En udfordring for dansk økonomi har længe været en mangel på finansiering i kølvandet på finanskrisen, der har medført en sammentrækning af långivningen til erhvervslivet jf. nedenstående figur. Fra september 2008 (da finanskrisen begyndte på Wall Street) til marts 2013 er erhvervsudlånene således faldet med 73 mia. kr. svarende til 7 pct. (i faste priser).
Mens bank-udlånene er faldet meget, er realkreditlån til erhvervslivet vokset, hvilket delvist har opvejet denne udvikling. Imidlertid er realkreditlån udformet til at tage udgangspunkt i fast kapital som kollateral. Imidlertid har it-virksomheder og andre vidensafhængige virksomheder sjældent fysisk kapital af nævneværdig betydning som realkreditinstitutter lader danne udgangspunkt for långivning. Det betyder at it-branchen er blevet særlig hårdt ramt af finansieringsindskrænkningen.
Kilde: Nationalbanken
Den nedenstående tabel opsummerer beskatning af bl.a. aktieudbytte og avancer i Danmark, Tyskland og de andre nordiske lande. Der er en række forskelle, og Danmark har typisk højere skattesatser end konkurrenterne, dog afhængig af præcis hvad der sammenlignes. Konsekvensen er at Danmark er et mindre attraktivt at investere i og at gevinsten ved at være succesfuld iværksætter vil være tilsvarende mindre. It-branchen er en sektor der er kendt for mange iværksættere og virksomheder, der vokser sig store fra en ydmyg begyndelse, fremfor at lægge ud med store kapitalindskud og investeringer. Derfor kan man argumentere for at det er særligt relevant for it-erhvervene at forholdene for at være iværksætter, eller i hvert fald gevinsten hvis det bliver en succes, er gode.
Beskatning af avancer, udbytter og renter i udvalgte lande, pct.
| Danmark | Finland (3) | Norge | Sverige | Tyskland | |
| Aktieudbytte | 27/42 (1) | 30/32 | 28 (4) | 20/30 (5) | 26,375 |
| Avancer | 27/42 (1) | 30/32 | 28 (4) | 30 | 26,375 (6) |
| Renter | 37,4/42 (2) | 30/32 | 28 | 30 | 26,375 |
| Selskabsskat | 24,5 | 24,5 | 27 | 22 | 29,8 |
Kilde: DVCA pba. Copenhagen Economics for Axcelfuture
(1) Danmark: Indkomst fra udbytter og avancer op til 48.300 kr. beskattes med 27 procent. Beløb herudover beskattes med 42 pct.
(2) Danmark: Positiv nettokapitalindkomst beskattes med 37,4 pct. for personer, hvor summen af positiv nettokapitalindkomst og personlig indkomst er under topskattegrænsen, og for personer, hvor summen af de to indkomstarter er over topskattegrænsen, beskattes positiv nettokapitalindkomst under 40.800 kr. med 37,4. Positiv nettokapitalindkomst herudover beskattes med 42 pct.
(3) Finland: Samlet indkomst for renter, udbytter og avancer under ca. 372.000 kr. beskattes med 30 pct. Beløb herudover med 32 pct.
(4) Norge: Den del af afkastet som overstiger det risikofrie afkast defineret ved den korte statsrente beskattes med 28 pct., mens de risikofri del er friholdt
(5) Sverige: For de såkaldte fåmandsföretag beskattes normalutdelingen med 20 pct., ellers 30 pct.
(6) Tyskland: Hvis ejerandel har været større end 1 pct. de seneste 5 år beskattes kun 60 pct. af avancen ved salg svarende til en sats på 15,825 pct.
Aktieindkomst beskattes i Danmark med 27/42 pct., men inden udbytte kan udbetales til aktionærerne beskattes overskuddet med 24,5 pct. Den sammensatte aktieindkomstskat kan således (i 2014) opgøres til 56,2 pct. i Danmark. I Sverige vil der tilsvarende være tale om en beskatning på 45,0 pct. Ved et overskud på 100 mio. kr. ville forskellen eksempelvis være at der blev taget 11,2 mio. kr. mere i skat i Danmark end i Sverige, således at udbyttet til ejerne – og derved incitamentet til at investere – er tilsvarende mindre. (Bemærk dog at dette er som en overordnet betragtning; da satserne for aktieudbytte afhænger meget af beløbsstørrelsen har antagelserne stor betydning for beregningseksemplet, der gælder hvis udbyttet er så tilstrækkeligt stort at det ikke har nævneværdig betydning af de første 48.300 kr. i Danmark beskattes mere lempeligt).
Samlet set har Danmark således en række styrkepositioner, men også svagheder i den internationale konkurrence. Skatteniveauet er højt, kreditklemmen mærkes fortsat og væksten er fortsat lav i dansk økonomi. Særligt i lyset af en skuffende økonomisk udvikling de seneste 6 år er det afgørende at overveje, hvordan dansk økonomi som helhed kan styrkes og de vækstbarrierer der findes indenfor bestemte sektorer, herunder it-branchen, kan fjernes eller reduceres.
Behov for kvalificeret it-arbejdskraft
Et afgørende konkurrenceparameter for it-branchen er adgangen til dygtig it-arbejdskraft. I en vidensintensiv sektor er de ansattes kompetencer afgørende for en virksomheds mulighed for at klare sig i den internationale konkurrence, og de danske it-virksomheder er derfor meget afhængige af at uddannelsesinstitutionerne giver de studerende de efterspurgte kvalifikationer. Selvom man i et vist omfang kan hyre specialistarbejdskraft fra udlandet er det en forudsætning for at den danske it-sektor kan fastholde og styrke sin konkurrenceposition at der er et udbud af dygtig it-arbejdskraft.