IT-Branchen mener: Børn og unges trivsel er vigtig

At vores børn og unge ikke trives, vækker naturligt mange følelser. Det er noget, vi alle har personlige oplevelser med og holdninger til. Derfor er meningerne også mange og fronterne bliver hurtigt trukket hårdt op i den verserende debat om skærme i skolen og brugen af sociale medier.

Ligesom med så mange andre ting i livet, mener IT-Branchen, at det er vigtigt, at børn og unge får et sundt forhold til sociale medier og andre digitale tjenester.

Her er kort fortalt, hvad IT-Branchen mener om nogle af de ret forskellige og komplekse emner, som er del af debatten.

Debatten skal baseres på fakta

Skærme i skolen, evigt tændte mobiler og sociale medier, der sluger timer og opmærksomhed er stadig relativt nye fænomener i vores samfund.

Som samfund har vi på kort tid undergået store forandringer og mangler stadig at finde balancen mellem online og offline. I den forstand har vi kastet os selv og vores børne og unge ud i et kæmpe eksperiment, som bringer både godt og dårligt med sig.

På den ene side viser flere analyser på tværs af lande, at gode relationer og fællesskaber har stor betydning for unges trivsel, og at sociale medier generelt udvider unges muligheder for at danne sociale netværk – bl.a. ved at dele oplevelser, fotos og føre samtaler om stort og småt. Særligt socialt sårbare børn og unge har ofte glæde af de digitale fællesskaber

På den anden side viser andre analyser, at f.eks. børn med kommunikationsudfordringer i større grad benytter sig af online spil, og at teenagere med sociale eller familiære problemer har større risiko for at falde for onlinesvindel. Og hos børn, der bruger meget tid på sociale medier, ser man at de kan have en tendens til at sammenligne sig med andre og være bange for at gå glip af noget.

Forskning og analyser viser altså en virkelighed, der ikke er sort-hvid, men fuld af nuancer. De nuancer og den bagvedliggende viden har vi brug for at få ind som grundlag for den bredere debat om teknologiens rolle i samfundet.

Lige nu er der mange selvudnævnte eksperter og Tordenskjolds soldater i spil, som gør, at vi for ofte ender i en unuanceret snak om for eller imod, i stedet for at diskutere i hvilke sammenhænge teknologien giver værdi, og hvornår den ikke gør.

Vi har brug for løbende at opbygge langt mere viden på området. Samtidigt har vi et ansvar for at sikre, at den eksisterende viden kommer bedre i spil blandt andet i diverse råd og kommissioner.

IT-Branchen mener:
• Vi har brug for i de kommende år at investere i mere systematisk og løbende forskning på området, efter svensk og norsk forbillede, og sørge for at den viden formidles
• Råd og kommissioner skal sammensættes, så de indeholder både tech-fagfolk og forskere med relevant viden om digitaliseringens betydning for børn og unge.

Skærmene i skolen skal bruges rigtigt

Flere har meldt ud i debatten, at skærmene forstyrrer, fylder for meget og skal ud af skolen.

Vi skal heller ikke acceptere, at mobiltelefoner eller andre ting forstyrrer undervisningen. Det skal håndteres nu og kræver næppe regulering, men kan implementeres af skolerne og tilpasses deres individuelle politikker. Solid opbakning fra forældrene er dog en forudsætning for succes.

Og naturligvis skal børnene ikke sidde ved en skærm hele dagen. De skal møde forskellige undervisningsformer, have kroppen og sanserne med i læringen og bruge frikvarteret til at være sammen.

Men vi kan også se, at teknologi og digitale læremidler hjælper med at skabe en differentieret og bedre undervisning for mange.

Allerede i dag ser vi flere gode undervisningsløsninger, der ved brug af adfærdsdesign, gamification og AI får tilpasset deres løsninger, så både stærke og svage elever får maksimeret deres læring. Det skal vi holde fast i, for det styrker undervisningen og den enkelte elev.

IT-Branchen mener:
• Skolerne bør straks indføre klare politikker, der sætter en stopper for teknologien som forstyrrende element
• Teknologi og digitale læringsmidler skal bruges, hvor de giver værdi i undervisningen.

Vi skal passe på vores børn

Et borgerforslag ”Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!” har været med til at igangsætte en debat om især børn og unges brug af sociale medier.

Borgerforslaget vil bl.a. sætte en stopper for indsamling af data, brug af algoritmer og adfærdsdesign. Og man forstår godt hensigten med borgerforslaget, for det er sympatisk, og debatten det har affødt er supervigtig.

