Selvom regeringen, folketinget og arbejdsmarkedets parter fortjener ros for med stor hast at vedtage en række hjælpepakker, så er spørgsmålet er, om regeringens hjælpepakker rent faktisk hjælper de rigtige.
”Skal vil hjælpe fortidens, nutidens eller fremtidens virksomheder i næste bølge? For os er sagen klar. Det er vigtigere end nogensinde før at fokusere på fremtidens virksomheders og den vækst, de kan skabe til gavn for samfundet og bæredygtighed i bredeste forstand,” siger Michael Moesgaard Andersen, formand for udvalget for iværksætteri, kapital og vækst i IT-Branchen.
Hjælperpakker rammer skævt
IT-Branchen er i disse dage i intens dialog med start-up og scaleup-virksomheder, der allerede nu er pressede på både omsætning, likviditet og adgangen til kapital. For dem fungerer de mange hjælpepakker desværre kun i begrænset omfang.
Et eksempel er muligheden for lønkompensation med en begrænsning på tilskuddet på 23.000 kr. Det gør det svært for virksomhederne at sende højtlønnede nøglemedarbejdere hjem.
Flere af hjælpepakkerne stiller også krav om omsætningsfald på 40%. Men start-ups i it-branchen og brancher som medico mfl. har ofte mange år med massive investeringer og ingen reel omsætning – eller også vokser de eksponentielt. For begge kategorier gælder, at de ikke lever op til 40%’s reglen.
”Vi er faktisk i Danmark ret gode til at skabe succesfulde it-virksomheder. Men lige nu fokuseres der på frisører, cafeer og hotelbranchen. Det er alt sammen fint, men samtidigt risikerer vi at miste en hel generation af lovende tech-virksomheder,” siger Michael Moesgaard Andersen.
Problemet er akut og tiden en faktor
Udvalget er lige nu i tæt dialog med en række engagerede virksomheder på at få sat politisk fokus på udfordringen.
I den kommende tid vil IT-Branchen mødes med flere politikere for at sætte fokus på situationen og drøfte konkrete løsningsforslag til, hvordan virksomhederne sikres både den nødvendige likviditet her og nu og adgang til kapital til vækst fremadrettet.