Investeringerne i kvanteteknologi er på bare fem år eksploderet fra 25 mio. kr. i 2015 til 1,9 mia. kr. i 2020 – alene i USA. Og både Kina og flere europæiske lande investerer også massivt i kvanteteknologi i disse år, da man anser det for det næste store teknologiske spring efter internettet og kunstig intelligens.
”Vi har en helt unik konkurrencefordel på kvanteområdet, og derfor er IT-Branchen gået sammen med Niels Bohr Instituttet og har taget initiativ til at samle kræfterne, og hvor vi på tværs af universiteter, erhvervsliv, fonde og organisationer arbejder for at accelerere udvikling, vækst og eksport af dansk kvanteteknologi,” siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.
Kvanteteknologien skal styrkes i Danmark
Målet med foreningen er at opbygge et stærkt økosystem for kvanteteknologi i Danmark, og at vise de mange muligheder og anvendelser af kvanteteknologi overfor danske virksomheder. For der er i høj grad behov for at sætte kvanteteknologi højere på dagsorden både politisk, i erhvervslivet og bredt i befolkningen.
Med arven fra Niels Bohr tilhører Danmark i dag forskningseliten inden for kvanteteknologi. Ikke et dårligt udgangspunkt, når nu kvanteteknologi er det næste naturlige skridt i den teknologiske udvikling, efter kunstig intelligens. Tilsammen kommer disse to teknologier til at udgøre grundstammen i det 21. århundredes teknologiske våbenkapløb.
Allerede i dag har de første produkter materialiseret sig i form af bedre sensorer og metoder til ultra-sikker online kommunikation. Dette er blot den spæde start. På lidt længere sigt forventes kvanteteknologien, ikke mindst i form af kvantecomputere, at disrupte store dele af samfundet.
Du kan læse mere i debatindlægget i Børsen “Fremtidens Danmark kræver et kvantespring.” Du kan også læse artiklen om foreningen i Berlingske “Danmark vil udvikle Niels Bohrs superkræfter” eller i ITWatch artikel “Dansk kvanteforening ser dagens lys.” Ingeniøren skriver “Ny forening skal bringe dansk kvanteteknologi i front.”
Partnere og interessenter
De seneste år har en kreds af aktører fra universiteterne, virksomheder og organisationer arbejdet med at fremme dagsorden for kvanteteknologi bl.a. i regi af en tværgående arbejdsgruppe. Niels Bohr Instituttet og IT-Branchen har været formænd for denne arbejdsgruppe. Op til den stiftende generalforsamling har 15 partnere givet tilsagn om at deltage i foreningen:
Universiteter: Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi, DTU Fysik, DTU Fotonik, DTU Nanolab, Københavns Universitet, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, Institut for Matematiske Fag
Virksomheder og start-ups: KPMG New Tech, Microsoft Development Center Denmark, IBM Denmark, Molecular Quantum Solutions, Sparrow Quantum, Trifork, Qdevil, Frogne, Cryptomathic, DFM, NKT Photonics,
Organisationer: Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Industri, IT-Branchen
Øvrige deltagere er bl.a.: Danmarks Nationale Metrologiinstitut, Dansk Standard, Invest in Denmark, Copenhagen Capacity, Novo Nordisk og flere ministerier.
Foreningen stiftes med følgende formål
Danish Quantum Community er en forening for danske interessenter i kvanteteknologi. Foreningens formål er at øge kendskabet til kvanteteknologi, forbedre mulighederne for forskning og innovation i kvanteteknologi samt at illustrere anvendelsesmuligheder for kvanteteknologi til gavn for det danske samfund.
Foreningen skal arbejde for at opbygge et stærkt dansk økosystem, der kan indfri det erhvervsmæssige potentiale i kvanteteknologi, ved at sikre de bedste vilkår for innovation, forskning, uddannelse og ekstern finansiering med det formål at accelerere udvikling, vækst og eksport af dansk kvanteteknologi.
Can you let me know how can an Individual join this community. I’m technophile and Quantum computing is my most favourite subject and would love to grow and work in this domain.
Hi Karishma
Sounds great! Send me your e-mail to chbi@itb.dk and I’ll add you to the mailing list.
Kind regards,
Charlotte// IT-Branchen