I løbet af sensommeren har Politiken skrevet en række artikler omkring et digitalt A- og B-hold, fordi undersøgelser viser, at omkring hver 5. dansker har oplevet problemer med bl.a. offentlige digitale løsninger.
I den forbindelse var IT-Branchen sammen med en række andre eksperter og politikere invitereret ind til en diskussion om, hvad man kan gøre ved problemet.
Skal der f.eks. altid kunne tilbydes et ikke-digitalt alternativ til en offentlig tjeneste?
Er digitalisering et problem
Den digitale omstilling er blevet en del af vores allesammens hverdag på godt og ondt, men nogle gange er det lettere at se irritationsmomenterne end de mange gode ting, de digitale løsninger har gjort for vores hverdag.
De fleste fra den lidt ældre generation kan sikkert stadig huske, dengang selvangivelsen handlede om at skulle finde alle vores ringbind frem med lønsedler, bankudskrifter, skattepapirer mv.
Og der er sikkert også mange, der stadig kan huske den sidste bankdag i måneden, hvor man stod i kø på posthuset for at betale girokort – inkl. et gebyr på 10 per girokort. Eller hvordan man var nødt til at tage fri midt i arbejdstiden og tage ned på rådhuset, hvis man skulle melde flytning, skifte læge eller søge boligstøtte.
I dag kan langt de fleste borgere klare det hjemmefra, når børnene sover.
Som Politikens artikelserie har vist, er der dog heller ingen tvivl om, at der også er mange borgere, der ikke har nemt ved det digitale, og som savner et alternativ. Og den udfordring skal vi løse som samfund.
Et powertool er ikke løsningen på alt
Paneldeltagerne var meget enige om, at selvom digitale værktøjer for mange danskere var et enormt effektivt powertool, så var det heller ikke mere, end blot et værktøj.
Og man skal som bekendt ikke forsøge at banke søm i med en skruetrækker. Heller ikke selvom den er elektrisk eller digital.
Så det handler i høj grad om at bruge de digitale løsninger, der hvor det giver mening.
Og så har vi samtidig en stor opgave med at sikre, at de digitale løsninger er så brugervenlige, at langt de fleste kan benytte dem uanset om man er synshandikappet, ordblind, eller bare ikke forstår logikken i løsningen.
Men uanset hvor gode digitale løsninger, der laves, må vi også erkende, at der altid vil være en gruppe af danskere, som ikke vil være trygge ved at benytte de digitale løsninger, men som har brug for et reelt og velfungerende alternativ. F.eks. et menneske på rådhuset.
Skal der være plads til de ikke-digitale løsninger, er vi dog nødt til at få så mange danskere som muligt til at benytte de digitale kanaler, så der kan frigives hænder og hoveder til de analoge møder og rådgivning.
Det er derfor en vigtig opgave for politikerne at prioritere både gode digitale løsninger og analoge alternativer, ellers ender vi med at tilliden til den offentlige digitalisering forsvinder.
Det bør vi også have råd til, med de gevinster som den digitale omstilling har medført.
I paneldebatterne deltog Birgitte Arendt Eiriksson, vicedirektør i Justitia, Mikkel Kryger, socialrådgiver i 3F, Britt Jensen, borgmester i Rødovre Kommune, Martin Jensen Buch, chefkonsulent i IT-Branchen samt Katarina Ammitzbøll (KF), Birgitte Vind (S), Lisbeth Bech-Nielsen (SF).