Har du styr på lønnen og de nye regler for ligeløn?

I 2026 indføres der en række nye krav om løngennemsigtighed, der skal være med til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder. IT-Branchens lønstatistik kan være en hjælp til at få overblik.

Billede af træbrik med smil. Baggrund er ændret via AI, så der ikke er beige, men lyseblå baggrund

7. juni 2026 træder et nyt EU-direktiv i kraft, der skal mindske kønsbestemte lønforskelle, ved at kræve, at virksomhederne har større åbenhed omkring deres lønniveauer.

Virksomheder med over 100 ansatte skal fra den dato kunne give information om startløn for jobansøgere og rapportere kønsopdelte løndata.

Arbejdsgivere skal desuden sikre, at der ikke spørges ind til en ansøgers lønhistorik, og at der er objektive, kønsneutrale kriterier for løndannelse.

Få nedbragt lønuligheden nu

Har I som virksomheden ikke lige løn – eller et overblik over lønforskellene mellem køn, kan du stadig nå at få minimeret evt. uligheder, inden lovkravene træder i kraft.

Med IT-Branchens lønstatistik 2026 kan du få et indblik i, hvordan lønniveauet ligger i forhold til 35 forskellige stillingstyper og ansvarsområder.

Den indsigt kan du bruge til at få justeret evt. uligheder i forbindelse med de kommende lønforhandlinger, som for mange virksomheder ligger i starten af året.

Lønnen bliver en konkurrenceparameter

I forbindelse med lovkravene om større løngennemsigtighed, er der heller ingen tvivl om, at der i 2026 bliver langt større fokus på evt. lønforskelle end tidligere.

Har du medarbejderansvar giver det derfor god mening, at du sætter dig godt ind i, hvordan lønniveauet er på de forskellige relevante fagområder og stillingstyper.

52% af it-virksomhederne ser manglen på kompetencer som den største vækstbarriere, og 32% måtte helt opgive at besætte stillinger, fordi de ikke kunne finde medarbejdere til dem.

Så få fat i IT-Branchens lønstatistik, hvis du ikke vil ende i den kedelige procentdel, som har svært ved at skaffe de rette kompetencer (til den rigtige løn).

Sådan får du adgang til branchens lønstatistik

Som medlem af IT-Branchen modtager du lønstatistikken gratis, hvis din virksomhed selv bidrager med egne tal. Lønstatistikken er tilgængelig for direktører og HR-ledere, men ikke for medarbejderne i virksomheden.

Sidste år indsamlede vi lønstatistik på baggrund af 6.570 medarbejdere i it-branchen.

Alle data i den endelige statistik er fuldt anonymiserede, så det ikke er muligt at identificere hverken enkeltlønninger eller specifikke virksomheder. Rapporten udarbejdes af Klar Reward Agency på vegne af IT-Branchen.

Du kan altid kontakte Bjørn Bore, direktør for forretning og medlemsservice, på bjb@itb.dk, hvis du vil deltage, har spørgsmål til lønstatistikken eller vil modtage publikationen.

Hvis du vil vide mere

Har du brug for mere viden om den kommende EU-krav til ligeløn, kan du læse mere på Dansk Erhvervs hjemmeside, hvor de har lavet en god ”Løngennemsigtighed: Her er det vigtigste, du skal vide”.

Du er også altid velkommen til at benytte vores gratis HR-rådgivningsservice, som alle vores medlemmer kan benytte.

1 svar

  1. Hej Bjørn.

    Jeg vil gerne modtage IT-Branchens lønstatistik 2026.

    På forhånd tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *