Kommuner og regioner skal være mere digitale

Der er masser af digitalisering på vej i økonomiaftalerne for 2023, som regeringen netop har indgået med KL og Danske Regioner. Aftalen rummer også en aftale om en helt ny flerårig fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Men der stadig flere udfordringer, som ikke bliver løst med aftalen.

Kommuner og regioner skal være mere digitale

Økonomiaftalerne er indgået mellem Regeringen og KL/Danske Regioner og fastlægger de overordnede økonomiske rammer for 2023.

Aftalerne sparker gang i og fortsætter flere interessante initiativer, der blandt andet støtter flere digitale løsninger til velfærdsområdet og sætter fokus på teknologi, som løsning på den store mangel på arbejdskraft. 

”Det er positivt, når økonomiaftalen fremhæver, at digitalisering er en af de væsentligste redskaber, vi har, når vi skal løse udfordringerne og fremtidssikre de store velfærdsområder. Vi kunne dog godt have tænkt os en aftale, der var gået endnu videre på en række områder,” siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

Ny fællesoffentlige digitaliseringsstrategi på trapperne

Det er dog positivt, at der med aftalerne lanceres en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for 2022-2025. Strategien skal sikre, at Danmark kommer i gang med de digitale indsatser, som blandt andet er skitseret i Danmarks Digitaliseringsstrategi og Sundhedsreformen.

Aftalen understreger, at digitalisering skal være et centralt værktøj i indsatsen mod de store samfundsudfordringer, som Danmark står over for. Natasha Friis Saxberg udtaler: ”Selve strategien er ikke offentliggjort endnu, men vi glæder os til at se hvordan regeringen, KL og Danske Regioner vil realisere initiativerne.”

Grøn omstilling mangler forpligtende mål

Den grønne omstilling er også et eksempel på et af de fokusområder, der prioriteres i aftalerne, hvor der er bred enighed om at fortsætte samarbejdet om den grønne omstilling af det offentlige indkøb.

De fine hensigter strander dog ved manglende konkretisering og ansvar. Natasha Friis Saxberg uddyber ”Vi må bare konstatere, at de gode intentioner ikke rammer forhandlingsbordet. Vi havde derfor gerne set, at man var gået endnu længere med nogle mere forpligtende mål. Det kunne f.eks. være bindende mål for reduktion af klimaaftrykket og grønne krav i IT-indkøb på tværs af de offentlige myndigheder, hvor bæredygtighed vægtes som væsentligt tildelingskriterium på linje med pris og kvalitet.”

Klapjagt på konsulenter

Som vi har oplevet før, understreger partnerne, at både kommunerne og regionerne skal reducere forbruget af eksterne konsulenter. I den kommunale aftale skitseres det, at anvendelsen skal nedbringes med omtrent 75 mio. kr. i 2023, 200 mio. kr. i 2024 og 350 mio. kr. i 2025. Samtidig skal også regionerne minimere brugen med yderligere 50 mio. kr. i 2023.

Allerede med de tidligere vedtagne konsulentbesparelser har vi set, at konsekvensen har været udskudte og aflyste digitale projekter. 23,4% af it-leverandørerne fortæller, at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet, at opgaver til det offentlige blev udskudt, forsinket eller stoppet på grund af regeringens konsulentbesparelser. Dette forventer vi kun bliver værre med yderligere besparelser.

”Beklageligvis fortsætter regeringen og KL deres hovedløse klapjagt på konsulenter. Hvordan har man forestillet sig, at man skal komme i mål med den omfattende digitale omstilling, der lægges op til, hvis man samtidig ikke må benytte eksperterne til det? Det er som at have ambitionen om at nå en Champions League finale, men uden at have et fuldt professionelt fodboldhold og de nødvendige stjernespillere,” udtaler Natasha Friis Saxberg.

Den store mangel på arbejdskraft og kompetencer i branchen rammer også det offentlige. I private virksomheder siger 54,5% af virksomhederne, at de helt måtte opgive at besætte stillinger. Derfor er det heller ikke realistisk at tro, at man bare kan ansætte løs i det offentlige for at understøtte omstillingen.

Natasha Friis Saxberg fortsætter ”Det er helt grundlæggende forkert at tro, at den offentlige sektor kan løse de store fremtidige udfordringer alene. Uden samarbejde med de innovative og dygtige virksomheder, der har specialiseret sig i netop denne form for omstilling, når vi ikke i mål.”

Bedre cybersikkerhed skal sikre Danmark, men hvor er pengene?

I lyset af krigen i Ukraine og den generelle sikkerhedssituation er behovet for stærkere cybersikkerhed steget kraftigt. Aftalerne fremhæver da også, at cybersikkerhed er essentielt for at sikre de samfundskritiske funktioner.

”På bare et halvt år har kommunerne indberettet 3.345 sikkerhedsbrud til Datatilsynet, så der er ingen tvivl om, at cybersikkerhed er en stigende trussel mod den offentlige forvaltning i både stat, region og kommuner. Det er et rigtig vigtigt signal,” uddyber Natasha Friis Saxberg.

Desværre er der ikke umiddelbart sat nogle midler af til at håndtere problemerne i især den kommunale aftale. I den Nationale strategi for cyber og informationssikkerhed var det kommunale område også helt fraværende, og KL’s eget sikkerhedsprogram fra 2021 mangler i den grad midler til at prioritere en markant opgradering af den kommunale it-sikkerhed.

Natasha Friis Saxberg afslutter: ”Særligt på det kommunale område savner vi en væsentlig indsats, som denne aftale desværre ikke bidrager med. Så vi kan godt frygte, at sikkerhedshullerne ikke lukkes, og at borgernes data samt vigtige samfundsmæssige funktioner er i fare for at blive kompromitteret eller lagt ned.”

Du kan læse de to økonomiaftaler på Finansministeriets hjemmeside:

Aftale om kommunernes økonomi for 2023

Aftale om regionernes økonomi for 2023

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.