Bruttonationalproduktet (BNP) er en af de nøgletal, der oftest benyttes, når økonomer skal tale om kriser, vækst og fremtiden. Men hvad er BNP egentlig for en størrelse?
Hvad er BNP?
BNP er en forkortelse for bruttonationalproduktet og beskriver den økonomiske vækst – dvs. om vi bliver rigere eller fattigere år for år. BNP afgør, hvad der er til rådighed til privatforbrug, offentligt forbrug, investeringer og nettoeksport.
Når BNP-væksten er positiv, betyder det, at der skabes mere værdi på danske arbejdspladser end tidligere. BNP udgjorde i 2022 2.800 mia. kr. eller ca. 475.000 kr. pr. indbygger.
Danmark kom lempeligt gennem corona-årene
I 2021 var BNP-væksten på 4,9%, hvilket var den højeste siden 1994 og fulgte efter et år, hvor corona påvirkede økonomien, der skrumpede med 2%. I en historisk sammenhæng var BNP-væksten på et lavpunkt i 2009, oven på finanskrisen, hvor den landede på næsten minus 5%.
Når BNP stiger mere end normalt, kaldes det for en højkonjunktur, og når det stiger mindre end normalt, er der tale om en lavkonjunktur.
Der vil aldrig være stilstand i en markedsøkonomi. Økonomien bevæger sig enten i opadgående eller nedadgående retning. Om økonomien befinder sig i en højkonjunktur eller lavkonjunktur, så påvirkes samfundet og borgerne. I en højkonjunktur vil f.eks. arbejdsløsheden falde mens den omvendt vil stige i en lavkonjunktur.
BNP opgøres efter internationale standarder, og kan derfor sammenlignes landene imellem. Når BNP-væksten sammenlignes med vores nabolande, fremgår det, at vi i Danmark blev knap så hård ramt af nedgang i økonomien som gennemsnittet af EU27-landene i 2020 og i 2022 oplevede vi en højere økonomisk vækst end de fleste at vores nabolande.
Danmarks BNP er det 5. højeste i OECD
BNP pr. indbygger anvendes typisk som en indikator for velstandsniveauet i et land. Ifølge OECD’ s opgørelse af BNP er Danmark er det 5. mest velstående blandt de 38 OECD-lande, målt ved BNP USD pr. indbygger.
Schweiz er på en 4. plads – 10% mere velstående end Danmark, mens Norge er på 3. pladsen – 27% rigere end Danmark. Uden for top-10 på en 11. plads er Sverige placeret – 13% mindre velstående end Danmark.
BNP opgøres på tre forskellige måder
Den mest normale måde, at bruge BNP på er ud fra produktionssiden, hvor man opgører værdiskabelsen fratrukket forbruget i produktionen f.eks. materialer. Derved kan man opgøre, hvor meget hvert erhverv bidrager til værdiskabelsen.
Her opgør man typisk i det, man kalder bruttoværditilvæksten (BVT), idet moms og produktskatter, som ikke kan fordeles på erhverv, fratrækkes.
I 2022 skabte informations- og kommunikationserhvervet (it-branchen) 4,4%. af det samlede BVT, mens handel og transportbranchen bidrog med 26,2%.
En anden måde at opgøre BNP på er, ved at kigge på anvendelsessiden – Altså hvordan vi bruger BNP.
Opgøres BNP på denne måde, udgør privatforbrug 43% af BNP i 2022, mens det offentlige forbrug udgør 22% af BNP. Investeringer udgør 25% af BNP, mens nettoeksporten står for 10% af BNP.
En sidste måde at opgøre BNP på er ved at kigge på, hvordan de indkomster, der kommer fra værdiskabelsen fordeles.
Den største andel går til lønmodtagere som lønudbetaling. I 2022 var det 56% som tjenes af lønmodtagerne. Nettooverskuddet til virksomhedsejerne udgør ca. en fjerdedel og afskrivninger af kapitalapparat udgør de resterende 18%.
It-branchen bidrager positivt til værditilvæksten
It er den eneste faktor, som de seneste 50 år uden undtagelse har bidraget positivt til produktivitetsudviklingen i Danmark. Selv i de år, hvor den samlede arbejdsproduktivitet er faldet, har bidraget fra it og teknologi været positivt.
Udviklingen af it er en vigtig kilde til produktivitetsstigninger, og der er en klar sammenhæng mellem vækstbidraget fra anvendelsen af informationsteknologi og produktivitetsstigningstakten i forskellige erhverv.
Så jo bedre det går for it-branchen, jo bedre vil det sandsynligvis også gå for væksten i BNP og dermed, hvad vi har til rådighed til privatforbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport.