Er vi endegyldigt blevet overhalet af maskinerne, når selv kreativitet ikke længere er forbeholdt mennesker?
Det og mange andre spørgsmål stiller vi skarpt på, når vi onsdag den 11. oktober sammen med IDA inviterer til debat om sammenspillet mellem teknologi og mennesker.
Findes der reelt noget unikt menneskeligt mere?
Uanset om du er i kontakt med en kundeservice medarbejder, om du søger efter ting på nettet, er i gang med online undervisning eller kigger på Netflix anbefalinger til, hvad du skal se i aften, så er der stor sandsynlighed for, at du bliver hjulpet på vej af kunstig intelligens. Intet job og ingen opgave lader til at gå helt fri for kunstig intelligens’ påvirkning. Ja selv vores kreativitet, som mange ellers ser som en helt unik menneskelig egenskab, bliver udfordret af AI’er, der på få øjeblikke kan skabe helt ny og unik musik, billeder og kunst.
Hvordan sikrer vi et incitament til fortsat at være kreative, hvis også det kan klares af en AI? Og hvordan påvirkes ophavsret og ejerskab egentlig, når tingene skabes af en kunstig intelligens?
Det er nogle af de spørgsmål, som aftenens panel bestående af Anders Søgaard, professor i datalogi på Københavns Universitet, Cecilie Waagner Falkenstrøm, kunstner og stifter af kunst og teknologivirksomheden Artificial Mind samt Tanja Nyrup Madsen, chefredaktør på Mandag Morgen, vil diskutere.
Ses vi den 11. oktober?
Vær med når tech-journalist Marie Høst sammen med panelet stiller skarpt på menneskets sidste bastion: Kreativiteten – Og hvad vi gør, når den ikke længere er forbeholdt os mennesker.
Selve eventet bliver også optaget og udgivet som podcast som en del af IT-Branchen og IDA podcastserie, Blinde Vinkler, hvor vi hver måned stiller skarpt på, om alt det vi putter ind i maskinerne, også er det der kommer ud. Om de blinde vinkler som teknologien skaber, og som vi skal forholde os til – både som samfund, branche og individ.
Paneldebatten foregår onsdag d. 11. oktober kl. 16:00-18:00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København V.