De familieejede virksomheder kunne nemlig læse, at den største skatteregning bliver sendt direkte afsted til dem, der vil give virksomheden videre fra en generation til den næste.
De skal fremover betale 15 pct. i generationsskifteskat mod 6 pct. i dag, hvilket vil være en stor udfordring for mange danske virksomheder, der står overfor et generationsskifte.
For it-virksomhederne er problemet særligt stort, fordi de ofte værdiansættes meget højt, baseret på forventninger til den fremtidige indtjening.
”Problemet er i al sin enkelhed, at danske it-virksomheder ofte har en høj værdi, men ingen penge i kassen. Derfor har de de ganske enkelt ikke råd til at betale en forhøjet arveafgift baseret på forventninger til og håb om en gylden fremtid,” siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.
Dermed vil de pågældende virksomheder ikke have meget andet valg, end at sælge virksomheden. Et salg som ofte går til udlandet, og hvor al erfaring viser, at det betyder tab af danske arbejdspladser.
IT-Branchen har tidligere forsøgt at råbe politikerne op, men desværre uden effekt.
”Selvom vi har fået et lille figenblad, i og med at en ekspertgruppe skal se på modellen for værdiansættelse, så er der ikke meget håb. For gruppen har fået en bunden opgave om at de skal ud og finde 1 mia. kr.,” udtaler Mette Lundberg.
Skatte og afgiftsstigninger på 3,3 mia. kr.
En opgørelse, som Børsen har lavet over skattestigningerne i finansloven, viser, at skatter og afgifter stiger med 3,3 mia. kr., hvis man indregner de annullerede skattelettelser på fri telefon.
Dermed lancerer regeringen de største skatte- og afgiftsstigninger i en finanslov siden 2012, og langt størstedelen skal komme fra arveafgiften.