Der var fyldt i salen samt masser af spørgsmål, da EU-kandidaterne stillede op til livlig debat om fremtidens EU.
Selvom der var mange meninger om fremtidens digitale Europa, var der dog én ting, alle kandidaterne var enige om: Vi står overfor en revolution, der på linje med den industrielle revolution vil ændre vores samfund markant over de næste mange år – og ofte på måder som vi slet ikke er klar over endnu.
”Vi må nok erkende, at vi på mange måder famler os frem. Og selvom der ér brug for regulering på mange områder, så skal vi også passe på, at vi ikke gør tingene så komplicerede, at ingen forstår dem,” udtalte Mette Bock fra Liberal Alliance, og gav et eksempel fra de seneste EU-forhandlinger om ophavsret, hvor der var kommet 8.000 ændringsforslag.
På tværs af partierne var der enighed om, at vi i EU havde kompetencerne og virksomhederne til at kunne konkurrere globalt.
Vi skabte dog nok ikke den nye Microsoft eller Alibaba allerede i morgen. Derfor handlede det i høj grad om at skabe et godt vækstmiljø for de innovative små virksomheder, så de fik de bedste rammevilkår for at vokse sig store og globale.
Skal der indføres omsætningsskat på digitale selskaber?
Et af de andre samtaleemner var naturligvis, om der skulle indføres en omsætningsskat på digitale selskaber, så man sikrede, at store internationale selskaber betalte mere skat i de lande, hvor deres omsætning kom fra.
Her var Linea Søgaard-Lidell fra Venstre bekymret for, om en sådan særskat, der hovedsageligt ville ramme amerikanske selskaber, blot ville ramme europæiske selskaber som en boomerang.
Muligvis ville man kunne få en øget skattebetaling fra virksomheder som Google og Facebook, men hvis man så samtidig mistede de store skattebetalinger fra f.eks. LEGO, Novo og Mærsk, der næsten ingen omsætning har i Danmark, så ville Danmark netto miste mia. i skatteindbetalinger fra virksomhederne.
Mere eller mindre EU-lovgivning?
Der var blandt partierne enighed om, at lovgivningen og især konkurrencelovgivningen slet ikke kan følge med i forhold til den globale og teknologiske udviklingshastighed. Og det giver udfordringer i forhold til, hvordan lovene bliver udformet og besluttet i dag. For de kan slet ikke følge med innovationen i erhvervslivet.
Jan Kristoffersen fra Alternativet, der er uddannet jurist, mente, at man på mange måder var nødt til at lave et paradigmeskifte indenfor juraen.
Man skulle lidt forsimplet sagt droppe detaillovgivningen og i stedet fokusere på at lave formålsbestemte rammer, som var mere fleksible i forhold til løbende at kunne justeres og tilpasses.
Et af de eksempler Jan Kristoffersen kom med, var cookie-lovgivningen, som ifølge ham var endt med at blive en compliance-lovgivning, hvor der havde været så stor fokus på udformningen, at man under forløbet helt havde glemt dens oprindelige formål. Her kunne han godt have tænkt sig en rammelovgivning i stedet.
Hvem må bruge dine data?
Brugen af persondata blev også diskuteret livligt. Alle var enige om, at selvom det som princip var det enkelte menneske, der ejede sine data, så var der også en stor værdi for både samfund og virksomheder i at kunne få adgang til disse.
Så det handlede om at finde en balance mellem at beskytte folks data, og samtidig at kunne give adgang til dem på en sikker måde.
Linea Søgaard-Lidell fra Venstre mente dog, at udformningen af persondataforordningen var gået for langt, da den var blevet en hæmsko for mange mindre virksomheder, der simpelthen ikke kunne overskue lovgivningen.
Derudover blev der også diskuteret 5G, it-sikkerhed og logning i løbet af EU-debatten.