Økonomiaftaler giver anledning til både ros og ris

Aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2021 er netop landet, og de er med til at sætte rammen for fremtidens digitale ambitioner, økonomi og en lang række konkrete digitale initiativer i kommunerne og regionerne. Aftalerne vækker både glæde og bekymring hos IT-Branchen.

Økonomiaftaler giver anledning til både ros og ris

Regeringen, KL og Danske Regioner er med økonomiaftalerne blevet enige om, at ny teknologi og digitale løsninger skal bruges aktivt til at afhjælpe udfordringer for velfærd og klima og samtidig sikre, at alle kan være med uanset digitale kompetencer.

”Digitaliseringen fylder relativt meget i økonomiaftalerne, hvilket er positivt. For vi får ikke øget serviceniveauet, forbedret borgernes velfærd eller løst det offentliges fremtidige udfordringer uden brug af teknologi,” udtaler Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

Hun savner dog en ny samlet digitaliseringsstrategi for det offentlige, så man sikrer et fortsat højt ambitionsniveau og en sammenhæng mellem de forskellige initiativer og projekter. Forhandlingerne om en ny samlet digitaliseringsstrategi er med aftalerne er blevet skubbet til næste år.

”Uden en fælles strategi, risikerer vi at skabe flere isolerede offentlige it-projektkontorer, som ikke taler sammen. Dermed kan vi ikke bare ende med at falde bagud i forhold til andre lande, men også at tabe borgerne og kvaliteten på gulvet,” siger Natasha Friis Saxberg.

Færre konsulenter kan blive et problem

Parterne er enige om, at forbruget af eksterne konsulenter skal reduceres, og at flere opgaver skal løses af egne medarbejdere, så viden og kompetencer i højere grad fastholdes og udvikles i den offentlige sektor.

Et entydigt fokus på besparelser er dog ikke svaret, hvis man spørger IT-Branchen.

”Vi er bekymrede for, at regeringens konsulentudmelding bliver tolket som et krav om, at man bare blindt skal skære ned for ekstern rådgivning og hjælp. Brugen af konsulenter er en investering, og ikke bare en omkostning. De offentlige it-projekter bliver jo igangsat for at forbedre service eller skabe besparelser, så man netop sikrer, at investeringen giver værdi.”

Helt konkret skal regionerne reducere udgifterne til eksterne konsulenter med 100 mio. kr. årligt fra 2021. Kommunerne skal frigøre 0,5 mia. kr. i 2021, 0,7 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023 og 0,9 mia. kr. i 2024.

De opgaver som konsulenterne varetog skal stadig håndteres. Det skal bare ske gennem interne ressourcer i det offentlige. Men den løsning mener IT-Branchen ikke altid er den rigtige.

”Selvfølgelig skal det offentlige styrke sin domæneviden – det giver bedre projekter. Men vi kan godt være i tvivl, om det altid er en bedre investering at opbygge en intern kapacitet på hvert eneste specialområde, eller om det ikke er bedre investeret, hvis man hyrer eksterne konsulenter ind med specialistviden i en begrænset periode, og når der er behov for det,” fortæller Natasha Friis Saxberg.

Når det offentlige vil bruge færre eksterne rådgivere men løse samme opgaver internt, vil det samtidig betyde, at der skal gå ressourcer og ”varme” hænder fra velfærdsopgaver og borgerservice og til de ”kolde” konsulentopgaver. Og man kan med rette spørge, om det virkelig den rigtige prioritet i det offentlige.

Sundhedsområdet styrkes digitalt

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at fremtidens sundhedsvæsen skal understøtte en øget sammenhæng, forebyggelse og lighed.

Den udmelding vækker glæde hos IT-Branchen, da coronakrisen på flere måder har vist værdien af at have et digitalt og moderne sundhedssystem.

Et væsentligt succeskriterium i aftalerne er, at der for en række borgere fremadrettet tilbydes en behandling i eller tættere på eget hjem, idet det giver ekstra værdi for borgeren. Samtidig skal innovativ sundhedsteknologi udnyttes effektivt i arbejdet med at sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen og udvikle sundhedsydelserne.

”Med et sundhedsvæsen, der inden længe vil skulle kunne håndtere langt flere patienter, og med færre varme hænder, er det nødvendigt, at vi begynder at finde nye digitale måder at levere sundhedsydelserne på,” udtaler Natasha Friis Saxberg.

Det er derfor positivt, at man vil kigge på AI-potentialet inden for opsporing af akut kritiske sygdomme, da en tidlig indsats kan have kæmpe betydning for både overlevelse, behandling og evt. genoptræning.

At der nu oprettes en reel cyberkapacitet i sundhedsvæsenet, er også noget IT-Branchen bifalder, da det er med til at styrke it-sikkerheden.

Her kan du læse regeringens økonomiaftale med kommunerne.
Her kan du læse regeringens økonomiaftale med Danske Regioner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *