Fascination, skræk, massiv hype og en udvikling i rasende fart. Alle disse ting har været rammen, når snakken er faldt på kunstig intelligens de sidste år. Men nu er vi måske ved at være ovre hypen, det mener nogle eksperter i hver fald.
En ting er i hvert fald sikkert – efter hype kommer hverdag, hvor den nye teknologi for alvor skal implementeres.
Men hvilke faldgruber og udfordringer vil møde os i den næste fase af AI-implementeringen? Det giver tre eksperter deres bud på, når tech-journalist Marie Høst slutter sæsonen af vores podcast Blinde Vinkler af med en særudgave med tre gæster:
- Gry Hasselbalch, Forfatter, forsker og medstifter af tænketanken DataEthics.eu,
- Henrik Chulu, Netværksrådgiver ved Globalt Fokus og ekspert i netværksgruppen Cybernauterne
- Michael Jarlner, International redaktør, techredaktør og lederskribent hos Politiken og forfatter.
Marie Høst spørger i denne episode af Blinde Vinkler alle tre gæster om det samme spørgsmål:
”Hvilke udfordringer omkring udrulning af kunstig intelligens, er I mest bekymrede for i de kommende år?”
Og det spørgsmål resulterer i tre meget forskellige svar.
Når AI klæder sig ud som menneske opstår problemerne
”Jeg er lidt bange og lidt bekymret for, at vi ikke har nok confidence, ikke har nok tillid til, hvad vi selv kan som mennesker, fordi vi får hele tiden, får at vide, at der er noget, der er bedre end os og kan erstatte os på alle mulige punkter,” forklarer Gry Hasselbalch, som den første på spørgsmålet.
Hun sætter spørgsmålstegn ved den tendens, hun mener, vi har, til at menneskeliggøre kunstig intelligens. Hun oplever af vi på den ene side udvikler den kunstige intelligens til at virke som et menneske. Chatbotten bliver f.eks. en slags skuespiller, der lader som om den har empati, intuition og følelsesliv. Samtidig opfatter vi også selv den kunstige intelligens, som noget menneskeligt.
To tendenser, hun mener er farlige. Vi skal hverken tro på at teknologien er menneskelig, eller at den er bedre end os. Vi skal tværtimod stole på og være stolte af vores særlige menneskelighed:
”Der er en idé om, at vi har en teknologi, der kan ligesom outperforme os og udkonkurrere os. Men det som kunstig intelligens kan, det kan jo noget meget simplistisk i forhold til, hvad vi mennesker kan. Vi har en personlig oplevelse. Vi er gode til at lære fra os. Vi har en intuition,” forklarer Gry Hasselbalch.
Hun konkluderer at vi skal finde måder at bruge teknologien til det, den er specifikt god til. På den måde skal vi bruge den kunstige intelligens som et værktøj og supplement – ikke som en imitation af menneskeligheden.
AI skaber digitale kløfter
I Danmark er næsten alle borgere online og har adgang til internettet gennem en eller anden device. En adgang, vi på mange måder tager for givet, mener den næste ekspert Henrik Chulu.
For hvis man kigger på verden globalt, så er der samlet set omkring en tredjedel af verdens befolkning, der ikke er koblet på internettet. I det afrikanske kontinent er det endda 2/3 af befolkningen, der ikke har online adgang.
Det er et problem, mener Henrik Chulu, fordi kunstig intelligens bygger på data, der netop er til gengængelig online. Og når store dele af menneskeheden er ekskluderet fra at indgå på lige fod i den data, bliver de igen ekskluderet, når AI’en udvikler sig. Den allerede eksisterende ulighed bliver repeteret. Deri består det, som Henrik Chulu kalder ”den digitale kløft”.
Det er især lande i det globale syd, der bliver underlagt kunstig intelligens på præmisser, som er defineret i det globale nord. Men der er også, mindre, digitale kløfter internt i f.eks. det globale nord.
Martin Chulu forklarer, at i Danmark er der f.eks. en digitale kløft, når det er sværere at tilgå internettet som svagtseende. Et forhold man dog prøver at rette op på gennem lovgivning.
AI ændrer måden, vi fører krig på
Den sidste ekspert, som giver sit bud på fremtidens udfordringer, er Michael Jarlner.
Michael Jarlner ser en stor problematik i, hvordan AI kommer til at blive brugt på slagmarken fremover – og i nogle tilfælde allerede i dag:
”Der sker en del i øjeblikket på slagmarken, blandt andet i Ukraine,” udtaler han og forklarer, hvordan udviklingen med droner er accelereret: ”Først så vi dem meget i luften, så så vi dem til vands, så så vi dem til lands. Og nu ser vi, hvordan droner også er begyndt at kæmpe imod droner.”
Og når dronerne kan benytte sig af kunstig intelligens, så kan udviklingen pludselig gå rigtig stærk. Lige nu, mener Michael Jarlner, stadig der er menneskelig kontrol, men måske ikke længe:
”Den grænse ser ud, som om den er ved at blive flyttet. Der er i hvert fald flere forlydende om, at man eksperimenterer med våben, som selv er i stand til at udpege deres mål. Og også selv er i stand til at give sig selv ordre til at fyre af. Og det vil sige, så har vi jo den rigtige robotkrig.”
Det kan være et problem, fordi den kunstige intelligens, kan have svært ved at vurdere menneskelighed f.eks., hvornår en modstander er i gang med at overgive sig – et tidspunkt, hvor man absolut ikke må skyde.
Derfor afslutter Michael Jarlner også med en opfordring:
”Jeg mener det på tide, at også den danske regering sætter sig i scenen for at få lavet en international regulering af det her. Ligesom man har med biologiske våben og kemiske våben”
Om Blinde Vinkler
Podcasten Blinde Vinkler kigger ind i teknologier og videnskab, som forsøger at rette op på skævheder i samfund & teknologi. Du finder alle sæsoner af Blinde Vinkler her.
Podcasten er produceret af IT-Branchen, tech-journalist Marie Høst og Ingeniørforeningen IDA.