For ingen, heller ingen af os i IT-Branchen, ønsker, at vores børn og unge skal ende som skærmzombier, der er fanget i algoritmernes net.

Men at forbyde al adfærdsdesign i teknologi rettet mod børn og unge er ikke realistisk eller ønskeligt, da brugerforståelse og dermed adfærdsdesign er en del af ethvert spil, hjemmeside og ikke mindst lærings- og uddannelsesprogrammer.

Som borgerforslaget tager fat om, så har dele af den digitale verden i alt for høj grad været en form for ureguleret Wild West, som alt for længe har trængt til mere transparens og regulering.

Men der er faktisk netop blevet gennemført omfattende EU-regulering af de sociale medier, som er ved at blive implementeret.

Der findes allerede lovgivning til at beskytte børn og unge på internettet. F.eks. bestemmer AVMS-direktivet, at videodelingsplatforme skal træffe passende foranstaltninger til at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold – bl.a. ved at anvende værktøjer til alderskontrol eller andre tekniske metoder.

Dertil har flere af de største platforme allerede selv etableret forskellige former for sikkerhedsfunktioner og globalt ansat tusindvis af moderatorer til at styrke sikkerheden.

Samtidigt adresserer EU’s Digital Service Act (DSA) og den kommende EU AI Act de forhold, som efterspørges i borgerforslaget.

DSA stiller bl.a. krav til gennemsigtighed omkring algoritmer, pålægger tech-virksomhederne et ansvar for moderation af indhold og indeholder regler for markedsføring mod børn og unge. Reguleringen er vedtaget og får fuld effekt i februar 2024.

Og selv om man kunne ønske sig, at det skulle gå hurtigere, så er det er ikke realistisk at tro, at vi herhjemme skulle nå at vedtage og implementere dansk lovgivning hurtigere.

Børn og unges digitale adfærd, digitale tjenester og tech-virksomhederne holder sig heller ikke inden for nationale grænser, og derfor er EU-regulering vejen til en effektiv regulering.

Det er derfor også EU-sporet vi bør følge, hvis vi vil have en effektiv regulering på området, og hvis der er behov for yderligere lovgivning f.eks. i forhold til aldersverificering.

IT-Branchen mener:
• Der er behov for at beskytte børn og unge mod skadeligt indhold, misinformation og afhængighedsskabende algoritmer. Her er nye EU-regler netop trådt i kraft, som vi skal sørge for bliver implementeret i Danmark og håndhævet sammen med allerede eksisterende lovgivning
• Yderligere regler på området, som f.eks. øgede krav til aldersverificering, bør også have karakter af EU-regulering.

Børn skal rustes til en digital verden

Eksemplerne på børn, der kommer galt af sted digitalt, understreger med al tydelighed, at der er et enormt behov for at få indført teknologiforståelse i folkeskolen.

Det er den eneste måde, hvor vi kan sikre, at alle på lige vilkår og måske især udsatte børn, bliver rustet til at håndtere en digital hverdag.

Desværre halter Danmark her fuldstændigt bagud i forhold til resten af Europa, hvor langt de fleste lande har sat teknologiforståelse på skoleskemaet.

Derfor er der også brug for, at man snart når til en politisk beslutning om at sætte teknologiforståelse på skoleskemaet som en ny obligatorisk faglighed i folkeskolen og igangsætter bl.a. den nødvendige opkvalificering og uddannelse af lærerne.

IT-Branchen mener:
• Alle børn skal sikres kompetencerne til at kunne tage kritisk stilling til teknologien, men også til at bruge den klogt og innovativt
• Teknologiforståelse som faglighed bør indføres hurtigst muligt i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Vores fælles ansvar

Børn og unges trivsel er ikke noget, vi bare kan bede én part om at fikse på vegne af alle andre.

Tech-virksomhederne har et særligt ansvar. Men også politikere, det offentlige, skolen og ikke mindst forældrene skal tage et fælles, men også et individuelt ansvar for, hvad børn har adgang til og mulighed for at deltage i.

Som voksne og forældre bør vi også være bevidste om vores eget ansvar. Selv at være gode rollemodeller og lægge mobilen væk, være nærværende og ikke selv konstant være opslugte af vores skærme og sociale medier, er stadig den stærkeste påvirkning, vi kan give vores børn.

Og så skal vi ikke glemme at tale med vores børn og unge, så vi ikke bare forstår deres hverdag, bekymringer og usikkerhed, men også tager dem med i diskussionen om de rette løsninger.

IT-Branchen mener:
• At forældre og voksne er de vigtigste rollemodeller for god og sund online adfærd
• At vi skal involvere vores børn og unge i diskussionen og i at finde løsningerne.