Kunne du tænke dig en fremtid, hvor teknologi forstod dig bedre og hurtigere? En fremtid, hvor nødvendigheden af rettelser i dit arbejde blev minimeret og brugen af teknologi blev mere flydende?
For nogle vil svaret være et rungende “ja!”.
Men det er ikke tilfældet for alle.
Hos skeptikerne finder man i stedet en frygt for, at denne fortælling om fremtiden blot er en glansfuld illusion, og at den kunstige intelligens vil være en trussel mod menneskets unikke evne til at skabe.
Lyt med, når vært Marie Høst foran et live publikum d. 11. oktober 2023 dykker ned i AI’s indvirkning på menneskelig kreativitet.
Til at drøfte de aktuelle udfordringer og muligheder, som teknologien er med til at skabe, havde hun Anders Søgaard, datalogiprofessor ved Københavns Universitet, kunstneren Cecilie Waagner Falkenstrøm og Mandag Morgens chefredaktør, Tanja Nyrup Madsen.
Maskinernes intentionalitet
Udviklingen af kunstig intelligens har især i de kreative fag givet anledning til debat.
Mens nogle fejrer de uendelige muligheder, som teknologien tilbyder, frygter andre, at konsekvenserne ved teknologien vil udslette kreativiteten og med tiden overtage en lang række jobs.
Historisk set har man betragtet kreativitet som en menneskelig egenskab, som ofte er blevet forklaret igennem menneskelig intuition. Men med udviklingen af kunstig intelligens viser det sig nu, at kreativitet rent faktisk kan sættes på en formel.
Med brug af enorme mængder af data kan man ved hjælp af kunstig intelligens skabe helt nyt indhold på en brøkdel af den tid, mennesker ville bruge.
Med i panelet er professor i kunstig intelligens ved Københavns Universitet, Anders Søgaard, som arbejder med ansvarlig brug af sprogmodeller. Han ser en sammenhæng mellem den måde, den menneskelige hjerne arbejder på og den, som den kunstige intelligens gør.
For ligesom menneskehjerner er designet til at forudsige, så gør AI-modeller præcis det samme. Og derfor vil afstanden mellem kunstig og menneskelig intelligens med tiden blive mere og mere udjævnet.
Kunstige intelligensmodeller trænes ofte til at forudsige og udfylde manglende information i data. Denne træning kan være simpel i sin natur, men modellerne vil, ifølge Anders Søgaard, ende med at lære komplekse ting som et biprodukt.
Han mener derfor, at lignende udviklinger vil ske med AI-modeller, og at det kun er et spørgsmål om tid, før de udvikler intentioner og bevidsthed som en følge af deres træning:
Man skal huske på, at de her modeller, selvom de er trænet på en helt vildt simpel måde, så er de fleste af de her modeller trænet til at forudse, hvad der mangler i et eller andet data, som man har manipuleret med. Men så lærer de jo alt muligt ved siden af som et biprodukt.
Selvom det endnu ikke er sikkert, at teknologien vil udvikle egne intentioner og en bevidsthed, som den Anders Søgaard foreslår, er det naturligt, at der med den hastige udvikling opstår en sund skepsis over for ideen om en verden domineret af AI.
Er AI en trussel mod kreativiteten?
For allerede nu står det efterhånden klart for de fleste, at kunstig intelligens både nu og i fremtiden vil blive ved med at forme vores opfattelse af arbejde, kunst og kreativitet.
På mange arbejdspladser har mulighederne ved teknologien også allerede forårsaget ændringer i arbejdsrutiner. Så hvor bekymrede bør vi egentlig være?
Hos Ugebrevet Mandag Morgen har man mærket til denne ændring. Her fortæller ansvarshavende chefredaktør, Tanja Nyrup Madsen, at brugen af kunstig intelligens har betydet, at der ikke længere er samme behov for eksterne illustratorer til at skabe indhold til forsiderne.
Trods de ændrede arbejdsvaner på redaktionen, deler hun alligevel ikke frygten for, at mennesket vil blive overflødiggjort og mindre kreativ i anvendelsen af værktøjerne. Tværtimod.
Ifølge Tanja Nyrup Madsen har teknologien muliggjort en mere fleksibel dialog med kunsten. Det har medført en mere visuel tankegang hos medarbejderne, fremmet idéudvekslingen på redaktionen og som resultat heraf forstærket kreativiteten ved hjælp af værktøjerne:
De fleste af dem, der sidder på min redaktion, som arbejder med det her prompteri, er ordmennesker. Og på en eller anden måde har det forkortet afstanden mellem os og det visuelle, fordi vi jo styrer det med ord.
Man har med AI-værktøjer, såsom Midjourney, oplevet, at de er med til at effektivisere og skabe endnu bedre løsninger:
“Det er en helt anden dialog, vi nu har om, hvordan vores forestillinger skal se ud. Fordi vi bliver nødt til at sige med ord, hvad det er, vi forestiller os, eller hvordan vi kunne forestille os det her. Og så går vi jo i dialog med redskabet, fordi så kommer den tilbage i hovedet på os, som vi ikke havde forestillet os,” fortæller Tanja Nyrup Madsen.
Made by Humans – det nye kvalitetsstempel?
Mens man på Ugebrevet Mandag Morgen har set AI som en styrke for kreativitet og samarbejde, ser kunstneren Cecilie Waagner Falkenstrøm også en unik mulighed ved at implementere AI i sin kunst.
Som kunstner har Cecilie Waagner Falkenstrøm længe selv haft integreret AI i sin kunstneriske proces, og ligesom Tanja Nyrup Madsen, ser hun AI som en mulighed for at udfordre traditionel kunstpraksis.
Cecilie Waagner Falkenstrøm mener derfor heller ikke, at vi er på vej ind i en futuristisk verden, hvor alle mennesker sidder på Bahamas og lader AI styre hvert eneste aspekt af vores liv.
Jeg tror ikke på, at maskinerne kommer til at tage over. Jeg tror, at de her teknologier er nogle, der fordrer, at vi bliver kreative på nye måder, at vi begynder at arbejde på nye måder, at jeg som kunstner gennem de her teknologier kan udfordre, hvad kunstnerisk praksis overhovedet er.
Men det står klart for hende, at den menneskeskabte kunst i høj grad vil stå i relation til den kunst, som kan skabes ved brug af kunstig intelligens.
Selv i en verden domineret af teknologi anser hun ikke kunstig intelligens som en direkte konkurrent til hverken sit eget eller kollegernes arbejde. I stedet forudser hun en stigende værdsættelse af det kreative arbejde, som er skabt af mennesker.
Og her forestiller hun sig, at ‘Made by Humans’ i fremtiden vil blive set som et kvalitetsstempel, hvor kunstens menneskelige touch værdsættes endnu mere.
Et synspunkt, der var med til at dele vandene iblandt panelets deltagere.. Lyt med og få alle nuancerne af denne medrivende og yderst aktuelle problemstilling!