Europa Kommissionen er godt nok kommet med et udspil til en AI-strategi, som har mange gode takter bl.a. omkring de etiske og demokratiske aspekter ved brugen af kunstig intelligens.
Selvom vi med udspillet nu ved, hvor Europa vil hen, mangler der dog nogle ekstra gear, hvis vi for alvor skal kunne konkurrere med USA og Kina.
Mens EU samlet set har sat 11,2 mia. kr. af til at understøtte AI-udviklingen i løbet af de 2-3 år, har man alene i den kinesiske by Tianjin afsat 33,6 mia.kr. til samme formål. Og i USA blev der bare i 2018 investeret 62,7 mia. kr. i AI-projekter.
Investeringer der giver god mening, hvis man tænker på, at det globale BNP ifølge PwC kan stige med op til 14% i 2030 på grund af brugen af AI.
Spørgsmålet er så bare, hvordan vi sikrer Europa den bedste mulige styrkeposition i forhold til kunstig intelligens? Og hvordan får vi succes med at eksportere AI-løsninger, der er bygget op omkring vores samfundsmodel?
Der skal investeres i både motoren og i racerbanen
Forudsætningen for at vinde ethvert racerløb er først og fremmest, at man har en konkurrencedygtig motor, der kan drive en fremad.
Ifølge en analyse fra Center for Data Innovation har Europa med 43.000 personer det største antal AI-forskere i forhold til Kina (18.000) og USA (28.000). Det gør Europa til det sted, hvor der pt. forskes mest intensivt i AI.
Så det ser ikke helt tosset ud under motorhjelmen.
USA er dog langt bedre til at finde kapital og få overført forskningen til konkrete business cases, hvilket gør, at flere europæiske AI-talenter finder arbejde i amerikanske virksomheder, og dermed forlader EU’s økosystem.
EU skal derfor etablere et langt tættere samspil mellem forskning og erhvervslivets AI-klynger. For kun hvis forskningsresultaterne når erhvervslivet, hvor der skabes konkrete forretningsmæssige og samfundsgavnlige løsninger, får vi talentmassen til at blive og blomstre.
Skal vi som fælleseuropæisk raceteam slå USA og Kina, har vi også behov for nogle digitale frontløbere, som kan sætte en pace, som alle andre jagter.
Det kræver, at der investeres massivt i offentlige digitaliseringsprojekter i hele Europa, og at erhvervslivet får støtte og hjælp til at turde gå forrest med brugen af ny teknologi.
Uden de nødvendige investeringer i en digital opgradering, vil vi ende med at skulle konkurrere i en veteranbil mod to toptunede racerbiler fra USA og Kina.
Sidst men ikke mindst er der behov for at få designet banen, så raceren får de absolut bedste betingelser for succes.
At etik og moral skal have en plads i førersædet er rigtigt set af EU. Vi skal blot passe på, at vi ikke samtidig gør sikkerhedsselen til en reguleringsmæssig spændetrøje, der giver så mange bump på vejen, at vi selvforskyldt taber racerløbet.
I et løb, der går så stærkt som det digitale, vinder vi kun, hvis vi fokuserer på at skabe et smart, principbaseret og fleksibelt AI-rammeværktøj i stedet for at kræve detaljeret lovgivning for alt nyt.
Derfor har EU en særlig stor rolle i at skabe et reelt digitalt indre marked, hvor data og kunstig intelligens kan bruges effektivt og etisk rigtigt til gavn for både den enkelte borger, virksomhederne og i det offentlige.
Ovenstående har også været bragt som debatindlæg på Altinget.