Trods vores gode datagrundlag og førerposition når det gælder offentlig digitalisering, halter Danmark alligevel bagefter resten af EU når det gælder datadeling. Ifølge OECD lander Danmark på en ikke imponerende 27. plads i forhold til at bruge data.
Det skyldes bl.a. at der mangler overblik over, hvor man kan finde data, men også at nogle af de mest værdifulde data er personfølsomme og derfor ikke kan deles.
”Potentialet ved at frigive offentlige data er enormt, og det kan være med til at effektivisere og forbedre ikke blot det offentlige men også det private Danmark. Ved at frigive data kan vi skabe nye og innovative løsninger, som kan være med til at sikre Danmarks fremtidige udvikling,” udtaler Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.
Ikke et spørgsmål om den enkelte borger
Mange personlige data deles ikke, fordi man er af den overbevisning, at virksomheder vil misbruge dem. Men sagen er, at langt de fleste virksomheder ikke er interesserede i den enkelte borgers data men snarere i den samlede mængde data om alle borgere.
“Værdien for virksomhederne ligger i de mønstre, som den samlede mængde af data skaber. Det er på den måde ikke i sig selv interessant, hvad Lars fejler, hvor meget strøm han bruger eller hvornår han tager toget. Det interessante er at kunne analysere de samlede data over, hvad alle danskere fejler eller mønsteret i deres forbrug af strøm eller offentlig transport. Det er ud fra de data, man kan udvikle nye løsninger, der kan forandre livet for den enkelte,” udtaler Natasha Friis Saxberg.
Et sted hvor frigivelse af anonymiserede data især kan skabe værdi er på sundhedsområdet.
Her kan frigivelse af data skabe en enorm værdi, fordi man på baggrund af den samlede mængde anonymiserede data kan udvikle løsninger, der kan opspore sygdomme tidligere, forudsige hvem der bliver syge samt skabe bedre forebyggelsesinitiativer og mere innovation.
“Ved at frigive data kan vi også tage bedre beslutninger på tværs af Danmark. Datamønstre kan eksempelvis bruges til sporing af coronasmitte eller til at mindske fejldiagnosticering på tværs af det danske sundhedsvæsen, ligesom det kan bruges til at mindske trafikkøer og forurening,” fortæller Natasha Friis Saxberg.
Danskerne skal selv afgøre, hvad og hvor meget de vil dele
Ifølge Danmarks Statistik er 64 procent af danskerne helt eller delvist enig i, at offentlige myndigheder i højere grad bør dele oplysninger med hinanden for at skabe bedre løsninger overfor borgerne.
Samtidig viser PwC’s Tillidsbarometer, at 40% af danskerne ikke har tillid til, at det kun er de rette personer i det offentlige, der har adgang til borgernes data.
”Danskerne vil egentlig gerne dele data, hvis de bare kan være sikre på, at data behandles ordentligt og sikkert. Hvis vi for alvor skal kunne høste frugten og mulighederne i de offentlige data, er det derfor vigtigt, at borgerne selv får mulighed for at styre adgangen til dem,” fortæller Natasha Friis Saxberg.
Borgerne bør ifølge IT-Branchen som minimum have lov til at se, hvilke data det offentlige har registreret om dem, samt hvilke myndigheder der han adgang til at se deres data. Men borgerne bør også have mulighed for selv at administrere, hvem der derudover skal have adgang til deres data.
”Ved at frigive offentlige data kan vi skabe helt nye former for innovation, som kan være med til at effektivisere og forbedre det danske samfund til fordel for både det offentlige, det private og den enkelte borger,” slutter Natasha Friis Saxberg.
Hjælp kommunerne i gang med data
Mange kommuner arbejder lige nu med løsninger indenfor big data, crowdsensing, IoT og visualisering, der kan gøre kommunerne i stand til at blive mere energivenlig.
Hvis din virksomhed har løsninger inden for disse områder og har lyst til at deltage med en præsentation på vores kommende event Bæredygtig omstilling i kommunerne, så tag fat i Lotte Arentoft på mail lar@itb.dk og send en beskriv af løsningen.