Digitaliseringsministeren fremhæver IT-Branchens udspil om digital suverænitet

Digitaliseringsminister Caroline Stage kvitterer for IT-Branchens udspil og lægger op til fælles samarbejde om øget digital uafhængighed.

Foto af Caroline Stage

IT-Branchen lancerede tidligere på året vores anbefalinger til og perspektiver på, hvordan kan Danmark sammen med resten af Europa kan styrke sin digitale autonomi og gøre sig mindre afhængig af ikke-europæisk teknologi.

Foto af forsiden af udspillet

Nu har digitaliseringsminister Caroline Stage svaret på udspillet. Det sker i et svar til Folketingets Udvalg for Digitalisering og It, efter formand Lisbeth Bech-Nielsen (SF) bad ministeren kommentere anbefalingerne.

 Det officielle svar anerkender både behovet og retningen, som IT-Branchens udspil skitserede:

“Jeg mener, at der er mange gode takter i IT-Branchens (ITB) perspektiver og anbefalinger om digital suverænitet,” skriver hun i svaret, hvor hun også står ved, at det udgør en potentiel sårbarhed, at både offentlige myndigheder og private virksomheder i Danmark er afhængige af udenlandske teknologivirksomheder.

Vi skal ikke lukke os om os selv

Foto af Natasha Friis Saxberg

Natasha Friis Saxberg, CEO i IT-Branchen, har tidligere udtalt, at løsningen på den danske sårbarhed ikke er, at vi i Danmark eller Europa lukker os om os selv.

Den geopolitiske situation kræver, at vi skal finde en ny balance mellem et digitalt suverænt og samtidigt åbent Europa: ”Europa skal bygge op, investere mere og kunne mere selv i fremtiden. Samtidig skal vi bevare åbenheden,” sagde hun i forbindelse med lanceringen af udspillet.

Den linjer bakker ministeren også op om. Caroline Stage lægger vægt på, at øget digital suverænitet skal sikre, at vi får flere valgmuligheder og større kontrol uden at isolere os. Hun uddyber:

”Øget uafhængighed betyder i min optik ikke en fremtid uden udenlandske tech-virksomheder. Det betyder derimod, at vi skal kunne mere selv på det digitale område, at offentlige myndigheder skal have reelle valgmuligheder, og at de ikke bliver låst fast i én leverandørs økosystem.”

Suverænitet kræver samarbejde

I udspillet har vi i IT-Branchen udarbejdet en række konkrete forslag, der skal gøre Danmark mindre afhængig af ikke-europæisk teknologi. Blandt andet foreslår vi som en – blandt flere –hastende indsatser, at oprette en tværministeriel indsatsgruppe, der har til opgave at sikre fremdrift på agendaen om digital suverænitet:

“Jeg er naturligvis enig i, at det vil kræve et koordineret samarbejde på tværs af regeringen at varetage danske og europæiske interesser på hensigtsmæssig vis,” skriver digitaliseringsministeren og uddyber:

“Jeg mener også, at det er fornuftigt at operere med hhv. kortsigtede og langsigtede indsatser for øget digital suverænitet.”.

Det næste skridt i samarbejdet

Hos IT-Branchen glæder vi os over, at digitaliseringsministeren tager positivt imod udspillet og anerkender behovet for nye perspektiver og bidrag til diskussionen. Caroline Stage skriver:

At ministeren lægger op til løbende samarbejde med bl.a. erhvervslivet er særligt positivt. Og vi glæder os til at fortsætte dialogen, når vi i sensommeren afholder rundborgssamtale med ministeren om netop digital suverænitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *