Kantinen hos Canon i Søborg var fyldt, da der var inviteret til politisk kampdebat mellem erhvervsminister, Rasmus Jarlov (Det Konservative Folkeparti) og Morten Bødskov (Socialdemokratiet).
Begge politikere spås gode muligheder for at blive Danmarks erhvervsminister efter valget.
Manglen på kompetencer er den største udfordring
Rasmus Jarlov startede med at og gå ind i ringen, og takke for at kunne komme forbi og tale om erhvervspolitik, som politkerne ellers har fået skyld for at have glemt i deres valgkamp.
Som han så det, var den største hindring for vækst i virksomhederne, og det var uanset, hvilke virksomheder han besøgte, at de simpelthen ikke kunne få den arbejdskraft, som de havde brug for.
Den rekordlave ledighed, gjorde det ifølge ham bare svært at skaffe de nødvendige medarbejdere i Danmark, og derfor ville han se på, hvordan man kunne få lempet på kravene for udenlandsk arbejdskraft, hvis de kom i regering efter valget.
Morten Bødskov trådte derefter ind i den politiske kamparena og fortalte, at han i den forbindelse ville prioritere uddannelses- og forskningsområdet langt højere, så der kom flere studerende ud på de relevante uddannelser.
”Det har været en katastrofe, at vi har barberet så meget ned på uddannelsesområdet. Det har simpelthen været en forkert prioritering, som vi skal have ændret. For det duer ikke, at vi er bagud mht. digitale kompetencer, når nu digitaliseringen betyder så uendeligt meget for vores samfund,” sagde Morten Bødskov blandt andet.
Slut med dygtige studerende, der bliver afvist
En af tilhørerne fra salen undrede sig over, hvordan begge kandidater kunne tale om behovet for prioritere uddannelser mere, når der f.eks. sidste år var blevet afvist over 1.000 kvalificerede ansøgere til it-studierne, fordi der ikke var penge til at få dem ind på universiteterne.
Rasmus Jarlov mente, at man i langt højere grad blev nødt til at prioritere uddannelsesmidlerne efter, hvad erhvervslivet efterspurgte, og at man også skulle belønne uddannelserne efter, hvor mange de efterfølgende fik i job.
Morten Bødskov var som sådan enig i dette, men indskød, at der her var brug for en bred politisk aftale indenfor uddannelse og forskning, så man tænkte mere langsigtet. Ellers rykkede det ikke noget.
Hvad skal Danmark gøre i forhold til cyberkrig og sikkerhed?
Et andet af de mange spørgsmål fra salen lød, hvad Danmark skulle gøre for at sikre sig mod cyberkrig og industrispionage fra f.eks. Kina eller Rusland.
På det punkt var der ingen kamp eller uenighed mellem de to. Begge kandidater var enige om, at politiet, militæret og efterretningstjenesten ikke kunne klare opgaven alene.
Derfor handlede det i høj grad om, at man lavede et langt tættere samarbejde med det private, hvor man hurtigt og tillidsfuldt delte informationer om angreb, trusler og sikkerhedshuller med hinanden.
Mange emner og venskabeligt drilleri
Erhvervspolitikken var dog ikke det eneste, de to politikere blev spurgt om deres holdning til. Også spørgsmål om pensionsalder, hvidvask, udlændingepolitik og velfærdsambitioner måtte de to kandidater forholde sig til.
I løbet af den politiske infight blev der naturligvis også sendt masser af små humoristiske stød til hinanden.
Socialdemokratiet blev bl.a. beskyldt for at ville destruere dansk økonomi med deres valgløfter, mens Rasmus Jarlov fik besked på, at han ville dumpe med et brag, hvis han fremkom med hans konklusioner om flygtningestrømninger til en statistikeksamen.
Det endelige knockout var der dog ingen af de to politikere, der blev mødt med. Dertil var de for godt forberedt. Hvem der så kan hævde, at de vandt på en evt. teknisk knockout, skal være usagt.