Med dokumentaren ”Alene hjemme på nettet”, hvor første del ud af to blev vist mandag aften, sætter DR fokus på børns ubehagelige oplevelser på nettet.
I interviews fortæller 50 danske børn og unge om deres liv online og på sociale medier, og mange af dem fortæller om grænseoverskridende oplevelser med klip og billeder af eksplicit vold, selvmord, selvskade og seksuelle henvendelser.
IT-Branchen var sammen med en række andre organisationer som f.eks. Red Barnet og Børns Vilkår inviteret ind som eksperter til at besvare seernes spørgsmål under og efter dokumentaren.
En fælles bekymring uden en enkelt løsning
IT-Branchen deler bestemt bekymringen fra dokumentaren. Vi skal ikke acceptere, at børn og unge får voldsomme og ubehagelige oplevelser online. Det skal vi bekæmpe, alt det vi kan.
Men det er en kæmpe fælles udfordring, vi står overfor, da vi skal finde den rette balance mellem at holde verden åben og give alle plads til at ytre sig, mens vi samtidig skal skærme børnene mod uegnet indhold.
Desværre er der ikke nogen nem løsning på problemet. Det er derfor ikke bare de store digitale platforme, men også politikerne, medierne, den enkelte borger og os som samlet samfund, der står med en ny virkelighed foran os, og som vi skal finde løsninger på.
Vi kan desværre ikke bare lukke for det
Selvom alle nok kunne ønske det, kan man ikke bare lige lukke for uønskede, skadelige eller ulovlige ting, ligesom man kan for vandet i en vandhane.
De ting, der bliver publiceret på nettet, kan måske bedre sammenlignes med en stor kontinuerlig regnbyge af information, hvor enkelte regndråber indeholder noget dårligt. Og det er umuligt at bygge en digital paraply, der kun holder de dårlige regndråber tilbage.
Det betyder dog ikke, at vi bare skal smide håndklædet i ringen.
Platformene gør allerede et kæmpe arbejde for at fjerne de her ting hver eneste dag. F.eks. har Meta ansat omkring 15.000 mennesker mens TikTok alene i Europa har 6.000 ansat til at være indholdsmoderatorer. De store platforme har også indført AI, som hele tiden scanner indholdet på deres platforme.
Det gør, at Meta f.eks. fjerner ca. 7.000 stykker hadtale hver eneste time døgnet rundt. Og nogenlunde det samme ift. terrorindhold hver time. Dertil skal du lægge selvskadeindhold, porno, mobning og falske profiler (i millionvis dagligt). Og YouTube alene fjernede 3. kvartal 2023 over 8,1 mio. videoer, hvoraf 76% af videoerne kun nåede at blive set max 10 gange.
Man tør slet ikke tænke på, hvordan nettet ville se ud, hvis disse filtre, AI’er og moderatorer ikke arbejdede i døgndrift for at stoppe den massive mængde.
Men hvor det måske er relativt nemt at identificere billeder af kønsdele eller et flag fra Islamisk Stat, så er det straks sværere med mobning, hadtale, ulykker og selvskade.
Heldigvis gør udviklingen indenfor kunstig intelligens, at blokeringen af uønsket indhold bliver bedre og bedre.
Samtidigt betyder ny EU-regulering, som vi først nu er ved at se effekten af, at der bliver stillet stadig større krav til platformenes indsats. Men pga. af det massive antal af indhold og live feeds, der bliver lagt op hver eneste sekund – døgnet rundt – hele året, kan man aldrig undgå, at der nogle gange slipper noget igennem.
Vær med til at tage snakken
Som dokumentaren også slår fast, er det derfor også vigtigt, at vi får både forældre og børnene med. Der er behov for meget mere viden og opmærksomhed på, hvordan man som person identificerer, håndterer og bedst undgår fake news, hadtale og uønsket indhold.
For det er vel lidt underligt, at vi lærer børn alt om, hvordan de skal begå sig i trafikken – hvad de må og ikke må, og hvad de skal passe på. Men vi lærer dem ikke noget om at begå sig i onlinetrafikken.
Ligesom vi heller ikke vil efterlade et barn alene i trafikken uden forudgående undervisning, bør børn heller ikke efterlades ”Alene hjemme på nettet”.
Vi opfordrer af samme grund også forældre til at tage snakken med sine børn.
I forbindelse med dokumentaren har DR lavet et samtalespil, der kan hjælpe med at starte snakken med sig barn. Det kan du få adgang til her.
Brug for undervisning i det digitale liv
Dokumentaren og børnenes oplevelser understreger det, som vi i IT-Branchen har kæmpet for i mange år: At børn og unge skal klædes bedre på til at begå sin i en ny digital virkelighed. Derfor bør Teknologiforståelse være et obligatorisk fag i folkeskolen, så alle børn i Danmark rustes til den virkelighed, der allerede omgiver dem.
Samtidigt håber vi, at dokumentaren og debatten kan hjælpe til, at forældrene får taget hul på at tale med børnene om deres digitale liv – og blive mere opmærksomme på de redskaber, der findes til at sætte rammer for børnenes digitale adfærd, som f.eks. forskellige former for forældrekontrol.
Som branche skal vi også blive bedre til at fortælle om disse redskaber og muligheder. Vi har et stort ansvar for konstant at videreudvikle og gøre det bedre. Lige nu begynder vi at se effekten af implementeringen af EU’s Digital Services Act (DSA), Digital Markets Act (DMA), Data Act og AI-Act, der på hver sin måde er med til at regulere området.
Med platformenes fortsatte indsats, den massive regulering, undervisning allerede fra folkeskolen og den nødvendige samtale mellem forældre og børn, kan vi lykkedes. Det kræver en fælles og bred indsats. Den skylder vi vores børn og unge.