Med den nye bogføringslov bliver der over en årrække indført krav om at bogføring skal ske digitalt for en stor andel af de danske virksomheder og organisationer. Men loven medfører også en række krav til selve de digitale bogføringssystemer – og udbyderne af dem.
Det er udbyderne, der skal sørge for at leve op til de nye krav. Eksempler på helt nye krav er blandt andet anvendelse af nyt API til moms, regnskabsindberetning og det, at bogføringssystemet nu får ansvaret for at hente og opbevare regnskaber og de tilhørende bilag i 5 år.
Alle godkendte systemer offentliggøres
Efter kravene er opfyldte skal de enkelte systemer registreres og kontrolleres hos Erhvervsstyrelsen. For at gøre det let for virksomhederne at vælge et digitalt bogføringssystem bliver alle godkendte systemer offentliggjort. Det sker på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, som vil give en samlet liste over godkendte systemer.
Målet med de nye krav er at sikre korrekt bogføring, en stærkere cybersikkerhed og at virksomhedernes bogføring bliver automatiseret.
Hvad udgør et digitalt bogføringssystem?
Et digitalt bogføringssystem karakteriseres som digital service eller software, som kan registrere transaktioner og opbevare registreringer og bilag (eller blot en sikkerhedskopi heraf). Data kan opbevares på en server hos en udbyder eller en anden tredjepart.
Den brede definition gør, at en hel underskov af branchesystemer, bliver påvirket af de nye regler. Det gælder også eksterne tredjepartssystemer, fx nethandel, eller andre systemer, som virksomheden anvender til specialiserede funktioner.
Som udbyder eller leverandør af et digitalt bogføringssystem er det vigtigste lige nu derfor at sætte sig grundigt ind i loven og bekendtgørelsen. Således kan man planlægge sine trin hen imod opfyldelse af de nye krav inden 31. oktober 2023.
Du kan læse mere om kravene til bogføringssystemer og udbydere her