Konsulentbesparelser kan blive statens næste katastrofeprojekt

Når regeringen frem til 2025 vil spare 10 milliarder på det offentliges brug af konsulenter, vil det uundgåeligt komme til at gå ud over den offentlige it-udvikling og drift.

Konsulentbesparelser kan blive statens næste katastrofeprojekt

Konsekvensen af besparelserne kan blive, at der købes færre it-ydelser, og at projekter stoppes eller udskydes. Det betyder, at vi ikke når de digitale ambitioner, som vi har for Danmark.

I stedet risikerer vi, at velfærden og kvaliteten i det offentlige falder.

”Vi kan ganske enkelt ikke skabe de løsninger, der skal fremtidssikre vores velfærd, hvis det alene er det offentlige, der udvikler løsningerne. Det er i samarbejde mellem det offentlige og private, vi skal skabe de gode danske digitale løsninger,” siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

Massive besparelser trods historisk succes

Regeringens beslutning om at ville spare 9,8 mia. kr. på brugen af konsulenter frem til og med 2025 har ikke bare undret IT-Branchen. Flere myndigheder giver i følget Statens It-råd udtryk for, at besparelserne giver udfordringer med at gennemføre it-projekter og realisere planerne for systemporteføljerne.

Og med god grund. For Danmarks førerposition indenfor offentlig digitalisering er netop opnået gennem et årelangt samarbejde mellem det offentlige og it-virksomhederne.

Et partnerskab med private leverandører, der blev grundlagt, da man i 90’erne solgte blandt andet Kommunedata (KMD), Datacentralen (DXC) og Teledanmark (TDC).

Det virker derfor som en mærkelig strategi, når regeringen nu vælger at gå den modsatte vej.

Nu har regeringen meldt ud, at de årligt vil spare 0,9 mia. kr. på konsulenter i staten, ligesom regionerne årligt skal spare 0,1 mia. kr. Samtidig har regeringen aftalt med KL, at konsulentforbruget i kommunerne reduceres med 0,5 mia. kr. i 2021, 0,7 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023, 0,9 mia. kr. i 2024 og 1,0 mia. kr. i 2025.

”Der er en væsentlig risiko for, at besparelserne vil skade de samarbejdsmodeller og resultater, vi har opnået i Danmark. Og er det virkelig den rigtige strategi, når vi står med et presset sundhedssystem, øgede administrative byrder i det offentlige og utallige it-systemer, der burde være udskiftet for 20 år siden,” spørger Natasha Friis Saxberg.

Svært at bygge fremtiden alene

Nogle myndigheder har gennem bl.a. Statens It-råd udtrykt bekymring omkring konsulentbesparelsernes betydning for deres arbejde med systemporteføljestyringen fremover. It-rådet gør da også selv opmærksom på, at afhængigheden af eksterne leverandører kan være en særlig udfordring for fremdriften i myndighedernes it-handlingsplaner.

Hvis myndighederne skal løse en større del af it-opgaverne selv, kræver det grundlæggende, at de har flere og andre digitale kompetencer i deres egne organisationer. Flere steder i staten ansætter man da også allerede nu egne udviklere for at løse it-opgaver.

It- kompetencer, der også efterspørges af 90% af de danske virksomheder, hvilket gør det vanskeligt for myndighederne at rekruttere i tilstrækkeligt omfang. Det er med andre ord helt urealistisk at hjemtage hele opgaven for det offentlige.

Og er det virkelig en offentlig kerneopgave, og bliver løsningerne bedre end det, markedet kan levere?

”Konsekvensen kan blive, at der købes færre it-ydelser, og at projekter stoppes eller udskydes. Og vi risikerer, at velfærden og kvaliteten i det offentlige falder. Ofte vil det ovenikøbet give et billigere og bedre resultat, hvis man konkurrenceudsætter sine opgaver blandt eksperter. Så et sort/hvidt konsulentstop giver ganske enkelt ikke mening,” udtaler Natasha Friis Saxberg.

I stedet bør man udarbejde en mere klar strategi for, hvilke digitale kompetencer staten bør have selv, og hvilke der med fordel kan købes fra private leverandører.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *