Digitaliseringsminister, Marie Bjerre, havde inviteret en lille udvalgt skare af eksperter ind til et dialogmøde omkring AI-reguleringen for at få input til, hvordan den kan og bør ske i Danmark.
Det har vi naturligvis en række klare holdninger til, hvilket vi også fik god mulighed for at fortælle om på mødet.
Gå efter potentialerne, men glem ikke farerne
Først og fremmest kvitterede vi ministeren for netop at have været ude og sige, at der skal skrues ned for bekymringerne og op for mulighederne, når det gælder kunstig intelligens.
En udmelding der skabte en del diskussion på mødet, da der var forskellige holdninger til, om det var bedst at trække i håndbremsen og så gå meget forsigtigt frem, eller om man skulle give AI mere frit og så regulere løbende.
Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering ved Copenhagen Business School, argumenterede bl.a. for, at vi ikke bør stramme reguleringen for meget fra starten, fordi vi så risikerer at gå glip af en masse gevinster.
Han sammenlignede en restriktiv AI-regulering med, at det ville have svaret til, at bilproducenterne dengang skulle have kunnet garantere, at der aldrig nogensinde ville opstå et færdselsuheld.
Havde det været et krav, havde bilen aldrig været blevet udviklet, og vi ville samfundsmæssigt været gået glip af ufatteligt mange gevinster.
IT-Branchen er enig med Jan Damsgaard i, at vi bliver nødt til at åbne op for, at virksomheder kan afprøve og eksperimentere med mulighederne i AI, hvis vi skal indfri det enorme potentiale, der findes med den nye teknologi.
Det skal naturligvis gøres sikkert, og derfor roste vi også regeringens eget forslag om, at lave en form for regulatorisk sandkasse, hvor virksomheder og myndigheder kan modtage vejledning om reglerne for udvikling og anvendelse af AI-løsninger.
AI som borgerret
Der ligger en stort potentiale i at bruge AI i det offentlige. Ikke bare i forhold til at automatisere en lang række manuelle arbejdsgange, men også i forhold til at bruge AI, der hvor den er stærkest.
F.eks. har det vist sig, at kunstig intelligens er langt bedre end mennesker til at scanne billeder og finde kræftsvulster på et meget tidligt stadie og samtidig også mere præcist kan forudse se, hvor alvorlig kræften er.
Derfor mener IT-Branchen også, at AI skal være en borgerret, så alle patienter f.eks. har ret til at kræve en AI-baseret second opinion.
Dette førte til en dialog om kunstig intelligens og risikoen for biased data. Her ser vi i IT-Branchen en ret unik mulighed for, at AI kan løse problemet. Alle de steder, hvor folk finder biased data, har vi med kunstig intelligens netop muligheden for at fjerne det. Og det skal vi udnytte.
Vi skal tænke os om, når vi regulerer
Der var bland mødedeltagerne fuld enighed om, der er brug for en AI-regulering. Men det er vigtigt, at Danmark ikke går enegang eller bliver yderligere restriktive eller begrænsende i forhold til det øvrige EU.
Vi luftede også vores bekymring om, at man for ensidigt har fokus på borgernes rettigheder, når man udarbejder en AI-lov.
Det fokus gav måske meget god mening, da man i sin tid udarbejdede GDPR-reglerne. Men hvis vi ikke også har øje for, hvordan reguleringen også skal hjælpe virksomhederne med at skabe nye AI-løsninger, risikerer vi at sidde med verdens bedste rettigheder – men at bruge amerikansk og kinesisk software, fordi vi er blevet kunder i stedet for udviklere og leverandører af fremtidens løsninger. Og det er den forkerte vej at gå.
På mødet deltog udover digitaliseringsminister, Marie Bjerre og Natasha Friis Saxberg fra IT-Branchen også Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering ved Copenhagen Business School, Helle Krunke, professor i forvaltningsret på KU, Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia Danmark og medlem af dataetisk råd samt etisk råd og Sine Nørholm Just, professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab – Artificial Intelligence and Datafied Communication (AIDa).
Hvis du vil vide mere
Kunstig intelligens bliver en af de største forandringskræfter i fremtiden, og vi er derfor dybt involveret i, at vi får skabt de rigtige rammer for, hvordan vi skal bruge AI i Danmark. Både så vi får udnyttet potentialet, men også at vi får håndteret etikken, rettighederne og bias.
Vi har bl.a. udarbejdet fem forslag til, hvordan Danmark i langt højere grad kan omfavne AI og fremtidens teknologier til gavn for hele landet.
Derudover er du altid velkommen til at kontakte vores Policy Board for NewTech, hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at deltage i dialogen og rammerne omkring kunstig intelligens.
Hej
Jeg går ud fra, at I mener “borgerret” fremfor “borgerpligt”?
Hej Mogens,
Det har du da helt ret i. Det er straks rettet i teksten, så den også passer med overskriften i selv samme afsnit – og med hvad vi reelt mener.
For ligesom at stemmeret er en borgerret (men ikke en pligt), så mener vi også, at muligheden for at kunne bruge AI skal være en borgerret.
Tak for lige at gøre os opmærksom på fejlen i teksten.
De bedste hilsener
Rune Fick Hansen
Kommunikationschef i IT-Branchen