”Der er ved at ske noget erhvervssiden, hvor flere og flere virksomheder finder ud af, at der ligger en god forretning i at indsamle, overvåge og styre data fra forskellige internetopkoblede enheder. Og det er en udvikling, som kun vil blive forstærket fremadrettet,” siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.
I 2017 investerede europæiske virksomheder ifølge analysevirksomheden IDC 724 mio. kr. i internetopkoblede sensorer – også kaldes for Internet of Things (IoT).
Et investeringsniveau, som IDC forventer, næsten vil fordobles til 1.3 mia. kr. i 2021.
Fra trådløse vagthund til sikkerhedsrådgiver
Mere end hver 4. danske virksomhed (27 %) bruger ifølge Danmarks Statistik sensorer til sikkerheds- og adgangskontrol, mens hver 8. virksomhed (13%) benytter IoT-enheder til måling og styring af f.eks. temperatur, tryk og luft.
”Sensorerne bliver i dag mest af alt brugt som en trådløs vagthund, der kan give besked, hvis der trænger uvedkommende ind eller hvis temperaturen, fugten eller larmen overstiger et vist niveau. Derefter sender man så stadig en mand ud for at fikse problemet,” udtaler Birgitte Hass.
Hun tror dog, at vi over de kommende år vil se en forandring i brugen af sensorer, da der vil komme mere intelligente IoT-enheder på markedet, der også vil være programmeret til selv at løse problemerne.
”Du vil se flere sensorer, der selv tilbyder at ringe op til politiet, hvis der ubudne gæster, og enheder der selv kan tænde og slukke for vandet, hvis de f.eks. registrerer, at fugtigheden er forkert i et gartneri. På den måde bliver de i langt højere grad en intelligent medspiller, der kan fungere som ens rådgiver og forlængede arm.”