Hvad er inflation
Inflation er defineret ved en vedvarende stigning i det generelle prisniveau, og måles med det, man kalder et forbrugerindeks, hvor man kigger på prisudviklingen på et bredt udsnit af varer. For forbrugerne betyder inflationen, at de kan købe mindre for de samme penge i dag, end de kunne for et år tilbage. For virksomheder betyder inflationen, at omkostninger til produktion og drift er blevet betydelig højere.
Inflation er aktuelt det vigtigste økonomiske nøgletal at holde øje med. Det er det, fordi usikkerheden omkring, hvordan inflationen vil udvikle sig, sætter sit præg på den økonomiske vækst både globalt, i Danmark og hos virksomhederne.
Historisk høj inflation
Stigningen i det årlige forbrugerprisindeks fra 2021 til 2022 ligger på 7,7%, hvilket er den højeste årlige prisstigning i 40 år, hvor stigningen udgjorde 10,1%.
Prisen for fast brændsel, som f.eks. brænde og træpiller er med en stigning på 99,9% på bare et år den varer, der er steget mest. Men også elektricitet, natur- og bygas samt smør og spiseolier har oplevet store prisstigninger. Til gengæld er faglitteratur og skønlitteratur nogle af de varer, der er faldet mest i pris i 2022.
Hvad skal virksomhederne gøre, når inflationen er høj?
Den aktuelt høje inflation er skadelige for virksomheder. Først og fremmest fordi virksomhedernes omkostninger stiger, men også fordi forbrugernes købekraft udhules. Høje prisstigninger eller svingende priser gør markedet uigennemskueligt og gør det svært at træffe det rette beslutninger.
Den enkelte virksomhed kan ikke påvirke den samlede inflation i et land, men der kan være behov for at handle på forskellig vis afhængig af virksomhedens situation.
Stigende omkostninger kan for nogle virksomheder betyde, at man i højere grad kan sætte priserne op, mens man i andre virksomheder må gå andre veje og fokusere på f.eks. hurtig levering og bæredygtighed som et konkurrenceparameter.
Særligt kan der være risici for de virksomheder, der indgår eller allerede har indgået kontrakter inden inflation steg. Er der en mulighed for at genforhandle eller annullere en kontrakt, hvis priserne stiger over et givet niveau?
Som virksomhed bør man også være opmærksom på, om man køber for dyrt ind. Det gælder særligt, hvis man opbygger sit lager, da man når priserne stabiliseres, vil stå med et tab på sin lagerbeholdning.
Selvom det danske arbejdsmarkedet endnu ikke er påvirket af den høje inflation – ledigheden er lav og beskæftigelsen høj – ses der nu indikationer på tempoet på arbejdsmarkedet falder. Antallet af ledige it-stillinger er stadig højt og problemerne med at rekruttere arbejdskraft er aktuelle.
Lønnen på det danske arbejdsmarked er ikke steget i samme takt som inflationen, hvilket kan komme med forsinket effekt.
Primære årsager til at inflationen er høj netop nu
Den aktuelt historisk høje inflation skyldes en kombination af forskellige faktorer.
Efterspørgslen efter varer er steget som en konsekvens efter nedlukningen som følge af covid-19-pandemien, der har ført til, at de globale forsyningskæder ikke kunne opretholdes. Den større efterspørgsel i verdensøkonomien har derfor ført til stigende priser.
Regeringer og centralbanker har samtidig ført en politik, der har stimuleret det private forbrug, som har fået efterspørgslen og priserne til at stige.
Derudover har Ruslands invasion i Ukraine betydet, at særligt priser på energi og fødevarer er steget yderligere.
Hvad er det ideelle inflationstal?
I Danmark og de øvrige EU-lande er der en målsætning om en inflation på ca. 2%. Årsagen til denne målsætning er, at en begrænset inflation gør, at lønningerne lettere kan tilpasse sig. Med en begrænset inflation øges mulighederne for, at lønmodtagere og arbejdsgivere kan blive enige om lønudviklingen ved overenskomstforhandlinger.
Årsagen, til at målet ikke er en gennemsnitlig inflation på 0%, er, at det vil betyde perioder med en negativ prisudvikling – deflation. Deflation skader økonomien, da mange vil udsætte sit forbrug.
Hvordan kan høj inflation bekæmpes?
Danmark fører en fastkurspolitik, hvor Nationalbanken sikrer en stabil kronekurs overfor Euroen, for at sikre en lav og stabil prisudvikling. Når priserne i dansk økonomi stiger for hurtigt – dvs. når inflationen er for høj – kan Nationalbanken vælge at hæve renten. Stigende renter sænker efterspørgslen og dermed sænkes inflationen.
Man kan også tilpasse finanspolitikken, ved at regeringen sænker efterspørgselspresset i en højkonjunktur og dermed påvirker prisniveauet. F.eks. ved at begrænse de offentlige indkøb eller øge skatterne med det formål at reducere den samlede efterspørgsel og dermed dæmpe aktivitet i økonomien.
Omvendt kan finanspolitikken også bruges til at sætte gang i økonomien, hvis aktiviteten og efterspørgslen bliver for lav. Ved at føre en ekspansiv finanspolitik kan regeringen medvirke til at mindske udsving i den samlede økonomiske aktivitet og dermed også holde inflationen på et stabilt niveau.
Arbejdsmarkedets parter har ligeledes en aktiv rolle i forhold til at holde inflationen lav og stabil. Parterne kan ved f.eks. overenskomstforhandlingerne sørge for, at lønstigningerne i videst omfang afspejler produktivitetsudviklingen.
En stigende inflation og den efterfølgende udhuling af reallønnen, kan føre til højere fremtidige lønkrav. Hvis virksomhederne samtidig lægger de øgede omkostninger over på deres salgspriser, kan det igangsætte en løn-pris-spiral, hvor højere løn- og prisstigninger bliver selvforstærkende.
Et historisk blik på inflationen
Siden 1900 har den danske inflation svinget betydeligt. Dog er det tydeligt, at siden Danmark indførte en fastkurspolitik i 1980’erne, har inflationen udviklet sig mere stabilt frem til i dag. Men med krisen i Ukraine, forsyningsudfordringer og høj efterspørgsel har Danmark fået en inflation, der er på sit højeste niveau i 40 år.