskellige mærkninger og dels mellem forskellige produktkategorier.

Et miljømærke med mange licenser til skærme er ENERGY STAR(R) og TCO. Derimod har den tyske Blå Engel få licenser til computere og skærme.

Der findes overhovedet ingen licenser for mobiltelefoner.


4. Hvem får mest ud af miljømærkningen?

I første omgang forbrugere, som har tid og ressourcer til at sætte sig ind i, hvad de forskellige kriterier rent faktisk indebærer.

Professionelle indkøbere og forhandlere derimod har ofte brug for mere udførlig information og ekstra materiale for at kunne bedømme produktet. Branchens Miljødeklaration (i henhold til ECMA-370) er et godt supplement til sådanne sammenligninger.


5. Hvorfor findes der ikke flere miljømærkninger indenfor IT-området?

IT-produkter fremstilles til det globale marked. På dette område er antallet af miljømærker for bare et og samme produkt meget stort samtidig med, at der indenfor denne ramme stilles mange forskellige miljøkrav.

Det er derfor ikke økonomisk muligt for industrien at tilbyde forskellige varianter af samme produktmodel, som opfylder de forskellige miljømærkers krav.

Opdateret 27.10.2014


6. Sociale krav – CSR

Man anvender forkortelsen CSR som en betegnelse for virksomheders sociale ansvar, og det er en forkortelse for Corporate Social Responsibility.

Det sociale arbejde omfatter både organisationens interne arbejde samt det eksterne, som sker i samarbejde med leverandørerne og samfundet i øvrigt.

Begrebet “bæredygtig udvikling” indebærer dog ikke kun et godt miljø, men det opstår i samspillet mellem tre indbyrdes afhængige dele – økologi, økonomi og social bæredygtighed.

Det betyder fx., at økonomisk vækst ikke sker på bekostning af et adskilt og ulige samfund og et ødelagt miljø.


7. Hvilke krav stiller lovgivningen i Danmark i dag til virksomhedernes CSR-arbejde?

Der findes aktuelt ingen lovgivningskrav, som dækker hele CSR-området.

Derimod findes der lovgivning for organisationers ansvar for arbejdsmiljø og for miljøområdet.

Der findes også krav til at virksomheder med miljøskadelige aktiviteter skal beskrive deres aktiviteter indenfor miljøområdet i deres årsrapport.

Naturligvis finder der også krav om, at organisationer med miljøskadelige aktiviteter skal søge om tilladelse for at gennemføre disse aktiviteter.


8. Hvilke krav stiller lovgivningen i EU og den øvrige verden?

Der findes i dag ingen EU-direktiver vedrørende CSR-området. Derimod kommer de sociale og etiske spørgsmål ind på områder, som tidligere kun var efterspurgt indenfor miljøområdet.

Et eksempel er kriterier indenfor rammen for offentlig indkøb.

I følge revisions- og virksomhedsrådgivningsorganisationen KPMG vil de fleste vesteuropæiske lande og USA indføre obligatorisk indberetningspligt i 2015 baseret på retningslinjerne i GRI (Global Reporting Initiative).

(Kilde: Rundbordssamtaler ved “Just means Integrated Reporting and Measuring Sustainability conference”, den 25 marts 2011, London, UK).


9. Arbejder IT- og telekommunikationsindustrien med sociale og etiske spørgsmål i forbindelse med deres underleverandører?

Ja, det sker både i de forskellige virksomheder og samlet set i hele branchen. IT-branchen er en sektor, som har en lang kæde af leverandører. 

I forbindelse med leverandørkæder arbejder branchen med spørgsmål som berører:

  • social sikring
  • sundhed og sikkerhed
  • miljø
  • ledelsesformer
  • etik

Et eksempel på et brancheinitiativ i år er”Electronic Industry Citizenship Coalition” (EICC), hvor et fælles såkaldt adfærdskodeks er blevet udarbejdet og i dag anvendes af vise aktører indenfor elektronikindustrien.


10. Er alle elektronikvirksomheder med i EICC?

Nej. Der er cirka 40 medlemsvirksomheder. Læs mere under eicc.info


11. Sker der opfølgninger lokalt hos underleverandørerne rundt om i verden?

Virksomheder har ofte virksomhedsinterne systemer til at følge op på arbejdet indenfor bæredygtighedsområdet.

Inden for rammerne af EICC findes der værktøjer/metoder til gennemførelse af opfølgende revision. Læs mere på eicc.info.


12. Hvilke sociale krav stilles der i dag på globalt niveau?

FN´s særorganisation for arbejdsmarkedsmæssige og sociale spørgsmål ”International Labour Organization” (ILO) har udarbejdet 200 konventioner for sociale retningslinjier.

Herudaf er der otte som er særligt vigtige, og som derfor kaldes “kernekonventioner”.

Disse kernekonventioner udgør et såkaldt minimumsniveau for sociale spørgsmål i alle lande og for alle arbejdstagere i hele verden.


13. Hvordan forholder branchen sig til ILO´s kernekonventioner?

ILOs otte kernekonventioner udgør ofte basis, ligesom FN´s børnekonvention og menneskerettighedskonventionen, ved udarbejdelse af såkaldte adfærdskoder.


14. Hvad er konfliktmineraler og anvendes disse i IT- og telekommunikationsprodukter?

Et konfliktmineral er et mineral, som udvindes i et område, hvor der er en væbnet konflikt, hvilket ofte indebærer, at der dermed begås brud imod menneskelige rettigheder (se forrige spørgsmål).

Industriens tilstedeværelse i en sådan region kan medføre, at industrien inddirekte finansierer en løbende konflikt.

Et aktuelt eksempel på et sådant konfliktområde er de østlige provinser i den Demokratiske Republik Congo.

Her udvindes mineralet coltan. Af coltan udvinder man senere metallet tantal. Desuden udvindes tin af mineralet kasserit og fra wolframit udvindes wolfram.

Sammen med guld kaldes disse (tantal, tin og wolfram) i dag metaller fra konfliktmineraler.

Alle disse metaler anvendes i dag i små mængder i forskelligt elektronik indenfor både IT- og telekommunikationsindustrien samt hvidevare- og bilindustrien.


15. Hvordan forholder branchen sig til konfliktmineraler?

Branchen er i dette tilfælde en såkaldt modstrøms-køber, hvilket indebærer, at materiale som indkøbes er produceret i mange led væk fra de leverandører, som branchens aktører har direkte aftaler med.

Det er i dag et problem for branchen, at der savnes tilstrækkelig god information om disse leverandørled.

Det gør det svært for virksomheden at stille relevante krav.

Der er dog blevet taget et initiativ af EICC og GeSI (Global e-Sustainability Initiative), som tilsigter at finde ud af, hvor de mineraler som forekommer i IT- og telekommunikationsprodukter udvindes.

Dersom det er muligt, kan man efterfølgende finde frem til de smelteanlæg, hvor mineralerne omdannes til metaler.

Tanken er, at man herefter – når man har fundet tilstrækkelig med brugbar information – kan stille krav til den eller de underleverandører, som leverer metallet. Læs mere under gesi.org.

I USA blev der indført en lov i juli 2010  (Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act H.R. 4173, blev til lov ” Public Law No: 111-203” – del 1502), hvori sågar udenlandske virksomheder pålægges en revision af, hvorvidt der er anvendt konfliktmineraler i deres produkter. Udviklingen i USA påvirker hele det globale marked.


16. Findes der internationale standarder for, hvordan sociale og etiske spørgsmål implementeres i en virksomhed?

Ja, der findes en vejledende standard, ISO 26 000, som blev offentliggjort i 2010. Global Reporting Initiative (GRI – et globalt rammeprogram for revision og rapportering om bæredygtighed) offentliggjorde i 2006 retningslinjer for organisationer, som vil redegøre for deres arbejde med bæredygtighed. 

Da GRI startede dette arbejde sidst i 90´erne var der mange interessegrupper, som deltog i arbejdet.

Det resulterede i retningslinjer, som tager mange forskellige områder op.

GRI betragter retningslinjerne som en hjælp til at forstå, hvilke aktiviteter virksomheder og organisationer kan gennemføre for at styrke økonomiske, sociale og miljørelaterede værdier.

Global Compact (fra år 2000) er en international adfærdskode, som FN tog initiativ til, og hvor store selskaber, arbejdstagerorganisationer og det øvrige samfund samarbejdede.

Den sætter fokus på menneskerettigheder, miljø samt korruption og indeholder 10 grundprincipper.

Mange adfærdskoder i virksomheder og organisationer henviser ofte til disse grundprincipper.

SA 8000 er en international standard indenfor det sociale område, som virksomheder kan certificere sig til.

Det er tanken, at den skal få virksomheder og organisationer, som anvender den til at inddrage sociale og etiske konsekvenser ved deres aktiviteter i virksomhedens ledelseskultur.


17. Findes der en dansk standard for revision af sociale krav og bæredygtighedsarbejde?

Nej, det gør der ikke.

Derimod har Miljøstyrelsen sammen med Nordisk Ministerråd udarbejdet et webbaseret hjælpemiddel til arbejdet med socialt ansvar i forbindelse med offentlige og private indkøb – det såkaldte CSR-kompas.

Hvilke organisationer arbejder på globalt plan med sociale og etiske spørgsmål indenfor elektronikindustrien?

Good Electronics (International Network on Human Rights and Sustainability in Electronics)

Ovenstående er alle eksempler på samarbejde mellem først og fremmeste internationale virksomheder. De indeholder forskellige aspekter af sociale og etiske spørgsmål indenfor underleverandørled.

Uafhængige og almennyttige organisationer som bl.a. Center for Resarch on Multinational Corporations engagerer sig også.

ILO har også offentliggjort artiklen ”the Digital Divide”.


18. Efterspørger markedet information om sociale og etiske spørgsmål ved køb af produkter?

Både når det gælder offentlige indkøb og ved indkøb gjort af private begynder der at blive efterspurgt information om socialt arbejde og etisk ansvar.

Se mere under “Miljøkrav ved offentlige indkøb”.

I øjeblikket (efterår 2011) er det vanskeligt at påvise en sammenhæng mellem forbrugernes køb af varer og tilgangen til information om sociale og etiske spørgsmål, som har en forbindelse til produkterne eller tilblivelsen af dem.


19. Er der inddraget sociale og etiske hensyn i miljømærkningskriterier?

Ja, delvist. Sådanne krav har nu i to år indgået i TCO´s seneste kriterier for miljømærkning af bl.a. skærme og computere.

I EU´s miljødirektorat diskuteres der i øjeblikket (efterår 2011) om man skal indføre sociale krav til EU´s miljømærke – den såkaldte EU-blomst.


20. Kan sociale og etiske krav inddrages i offentlige indkøb?

I EU´s retningslinjer ’BuyingSocial’ fremgår det, at sociale krav kan stilles som ydeevnekrav, såkaldte særskilte kontraktvilkår.

Læs mere under europa.eu 


21. Hvilke krav stiller andre aktører til netop indkøb og indkøbere?

Dow Jones Sustainability Index er et instrument, som har til hensigt at hjælpe investorer med at holde øje med bæredygtighedsspørgsmål når de vælger, hvilke virksomheder de vil investere i.

Miljøorganisationer som Greenpeace laver deres egne opfølgninger på IT-branchens udvikling indenfor miljøområdet i Greenpeace Guide to Greener Electronics.

Den omfatter ikke sociale og etiske spørgsmål.

Branchen bifalder krav fra markedet, som muliggør en konkurrenceneutral sammenligning mellem forskellige virksomheders arbejde med CSR.

Opdateret 27.10.2014