”Folkeskolen skal give alle børn og unge de bedste forudsætninger for at klare sig godt i livet og lære vores børn og unge de nødvendige færdigheder. Det er folkeskolens fornemste opgave.” Således indledes regeringens netop offentliggjorte udspil til fremtidens folkeskole ”Frihed og fordybelse – et kvalitetsprogram for folkeskolen”.
Med 35 forslag vil regeringen forbedre den danske folkeskole, og et af forslagene handler om at indføre teknologiforståelse i folkeskolen.
Undervisningen skal nemlig give eleverne kompetencer inden for digitalisering, teknologi og it, så de er mere rustede til den digitale tid, vi lever i.
“Det er vigtigt, at børnene får noget teknologiforståelse og digital dannelse, der kan styrke dem og gribe de muligheder, der er med digitaliseringen, og også imødegå de udfordringer og skyggesider, der er,” fortalte digitaliseringsminister Marie Bjerre for nyligt til folkeskolen.dk.
Teknologiforståelse bliver en del af folkeskolen
Regeringen ønsker først og fremmest, at teknologiforståelse indgår som et element i udvalgte, eksisterende fag i 1. til 9. klasse, så elever understøttes i at forstå og kritisk vurdere den teknologi, de møder i hverdagen.
Teknologiforståelse skal i forlængelse af folkeskolens formål bidrage til elevernes demokratiske dannelse ved at styrke deres kritiske refleksion og tænkning samt brede, digitale dannelse.
”Det positivt at regeringen endeligt træffer beslutning om at teknologiforståelse skal på skoleskemaet. Det er et gennembrud, som vi har ventet meget længe på,” udtaler Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.
Teknologiforståelse skal også være et nyt, mere skabende fag, der kan udbydes som et valgfag i 7.-9. klasse. Regeringens ambition er, at børn og unge skal få de nødvendige, faglige kompetencer og færdigheder, som fx kodning, så de konstruktivt og kritisk kan anvende og deltage i udvikling af digitale teknologier og forstå deres betydning.
”Den valgte model er utilstrækkelig. De fleste børn vil kun opleve teknologiforståelse som et drys i andre fag og kun de særligt interesserede tager det som et tilvalgsfag i udskolingen. Vi har brug for et obligatorisk fag for at sikre, at alle børn og unge bliver klædt tilstrækkeligt godt på til en mere digital verden – det gør vi ikke med drys og et valgfag,” siger hun og fortsætter:
”Undervisningsminister Mattias Tesfaye lægger op til en bred offentlig diskussion om udspillet, inden de politiske forhandlingerne går i gang. Vi vil aktivt gå ind i debatten for at få hævet ambitionsniveauet. Eksperter og en bred alliance for digital teknologiforståelse er enige om, at der skal mere til.”
Fokus på digitale læremidler
Regeringen mener også, at brugen af digitale læremidler i undervisningen er positiv, da det hører til i et digitalt samfund. Derfor skal lærerne også kunne tilrettelægge den gode undervisning med udgangspunkt i, hvad der understøtter elevernes læring bedst.
Regeringen har derfor igangsat udviklingen af en række anbefalinger, der skal understøtte en bedre balance mellem analog og digitalt baseret undervisning i skolen, og vil derfor gå i dialog og samarbejde med de aktører, der udvikler læremidler.
”Det er positivt, at man går i dialog med de leverandører, der udvikler læremidler, så man kan udvikle de bedst mulige elevforløb og læringsløsninger. Så vi ser frem til den dialog mellem vores medlemmer og regeringen,” slutter Mette Lundberg.
Her kan du læse hele regerings udspil til fremtidens folkeskole.
Det er da godt nok heller ikke for tidligt.
Vi kunne have undgået en helvedes ballade, hvis dette blev implementeret for 25 år siden.
Enig, Thomas. Vi er kommet skrækkeligt bagud og skulle have været igang for længst. Godt at det endeligt flytter på sig nu.