IT-Branchens bestyrelse havde inviteret Torsten Sløk, Chief Economist i Deutsche Bank til at give en analyse af coronakrisens effekt og fremtid.
Analysen lyder, overraskende for mange, at krisen er ved at vende, men at vejen tilbage til før-kriseniveau vil gå langsommere end nedturen. Det vil den, fordi forbrugersegmenter med væsentlig købekraft vil holde igen med forbruget noget tid endnu. Ved årets udgang forventes BNP at ligge 5-10 % under før-kriseniveau.
Frygten for evt. økonomiske effekter af en 2. bølge coronaepidemi kan være overdreven, da enkelte nationalstater har vist, at du kan stå krisen igennem uden en fuld national nedlukning, og de erfaringer forventes andre at drage nytte af.
I forhold til danske virksomheders eksportmarkeder forventes Tyskland at komme hurtigt tilbage, mens England og USA vurderes at skulle bruge længere tid på at rejse sig igen.
Indikatorerne bag analysen
Som økonom kigger Torsten Sløk hovedsageligt på tre overordnede faktorer, når han skal vurdere coronakrisens globale effekt.
Først og fremmest er det naturligvis vigtigt at kigge på selve virusudviklingen, hvor det heldigvis ser ud til, at der er færre lande med høje vækstrater i antallet af smittede. En indikation af, at det værste er bag os mht. antallet af smittede.
Det næste er, hvordan det går på det finansielle marked. Også her ser det ud som om, at uroen på aktiemarkedet er faldet, og stille og roligt er ved at vende tilbage til normalen.
Sidst men ikke mindst er det væsentligt at se på, hvilken adfærd og tiltag der sker, som kan være med til at forkorte eller forlænge den økonomiske krise.
Forskellige strategier giver forskelligt resultat
Kigger man på USA, hvor nogle stater har valgt en meget omfattende nedlukning, ser man allerede nu arbejdsløsheden ligge på omkring 25-30%, mens andre stater med næsten ingen nedlukning oplever arbejdsløshed på blot 5-7%.
Det er meget atypisk, da man under en global recession normalt vil se arbejdsløshedskurver stige mere ensartet på tværs af lande, stater og brancher.
”Hvis jeg arbejdede i en it-virksomhed med eksport, ville jeg bestemt kigge på, hvor stor arbejdsløsheden er på de forskellige markeder og i de enkelte brancher. Det kan have ret stor betydning for, hvordan ens kunder agerer, og hvordan man kan forvente at efterspørgslen vil blive,” siger Torsten Sløk.
Samtidig ser man især den ældre generation holde igen med forbruget og spare mere op. Faktisk på et niveau der minder om adfærden efter den store depression i 1920’erne, hvor det tog mange år, før forbruget var tilbage til normalen igen.
En kæmpe økonomisk udfordring da ældre over 55-år står for omkring 40% af det samlede forbrug, samtidig med at mange unge er blevet ramt af arbejdsløshed.
”Selvom tallene indikerer, at vi måske er over det værste, så bliver vi her ramt af en dobbelt whammy, hvor både de ældres og de unges forbrug stopper op. Det gør det ekstra svært at få gang i hjulene igen på den korte bane,” udtaler Torsten Sløk.
Forventer et Nike Woosh
Hvor man ved hastigt opståede kriser typisk forventer en slags for V-formet udviklingskurve, da man også hurtigt kommer tilbage på sporet igen, ser det anderledes ud med coronakrisen.
Torsten Sløk er ikke i tvivl om, at det værste ligger bag os, og at vi globalt set er ved at komme tilbage til en form for normal. Udviklingen kommer dog til at tage længere tid, og kommer dermed mere til at ligne Nikes Woosh-logo end en klassisk V-udvikling.
”70% af BNP’et kommer fra privatforbruget, og da vi ser en opbremsning i købelysten, vil det også tage tid, før vi kommer tilbage til normalen. Det samme gør sig gældende mht. aktiemarkedet, og i forhold til erhvervslivets appetit på it-investeringer. Som it-virksomhed skal man derfor forvente, at der kommer et langt sejt træk, før man er tilbage til før-krisetider,” fortæller han.
Hør oplægget i sin helhed nedenfor, og download slides her: